Et interview med kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen om biblioteker, techgiganter, demokrati og ulighed til det bibliotekspolitiske topmøde den 22. april sluttede med, at ministeren åbnede en lille smule op for - på sigt - at drøfte biblioteksloven.
Det bibliotekspolitiske topmøde den 22. april bød på et interview, hvor Lisbeth Knudsen, strategidirektør i Mandag Morgen og netmediet Altinget, stillede kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen spørgsmål med udgangspunkt i den digitale ulighed og techgiganternes indflydelse på vores samfund. Perspektiv bringer et uddrag af interviewet.
En fjerdel af danskerne har ikke kompetencer til at begå sig i det digitale samfund, hvad vil du som kulturminister gøre ved det?
- Det er en ulighed, der skal tages alvorligt. Vi har et stærkt demokrati, hvis alle føler, at de har en stemme og har indflydelse på eget liv og livet omkring dem. Følelser af ikke at kunne mestre det digitale vil medføre, at man ikke føler, at man kan følge med eller komme til orde. Derfor skal vi gøre en indsats for at få den fjerdedel med.
Hvem gør noget ved det problem? Vil regeringen gøre noget?
- Jeg oplever, at vi er mange, der gør noget. Regeringen kan skabe rammerne, men det foregår mange steder - på skoler, på biblioteker og i civilsamfundet, eksempelvis gør Ældresagen meget.
Skal biblioteksloven laves om for at tydeliggøre, at biblioteker er mere end bøger?
- Biblioteker er mere end bøger og folkeoplysning, og de følger med tiden, uden at jeg skal lovgive. Men det er vigtigt, at vi politisk erkender, at der er en udfordring omkring ulighed, og har fokus på, hvordan vi får folkeoplysning og civilsamfundet til at bygge bro mellem borgerne og det digitale.
Har vi selv et ansvar for at sikre den demokratiske samtale?
- Der er et stort ansvar individuelt og som forældre, men når det kommer til det digitale og det at skabe rammer for den digitale udvikling, særligt de sociale medier og afmatningen af de traditionelle mediers annonceindtægter, så er der også et kæmpe ansvar hos politikerne for at hegne de her ting ind. Der er stærke kræfter, særligt omkring SoMe og algoritmer, der gør, at det er uigennemskueligt, hvorfor vi ser, hvad vi gør, og det er et samfundsansvar at løse det. Og det er vigtigt, at vi også løser det på EU-plan. Vi skal definere nogle demokratiske spilleregler ligesom alt andet, vi skaber rammer for i vores samfund, og så kan vi fra dansk side gribe de muligheder, der kommer med den nye EU-lovgivning, og tilføre danske spor.
Halvdelen af den danske befolkning ved ikke, hvad en algoritme er. Hvordan kommer vi over den kløft?
- Selvfølgelig ved folk ikke, hvad en algoritme er. Det er et stykke kode. Men vi har brug for at vide, hvad algoritmer gør ved vores liv, og hvad der afgør, hvad vi ser og ikke ser. Som mor regner jeg med, at et samfund sørger for, at der ikke er kemi i mine børns legetøj. Jeg behøver ikke selv at forstå kemi. Og det samme ansvar bør vi tage for vores børn og unges skærmbrug og skabe grundlæggende rammer for, hvad vi vil tillade.
Er den demokratiske samtale blevet ringere?
- Det synes jeg ikke. Jeg er stolt af vores demokrati, men samtalen rykker sig over i andre formater og andre felter. Jeg er selv nostalgisk omkring forsamlingshuse og det at mødes, så lad os få flere debatter på bibliotekerne. Men at samtalen også foregår digitalt, er ikke nødvendigvis dårligt for vores demokrati, men det kræver noget af os. Vi skal fremtidssikre den demokratiske samtale, og i de nuværende medieforhandlinger ser vi på, hvordan vi skaber et bedre fundament for lokale medier. Hvis man er under 40 år, læser man stort set ikke nyheder. Man får dem ind ad andre kanaler, og vi er afhængige af, at næste genrationer også får saglige publicistiske nyheder. Det er et fundament for demokratiet. Der er noget positivt i, at vi får flere tilbud, men de brede tilbud er stadig vigtige, for eksempel P4-regionerne.
