Debatten om, hvad der bør eller ikke bør stå på bibliotekernes hylder, blusser indimellem op. Seneste har det handlet om forbud mod islamisk litteratur, modstand mod bøger om alternativ behandling, russisk litteratur og såkaldte regnbuehylder. Ingen af eksemplerne giver mening for lektor på Institut for Kommunikation Henrik Jochumsen.
Ifølge Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt bør man indføre et forbud mod islamisk litteratur i fængsler, hvilket han fremførte til DF’s årsmøde september 2022. I februar måned bragte dagbladet Politiken et debatindlæg af en bibliotekar, der ikke mener, at der bør være bøger om alternativ behandling på bibliotekets hylder, fordi det kan vildlede folk. Desuden har der været ytret modstand over for russisk litteratur på biblioteket i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine og været kritik af Regnbuebiblioteket, der fremhæver bøger om forskellige familieformer i biblioteksrummet.
Men uanset hvilke argumenter man bruger for censur, er resultatet det samme, mener lektor på Institut for Kommunikation på Københavns Universitet Henrik Jochumsen.
- Det er undergravende for den frie meningsudveksling, demokratiet og samfundets sammenhængskraft, siger han.
- At det for eksempel skulle være islamisk litteratur på et bibliotek eller i et fængsel, der skaber terrorisme, eller at der ikke må være bøger om alternativ behandling, når synet på sundhed hele tiden ændrer sig, og noget virker for nogle, men ikke for andre, eller at vi lige nu ikke skulle læse russisk litteratur, giver ingen mening. Og ligegyldigt om det er højrefløjens argumenter, der handler om nationalkonservatisme og frygt, eller om det er venstrefløjens argumenter om at give plads og rum til minoriteter, er resultatet det samme, hvis vi af diverse årsager begynder at censurere og fjerne visse bøger fra hylderne, siger Henrik Jochumsen.
Modstand kræver viden
Bibliotekarer kuraterer allerede indholdet på hylderne og laver masser af fravalg i samlingerne og i deres indkøb. Men det skal ifølge Henrik Jochumsen være ud fra bibliotekslovens kriterier om kvalitet, aktualitet, alsidighed og væsentlighed. En faglig og ikke politisk vurdering.
- Grundlæggende handler det om, hvilket samfund og dermed bibliotek vi vil have, hvilket er et normativt spørgsmål. Den klassiske idé om et bibliotek er, at det skal give fri og lige adgang til viden, oplysning og kultur uanset, hvem der har magten på et givent tidspunkt, siger han.
I den norske bibliotekslov står desuden, at biblioteket skal være arena for debat, og Henrik Jochumsen er enig.
- For hvordan skal vi kunne tage afstand og bekæmpe noget, hvis vi ikke ved noget om det? Vi skal kunne tilegne os viden og en forståelse af ting, vi er uenige i. Vi skal provokeres og læse holdninger, der er anderledes end vores egne, ellers bliver det en ren boble, hvor vi kun får bekræftet vores egne synspunkter og bliver blinde for andre holdninger, der jo er derude, siger han.
Hvorfor blusser debatten op?
- Det er klassisk symbolpolitik, hvor man har en identitetspolitisk diskussion ud fra et nationalkonservativt synspunkt, her argumenter man for at beskytte fællesskabet og sine værdier ved at distancere sig fra andre, som når Dansk Folkeparti vil forbyde islamisk litteratur i fængslerne, siger Henrik Jochumsen, der mener, at det nye er, at venstrefløjen er begyndt at benytte samme metode med omvendt fortegn.
- Det er mere nyt, at vi ser den sammen afgræsning i et venstreorienteret forsvar for undertrykte grupper, hvor nogle biblioteker i Sverige for eksempel har fjernet islamkritisk litteratur fra biblioteket. Men uanset argumentation og intentionen er resultatet undergravende for demokratiet, fordi det kræver, at man har kendskab til andre holdninger end sine egne.
Perspektiv har bedt tre biblioteksfolk om at kommentere debatten:
Pia Henriette Friis, formand for Bibliotekschefforeningen og bibliotekschef, Koldingbibliotekerne
- Vi skal selvfølgelig ikke have censur af bøger! Det ville stride imod alt, hvad bibliotekerne er sat i verden for, nemlig at understøtte demokrati, fri og lige adgang og ytringsfrihed. Bibliotekerne vælger materialer ud fra kriterierne om aktualitet, alsidighed og kvalitet. I tillæg til samlingerne leverer biblioteksformidlerne kompetent oplysning om samlingens mangfoldige indhold, herunder undervisning i kildekritik og evnen til at spotte fake news.
Michel Steen Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening
- Bibliotekets primære opgave er at understøtte demokratiet, en væsentlig del af det er at skabe fri og lige adgang til al information – men også at påtage sig rollen i at give folk evnen til at skelne mellem sandt og falsk. Med det udgangspunkt kan jeg godt lide bibliotekslovens formulering om, at: »Ved materialevalget skal der lægges vægt på kvalitet, aktualitet og alsidighed; religiøse, moralske eller politiske holdninger må ikke være afgørende ved udvælgelsen. Der bør dog tages hensyn til den stedlige befolknings særpræg og ønsker. Der bør tilstræbes ligelighed for lokale forskelligheder i livssyn«.
Men det bør aldrig være bibliotekets rolle at udøve censur. Her kan vi jo også henholde os til grundloven: »Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres«.
Tine Segel, Formand for Forbundet Kultur og Information
- Bibliotekslovens formål og kriterier handler i høj grad om at gøre borgerne i stand til at tage kritisk stilling til information og viden. Derfor er det vigtigt, at biblioteket og dets ansatte ikke fravælger indhold baseret på, at det ikke stemmer overens med nogle gruppers moralske, politiske eller religiøse holdninger. Jeg mener, at de episoder/tendenser, som begynder at komme op til overfladen, viser, at der er noget større på spil omkring censur og ytringsfrihed i samfundet i dag. Derfor er jeg også meget opmærksom på, hvad det har af betydning for ansatte på bibliotekerne, når indholdet af samlingen gøres til genstand for en politisk eller religiøs agenda. Biblioteket skal være et trygt og fordomsfrit rum for borgerne – og for de ansatte. Den demokratiske værdi skal vi værne om.
