Helt op til 60 procent af den ulighed, der livet igennem opstår i den enkeltes velfærd, handler om vores familiebaggrund, viser nyt studie. Det kræver mere af uddannelsessystemet.
Det er ikke overraskende, at børn fra ressourcestærke familier har tendens til at klare sig bedre i livet end børn fra udsatte familier, men nu viser forskning, at vores familiebaggrund har mellem 20 og 60 procent større betydning end hidtil antaget. Det er et studie fra Rockwool Fondens Forskningsenhed og University of Chicago, der har undersøgt generationen født i start 1980’erne.
»Omkring halvdelen af uligheden i min generation kan altså spores til uligheden i mine forældres generation. Det betyder, at uligheden går mere i arv end antaget«, siger forskningsprofessor Rasmus Landersø fra Rockwool Fonden, der selv er født i 1986, til dagbladet Politiken.
Det skyldes især, at jo mere uddannelse forældrene har, des mere uddannelse får deres børn. Den sammenhæng er årsag til hele 60 procent af den ulighed, der opstår i børns velfærd gennem livet, viser studiet. Dermed har uddannelse langt større betydning for ens livsbane end eksempelvis forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet, der tilskrives 20 procent.
»Ulighed i uddannelse er dermed en helt afgørende årsag til ulighed i livsvilkår generelt«, siger Rasmus Landersø.
Der er fri og lige adgang til uddannelse i Danmark, men det er åbenbart ikke nok, og den nye viden bør få konsekvenser, vurderer økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet.
»Den her undersøgelse viser, at det er i uddannelsessystemet, at det største problem ligger, fordi det ikke er i stand til at bryde denne negative sociale arv«, siger Bo Sandemann Rasmussen til Politiken.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er enig i, at situationen kræver ændringer, så blandt andet folkeskolen ikke bremser børn fra ikkeboglige hjem i at få en uddannelse. Blandt andet, fordi »vi har skabt en folkeskole, som i for høj grad er stillesiddende og bag en skærm og i for høj grad ligner gymnasiet i sin fagsammensætning«, siger hun til Politiken.
Hun mener også, at målene for, hvad eleverne skal lære i skolen, er for rigide og giver for lidt mulighed for undervisning, der passer godt til elever fra ikkeboglige hjem.
»De fleste andre landes skoleelever har langt flere timer og flere praktiske og kreative elementer end vores. Man kan godt ændre på den del inden for den nuværende lovgivning, men med fælles mål er der kommet en rigiditet om, at man skal nå igennem bestemte emner i bestemte fag. Det suger kreativiteten ud af undervisningen«, mener hun.
Ministeren understreger, at ændringerne ikke kræver en ny skolereform, men kan ændres inden for den nuværende lovgivning.
»Så skolerne skal selv i gang med at skabe en bedre balance. Politisk kan vi sætte ind ved at ændre på afgangsprøver og balancen mellem det teoretiske og det praktiske«, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Dyk ned i studiet fra Rockwool Fonden
Læs artiklen Uddannelse afgør, hvordan det går os i livet i Politiken