Hvad skal bibliotekerne gøre for at bekæmpe polarisering og ulighed?
- Dannelse er en forudsætning for, at man kan gøre sig gældende. Bibliotekerne er en stor kulturinstitution, der faciliterer samtaler, møder og viden, man kan stole på. Så meget af det, jeg taler om, trækker tråde ind i det, bibliotekerne gør godt og kan gøre endnu mere.
Da du blev kulturminisister, sagde statsministeren, at kulturen står foran en guldalder. Hvad betyder det?
- Der er succeshistorier inden for dansk kultur, uanset om vi ser på film, det skrevne eller musik. Der er noget ved kultur, som binder os sammen som mennesker, som man ikke skal overse. Når andre fronter bliver mere polariseret, hænger jeg min hat på, at kulturen binder os sammen, skaber fælleskaber og sammenhængskraft, og alt det, kulturen i øvrigt gør for vores trivsel og velbefindende.
Ud over medieforliget, hvad er så de næste store opgaver for dig som kulturminister?
- I forhold til techgiganterne skal vi i arbejdstøjet og se på, hvad vi nationalt vil tillade. Og så skal vi vedvarende sørge for, at kulturen er et grudlæggende fundament i vores samfund og tilgængelig for os alle. Jeg blev politiker, fordi det er drønuretfærdigt, at børns muligheder er defineret af, hvad de har med hjemmefra. Derfor er jeg fortaler for alt, der kan åbne op for flere muligheder, og her er bibliotekerne en afgørende kraft.
Er der et behov for et kulturpolitisk partnerskab for at bekæmpe ulighed?
- Det er ikke alt, der skal løses af politikere. Der er allerede taget initiativ til en kulturalliance, og det kan vi understøtte.
Afslutningsvis blev det muligt, at deltagerne i salen stillede spørgsmål, og her blev der fokus på public service og biblioteksloven. Fra salen blev der blandt andet spurgt, om man kan tænke bibliotekerne ind i public service-puljen?
- Bibliotekerne er et rum, mange føler sig trygge i. Public service-puljen er til at skabe produkter, og jeg tror, rigtig meget af det, der foregår i forhold til nyheder og debatarrangementer, ligger i folkeoplysningen, bibliotekerne og et stærkt civilsamfund. Bibliotekerne er uhyre vigtige for vores samtale med hinanden. Vi ser i dag, at vi taler mindre sammen på tværs af samfundet, og det skaber et mindre stærkt samfund og demokrati. Så bibliotekerne er helt centrale, svarede ministeren.
Fra salen blev der også spurgt til de forskellige bibliotekstilbud, man mødes af afhængig af bopæl, samt om bibliotekerne skal forpligtiges til at være mere opsøgende og skabe debatter inspireret af den norske bibliotekslov. Her advarede ministeren om, at landspolitikere blander sig i lokalpolitiske spørgsmål:
- Der åbnes for et principielt spørgsmål; om det kan være rigtigt, at man gør det meget forskelligt. Hvis jeg bare svarer, at vi skal have ensartede tilbud ud fra, hvad jeg selv synes, så udvander jeg vores lokale demokrati. Jeg synes, at bibliotekerne er vigtige for danskerne, uanset hvor man bor. Men jeg synes ikke, at jeg skal rulle standarder ud over hele landet. Det vil svække vores demokrati, sagde ministeren.
Fra salen blev der også spurgt, om det er muligt at få beskrevet bibliotekernes opgave bedre. For er opgaven at stille materialer til rådighed, eller skal man også styrke den lokale debat i kommunerne, eksempelvis?
- I hører mig ikke afvise, at vi kan se på formål og beskrivelsen af, hvad vi gerne ser ske i bibliotekerne. Men der er også brug for et stort lokalt ejerskab til bibliotekerne. Du hører mig ikke afvise at tale om de greb, men jeg vil appellere til, at det lokale engagement følger med, sagde ministeren afslutningsvis og afviste dermed ikke fuldstændig at se på den nuværende bibliotekslov.
