En artikel i Berlingske problematiserer en række interne kurser i centralbiblioteksregi under temaet Kultur for alle. Det er blandt andet ordlyden i kursusmaterialet, som avisen mener, viser, at en amerikansk, kritisk og mere politisk tilgang til bogsamlingen er rykket ind på danske biblioteker. Formand for Forbundet Kultur og Information er uenig.
»Amerikansk bevægelse er nået til Danmark: Bibliotekarer kaster kritisk blik på bogsamlingen« skriver Berlingske i overskriften på en artikel, hvor der fremlægges mails og kursusmateriale fra fire interne kurser under centralbibliotekerne.
Det er blandt andet ordlyden i nogle af kursusbeskrivelserne, hvor der indgår ord som »hvidhed«, »privilegier« og »racialisering«, som er begreber, de biblioteksansatte, der deltager i kurserne, vil få indsigt i, der problematiseres. Og avisen citerer en intern mail til bibliotekscheferne.
»Her kan de (biblioteksmedarbejderne, red.) få konkrete bud på, hvordan de kommer i gang med at lave et mere inkluderende »regnbuebibliotek«, eller de kan få værktøjerne til at gennemgå eget biblioteks bogsamling med »kritiske briller.«
Alt sammen med sigte på at øge mangfoldighed og repræsentation«.
Berlingske skriver, at »diskussionen er følsom af flere grunde: Dels har bibliotekerne historisk været arena for adskillige kulturkampe ført af både venstre- og højrefløjen, dels fastslår Biblioteksloven, at bibliotekerne ikke må lade »religiøse, moralske eller politiske synspunkter« være afgørende i udvælgelsen og sammensætningen af deres bogsamlinger«.
Artiklen sammenligner det med diskussioner i USA om bibliotekernes neutralitet, hvor der tales om »specifikt at fjerne adskillige bøger fra biblioteker«.
»Det er anderledes uklart«, skriver Berlingske, »om centralbiblioteks-kurserne i Gentofte Hovedbibliotek har som sigte at munde ud i noget tilsvarende hos danske biblioteker«.
Leder om politisk korrekthed
Frederiksborg Amts Avis og TV 2 News har grebet Berlingskes artikel, og i en leder med overskriften »Hold censuren ude af bibliotekerne« skriver Frederiksborg Amts Avis: »Der er få emner, der i disse år kan få danskernes debatpuls op som emnet identitetspolitik. Nu er kampen tilsyneladende ved at rykke ind på de danske biblioteker, hvor der, som vi alle ved, står en del bøger, der ikke lever op til nutidens inkluderende og politisk korrekte standarder. Men er de danske biblioteker ligefrem racistiske? Udelukker de danske biblioteker visse grupper? Det må nogen mene, for som Berlingske Tidende kan berette, tilbydes danske biblioteksansatte nu kurser, der skal »øge mangfoldigheden og diversiteten« på bibliotekerne«.
Fordomsfri tilgang
Formand for Forbundet Kultur og Information Tine Segel mener, at artiklen i Berlingske giver et misforstået billede af, at bibliotekerne er på vej til drastisk at ændre sig eller censurere bøger.
- I artiklen kaldes den normkritiske tilgang for omdiskuteret, men helt simpelt er det at være normkritisk »at sætte spørgsmålstegn ved det, man tager for givet«, hvilket ligger naturligt i bibliotekarernes dna. Jeg vil vove den påstand, at det faktisk er en af årsagerne til, at danskerne fast placerer bibliotekarerne i top-5 i troværdighedsmålinger. For når man bruger biblioteket og sin bibliotekar, har man en forventning om at blive klogere på det, man ikke vidste, og man forventer en fordomsfri tilgang til det, man ønsker at blive klogere på.
Tine Segel mener, at det er naturligt for bibliotekarer og biblioteker at se på deres praksis og indretning af biblioteksrummet, fordi vi lever i en opbrudstid, hvor vi udfordres på vores normer, vanetænkning, kultur og opfattelser af verden, som de seneste års debatter om for eksempel #MeToo og ligestilling.
- Der er borgere, der ikke føler sig spejlet i bibliotekets formidling eller samling, fordi biblioteket primært taler til andre målgrupper end den, de selv tilhører.
Biblioteket er først for alvor for alle, når det spejler den mangfoldighed, som vores samfund udgøres af på tværs af race, seksualitet, familiemønstre, uddannelse og religion. Det er ikke et knæfald for særlige grupper eller bevægelser, når biblioteket arbejder med en normkritisk tilgang. Det handler ikke om censur, som nogle – i min optik misforstået – drager ind i den aktuelle debat. Det er en udvikling, der naturligt opstår, når vi som samfund sætter spørgsmålstegn ved alt det, vi er kommet til at tage for givet, siger Tine Segel, der mener, at Berlingske i stedet for at problematisere udviklingen burde anerkende, at biblioteket som demokratisk institution favner mangfoldigheden i samfundet og dermed forbliver en relevant og aktuel velfærdsinstitution.
