Roskilde har fået nyt børnebibliotek, som skal få flere børn og deres forældre til at komme på biblioteket, blive læsere og fortsætte med at være biblioteksbrugere, siger leder for Børn og Familier Henriette Dybdal.
Hvorfor lave et nyt børnebibliotek i Roskilde?
- Vi har haft et meget slidt, småt og utidssvarende børnebibliotek for de 0-7-årige. Udfordringen har blandt andet været, at rummet var meget åbent, så det i en vis grad blev brugt som gennemgangsrum, hvilket har betydet, at nogle daginstitutioner ikke besøgte os, fordi de ikke kunne holde styr på børnene.
Vi oplevede også massivt pres om lørdagene med mange børnefamilier på lidt plads. Vi har ønsket at give børn og børnefamilier bedre vilkår, fordi det har en værdi her og nu, men også på den lange bane i forhold til læseglæde og brug af biblioteket som kulturinstitution.
Indsatsen for en stærk læsekultur og læseglæde starter, når børnene er helt små. Vi har et stigende antal aktiviteter med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan fra 2018 på daginstitutionsområdet, og de aktiviteter vil vi gerne have plads til i vores biblioteksrum, hvor vi samtidig kan sætte materialerne i spil. I februar lancerer vi også et nyhedsbrev til børnefamilierne.
Hvordan har I finansieret det nye børnebibliotek (Hvordan skal det fremrettet finansieres)?
- Vi har finansieret det med egne midler ved at spare op over nogle år. Fremadrettet indgår vedligeholdelse i den almindelige økonomi på lige fod med bibliotekets øvrige indretning. Vi har valgt en høj kvalitet i de materialer, scenografierne er bygget i, med henblik på den bedste holdbarhed, da ønsket er at skabe noget unikt, som børnene i Roskilde kan få glæde af i mange år, og som de vil huske, også når de bliver ældre.
"Parken"
Hvad bliver særligt anderledes i det nye børnebibliotek?
- Det nye er, at de fysiske rammer nu stemmer overens med kvaliteten af det faglige indhold, både i forhold til materialer, betjening og aktiviteter. Det er indsatser, som vi allerede har arbejdet med i mange år, men de fysiske rammer har haltet efter. Det nye børnebibliotek er specialbygget til Roskilde Bibliotek og baserer sig på input fra brugerne og børnenes behov. Desuden imødekommer det børnebibliotekarernes ønske om bedre muligheder for aktiviteter i biblioteksrummet.
Hvordan har brugerne og børnene været involveret?
- Vi har for eksempel spurgt børnefamilierne om, hvor de kan lide at komme i Roskilde, og børnene har tegnet deres yndlingssteder. Vi har så i samarbejde med NERD Architects omsat alle input til en unik indretning, der er blevet til følgende fem scenografier:
Den Røde Port, som er indgangen til børnebiblioteket og velkomstområdet (info om, hvem der er børnebibliotekar, og dagens aktivitet). Her er garderobeplads og mulighed for at parkere en barnevogn.
Festpladsen med reference til Dyrskuepladsen og Roskilde Festival. Dette område er udstillingsområde, og de besøgende oplever litteraturen, straks de træder indenfor.
Parken med reference til Folkeparken lige over for biblioteket. Dette område er primært for babyer, det er skofrit, og pegebøgerne er helt nede i øjenhøjde. Her er mulighed for leg med krop og sanser.
Byen med dens tårne, Domkirkens spir og Forbrændingen. Hér er der huler og mulighed for leg og fordybelse.
Fjorden med reference til Roskilde Fjord – det er stedet, hvor vi har mulighed for at samle en gruppe børnehavebørn eller familier til en aktivitet med udgangspunkt i sprog eller litteratur. I Byen, Parken og Fjorden er bøgerne og siddemuligheder integreret med leg.
"Byen"
Kan du give eksempler på det, brugerne sagde?
- Både daginstitutioner og familier nævnte det åbne rum som en udfordring. Vi har nu fået lukket af til underetagen og fået sat væg og dør op for enden af børnebiblioteket, så der er lukket af for gennemgang.
Desuden sagde pædagoger og forældre, at de havde svært ved at finde bøgerne og gennemskue vores system, derfor har vi nu emneinddelt alle vores mere end 14.000 billedbøger i mere end 30 emner. Både skønlitteratur og faglitteratur indgår i emnerne - på den måde kan børnene lettere tage del i deres eget biblioteksbesøg og finde de emner, der interesserer dem. Alle emner har tydelig skiltning, der er let for børnene at afkode. Emnerne er placeret i de scenografier, hvor det er naturligt, for eksempel er ’trafik’ og ’hverdag’ opstillet i Byen, mens ’natur’ er opstillet i Fjorden.
Vi har også arbejdet med, at børnebibliotekaren er synlig i rummet, så vi er mere nærværende og bevæger os mere rundt. Vi har desuden rykket betjeningsbordet tilbage i børneområderne efter i en årrække at have haft en fælles betjeningsø med voksenbibliotekarerne.
Det er firmaet Twitline, der laver specialinventar, der har bygget scenografierne fra bunden og skræddersyet dem til biblioteksrummet.
