Er indsamling af medarbejderdata en ny vej til øget produktivitet og trivsel – eller en udfordring for tilliden? Det er temaet for konferencen Algoritmer, ledelse og arbejdsmiljø den 6. december. Gratis deltagelse.
I takt med at teknologi og digitalisering er blevet en naturlig del af danske arbejdspladser, opstår nye muligheder for via digitale værktøjer at indhente data om for eksempels medarbejderes produktivitet, sindstilstand og samarbejdsevner og at anvende den viden i tilrettelæggelsen af arbejdet.
Men hvad mener medarbejderne egentlig selv om, at deres ledere indsamler og bruger digitale medarbejderdata i forsøget på for eksempel at øge deres trivsel, optimere deres tidsforbrug eller sikre deres fysiske sundhed? Og er alle danske ledere nødvendigvis positivt stemte overfor en fremtidig ledelsesopgave, der i højere og højere grad beror på indsamlingen af digitale data?
På konferencen vil problemstillinger relateret til indsamlingen og anvendelsen af digitale medarbejderdata på danske arbejdspladser blive belyst. Der vil være oplæg fra eksperter på området samt præsentationer af konkrete cases på brugen af digitale ledelsesværktøjer. Herudover vil resultaterne af en større befolkningsundersøgelse om danske medarbejderes erfaringer med og holdninger til indsamlingen af digitale medarbejderdata blive præsenteret og diskuteret.
Konferencen finder sted tirsdag den 6. december 2022 fra 10.00 til 13.30 hos IDA – Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31, 1560 København.
Tilmeld dig her: Algoritmer, ledelse og arbejdsmiljø | IDA