Årets budgetforhandlinger viser, at mange kommuner vil spare på kulturen og bibliotekerne. Det gav debat på Bibliotekschefforeningens årsmøde den 15. september, hvor KL opfordrede bibliotekerne til at tænke sig ind i de kommunale dagsordener.
- Jeg bliver provokeret. For vi spiller os ind i de kommunale dagsordener allerede, og fuck - vi gør det godt - men alligevel bliver vi sparet på, lød en kommentar til KL’s opfordring fra Henriette Ritz Kylmann, bibliotekschef i KøgeBibliotekerne.
Bemærkningerne faldt efter et oplæg fra KL, hvor KL sagde at bibliotekerne – hvis de skal undgå besparelser – skal byde sig til i løsningen af de kommunale udfordringer.
Virkeligheden for mange folkebiblioteker er, at årets budgetforhandlinger byder på alt fra filiallukninger til millionbesparelser.
Godt selv at udmønte
Paw Østergaard Jensen er medlem af byrådet i Albertslund Kommune og formand i Danmarks Biblioteksforening. Han fremhæver, at det er væsentligt, at biblioteket selv får indflydelse på, hvordan en besparelse skal udmøntes.
- I Albertslund har vi også måttet skære på kulturen og biblioteket. Og her har jeg fået igennem, at biblioteket selv er med til at udmønte besparelsen. Det synes jeg er det bedste princip, fordi de har fagligheden.
Men selve besparelsen i Albertslund og det generelle billede på landsplan ærgrer DB’s formand.
- Vi har ikke tallene endnu, men det ser ikke positivt ud. Min fornemmelse er, at der er mange steder, der skal spare, og at det går ud over bibliotekerne. Mange biblioteker er i forvejen institutioner, der er dygtige til at få meget ud af lidt. Men det kan godt bekymre mig om de biblioteker, der skal spare meget, fremover kan deltage i alt det, vi gerne vil have dem til. Derfor skal vi som forening også gøre det klart for politikere både lokalt og på landsplan, at man kan mindre, når man har færre penge.
Paw Østergaard Jensen oplever, at mange politikere er gode til at se bibliotekerne for alt det, de kan løfte af velfærdsopgaver, når der laves kulturstrategier, men at bibliotekerne bliver set mest som bogsamlinger, når de rammes af besparelser. Her vil han gerne være med til at sikre, at bibliotekernes værdi som velfærdsinstitutioner også huskes i sparetider.
- Der er minimumsgrænser for skoler og dagtilbud. Spørgsmålet er, om det også skal være sådan for bibliotekerne eksempelvis i forhold til, hvad der tilbydes af digitale medier til børn, så der ikke er for stor ulighed på tværs af landet?
Kampen for næste budget er startet
En af de kommuner, der stod med et sparekatalog med ekstra mange grå skyer, var Allerød, der dog endte med en væsentligt mindre besparelse.
- Lige nu er vi ramt af et udgiftsstop i resten af 2022 i kommunen. Samtidig stod biblioteket i budgetforhandlingerne til at blive ramt af besparelser på mellem 1,4 og over 3 millioner kroner, hvilket er meget i vores budget på 12,7 millioner kroner. Blandt andet at lukke vores eneste filial. Men det endte meget bedre. Vi skal spare 850.000 kroner, og vi har – som den eneste institution – fået lov til at bestemme, hvordan besparelsen skal udmøntes. Derfor har jeg en følelse af, at det er endt godt, siger bibliotekschef Annette Wolgenhagen Godt, der også er faglig næstformand i Danmarks Biblioteksforening.
Annette Wogenhagen Godt har ikke en opskrift på, hvordan man undgår hårde besparelser, men hun er ikke i tvivl om, at kampen for de næste budgetforhandlinger allerede er startet. For biblioteket må ikke komme på bagkant. Det er for sent, hvis man først reagerer, når man mærker konsekvenserne af besparelserne.
Derfor er Annette Wogelhagen Godt opmærksom på både at præsentere politikerne for de tal, der viser, at Allerøds borgere for eksempel er dem, der låner mest af alle i landet. Politikerne skal også have serveret historier om den forskel, bibliotekarerne gør for det enkelte menneske, og politikerne skal gerne have deltaget i nogle af bibliotekets arrangementer, så de også mærker biblioteket på egen krop. Udgangspunktet er, at både borgerne og politikerne er forskellige, og at de nås på forskellig vis.
- I Allerød er borgerne blevet spurgt, hvad der er vigtigst for dem inden for kultur, idræt og fritidsområdet, og her vinder naturen. Men biblioteket kommer på andenpladsen. Det gør indtryk på politikerne. Lige som et af de høringssvar, der kom i forbindelse med sparekataloget var fra en dagplejemor, der fortalte om konsekvenserne ved at lukke vores filial. For så ville hun som dagplejemor ikke længere kunne bruge biblioteket. Det er vigtigt, at biblioteket bliver anerkendt for sin betydning for hverdagskulturen og for at være det fælles sted, hvor vi alle må komme. Det er noget, vi skal passe på, og det ved politikerne godt.
