Gå til sidens indhold
13. oktober 2022 Af Sabrine Mønsted

Vi skal nok lande på benene igen

Notas konstituerede direktør Michael Karvø er optimistisk og mener, at Nota kommer ud på den anden side af det stormvejr, som en ekstraregning på et stort tocifret millionbeløb sendte biblioteket ud i. Men lige nu er virkeligheden udgiftsstop, færre nye titler og tyndslidte medarbejdere.

Arkivfoto indlæsning af avis på Nota

Tredje november 2021 kom en kendelse fra Ophavsretslicensnævnet, der trak tæppet væk under Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder). Et EU-direktiv fra 2018 gjorde det muligt for rettighedshaverne bagudrettet at opkræve et beløb på 12 kroner pr. udlån ved et værk, som også er udgivet i kommercielt tilgængeligt format, og 7 kroner, hvis værket ikke er udgivet kommercielt som e-bog eller lydbog. Afgørelsen fik Copydan til at opkræve mere end 30 millioner kroner ekstra fra Nota. Et beløb, som biblioteket ikke havde en chance for at betale.

-  Jeg tror, at alle inklusive Kammeradvokaten var overraskede over kendelsen, siger Notas konstituerede direktør Michael Karvø.

Fald i titler

I dag, et år efter kendelsen, taler Perspektiv med Michael Karvø. Han er netop kommet fra et af de mange møder i Kulturministeriets departement, der handler om Notas fremtid. Og selvom han endnu ikke kan sige så meget, så er han fuld af tiltro til, at biblioteket lander på benene igen.

Ekstraregningen har Nota fået hjælp til at betale fra Kulturministeriet, hvilket blev hastebehandlet igennem i august 2022. Men den har stadig konsekvenser for både brugere af biblioteket og medarbejderne.

- På den korte bane har vi indført udgiftsstop for at normalisere økonomien, og vi indkøber ikke kommercielle titler. Vi har kun det på hylderne, som vi selv producerer, det vil sige fagbøger og smal litteratur. Hvor vi tidligere har gjort 1.100 titler tilgængelige for læse- og synshandicappede årligt, er det i år kun cirka 3-400 titler. Det er uholdbart på lang sigt. Som bibliotek har vi en forpligtigelse til at stille et bredt og alsidigt litteraturtilbud til rådighed for læse- og synshandicappede. For mange er det deres livline til samfundet, siger Michael Karvø, der afventer en økonomisk afklaring for den fremadrettede drift.

Problemet er nemlig ikke løst for Nota ved, at regningen er betalt af ministeriet. For fremadrettet får de svært ved at betale de høje klikpriser for udlån. 

Håb om løsning

Der er heldigvis fokus på problemet fra mange sider, og interessenterne på området er enige i »biblioteksforpligtigelsen« og i, at læse- og synshandicappede skal hjælpes - fra Børne- og Undervisnings- og Uddannelses- og Forskningsministeriet til Beskæftigelses- og Erhvervsministeriet, deraf også de mange møder for den konstituerede direktør det seneste år. Men endnu er ikke fundet en løsning, og nu har folketingsvalget udskudt en afklaring lidt endnu.

- Jeg har en stærk tro på, at det lander godt, og jeg er taknemmelig for, at medarbejderne i Nota også har tillid til det. Kun én har sagt op på grund af situationen, men forståeligt nok er medarbejderne tyndslidte. Der er både usikkerheden om, »er der et Nota i morgen?«, og utilfredsheden ved ikke at kunne levere den service, man gerne vil, selvom vi heldigvis har meget tålmodige brugere, siger Michael Karvø.    

Nødvendig adgang for brugerne

Marie Engberg Eiriksson, har en master i Universelt Design og tilgængelighed og arbejder som projektudvikler i Bevica Fonden, hvis fokus er at hjælpe mennesker med handicap til at leve et selvstændigt liv. Hun mener, at det er en lang periode mennesker med læse- og synshandicap potentielt ikke har haft adgang til litteratur gennem Nota.

- Mennesker med syns- eller læsehandicap kan jo ikke bare gå ud og købe litteratur eller tilgå det, der er lavet til os andre. Det er jo årsagen til, at Nota eksisterer, siger hun og peger på den forskning, der tydeligt understreger, hvor vigtig litteratur og læsning er for os.

- Jeg vil gerne slå et stort slag for retten til fornøjelseslæsning, også for denne gruppe mennesker. Grunden til, at bibliotekerne laver så mange projekter centreret om læsning er jo, at vi ved, hvor vigtigt læsning er. Det handler både om muligheden for at udvide sin horisont, deltage i den almindelige samtale og hele læsestimuleringen af børn, der er så vigtig for deres liv og fremtidige uddannelsesmuligheder. Der er for eksempel ordblinde forældre, der bruger Nota for at kunne læse med og for deres børn, siger Marie Engberg Eiriksson.

- Som samfund ønsker vi, at alle skal kunne bidrage og være inkluderet. Hvis mennesker med funktionsnedsættelse ikke har adgang til fagbøger og skønlitteratur, så kan det være en barriere for muligheden for at tage en uddannelse eller have et arbejde, siger hun.

Nyt EU-direktiv om tilgængelighed på vej

Et EU-direktiv om tilgængelighed for produkter og tjenester lurer også i horisonten. Fra 2025 skal e-bøger udgivet af kommercielle tjenester også være tilgængelige for personer med syns- og læsehandicap. Ifølge Michael Karvø vil det nye direktiv isoleret set dog ikke få afgørende betydning for Nota.

 - Vi har analyseret konsekvenserne, som jeg også har drøftet med norske, finske og svenske kollegaer, og konklusionen er, at det ikke ændrer så meget for vores opgaver på den korte bane, fordi lydbøger ikke er en del af direktivet, men kun e-bøger. Desuden er nye undervisningsformater med billeder, film, dybe link og lignende undtaget, siger Michael Karvø, der ønsker dialog med forlagene, så de sammen kan sikre arbejdet med tilgængelighed fremadrettet.      

OM Nota

Nota er en institution under Kulturministeriet. Nota producerer og udlåner tekster, der er gjort tilgængelige for mennesker med læsehandicap. Formålet er at sikre lige adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker, der ikke kan læse almindelig trykt tekst. Udlån i 2021: 2.730.357.

Læs også Nota dømt til at efterbetale 50 millioner for digitale udlån