På baggrund af en undersøgelse af 8.000 elevers læse- og medievaner har Tænketanken Fremtidens Biblioteker og Center for Anvendt Skoleforskning lavet fem anbefalinger til fagfolk, der arbejder med børn, unge og læsning.
På baggrund af resultaterne i rapporten Børn og unges læsning 2021 kommer Tænketanken Fremtidens Biblioteker og Center for Anvendt Skoleforskning frem til fem anbefalinger primært til folkebiblioteksmedarbejdere, lærere, pædagoger og medarbejdere i skolernes pædagogiske læringscentre (PLC):
Undersøgelsen viser, at børn og unge sjældent selv opsøger fagpersoner i folkebiblioteket eller på det pædagogiske læringscenter for at få inspiration og hjælp til læsning, selvom de fleste opfatter dem som venlige personer, man kan spørge om alting. Halvdelen af eleverne kommer aldrig på folkebiblioteket, og der er en tendens til, at de ældste elever kun bruger skolebiblioteket sporadisk. Derfor er der brug for en mere direkte formidlingstilgang med tydelig ledelsesopbakning og gode rammer for, at folke- og skolebibliotekarer selv kan opsøge og tage initiativ til dialog med børn og unge.
Børn og unges læsevaner er differentieret, og deres læselyst drevet af flere ting. Deres interesser for forskellige typer af tekster og genrer samt inspirationskilder til læsning varierer med køn, læsekultur i hjemmet og klassetrin. Nogle er meget motiveret for at læse, har fundet deres egen læsepraksis og opfatter læsning som underholdning og adspredelse. Andre er lavt motiveret, har svært ved at koncentrere sig og forbinder læsning med skole og pligt. Der er fortsat flere piger end drenge, der læser i deres fritid. Denne forskel gør sig gældende på alle klassetrin, og den øges med elevernes alder.
Børn og unge har brug for hjælp til at finde ro og skabe rammerne om den fordybede læsning uden digital distraktion. Både grundskoler og folkebiblioteker kan med fordel fokusere på rammesætningen af læsningen for at understøtte flere børn og unges positive erfaringer med læsning, ikke mindst af længere tekster. For jo ældre børn bliver, jo større tendens er der til, at de læser/skimmer digitale, korte tekstformater på sociale medier.
Især i faglige sammenhænge er det vigtigt at have et sprog med flere nuancer. Det er også vigtigt at fokusere på glæde, motivation, engagement og udvikling af læseinteresse, når målet er, at flere børn og unge på tværs af baggrund skal opleve, at de bliver en del af en læsekultur.
Sociale medier er vigtige inspirationskilder til læsning. Det kan være et argument for at skrue op for brugen af sociale medier i fagpersoners formidling til børn og unge. På den anden side er der indikationer på, at der kan være en negativ sammenhæng mellem børn og unges brug af sociale medier, deres læsning og deres evne til at være opmærksomme. Jo mere tid de bruger på sociale medier, desto mindre tilbøjelige er de til at læse. Brug af sociale medier hænger også sammen med en svagere evne til at være opmærksom. Derfor kan der være god grund til at have en løbende dialog med børn og unge, der giver indblik i muligheder og faldgruber ved forskellige digitale aktiviteter såsom brug af sociale medier, digitale spil og streaming og skimning af webtekster.
Kilde: Rapporten Børn og unges læsning 2021
