Forbundet Kultur og Information samlede den 5. maj medlemmer til en inspirationsdag om at styrke og facilitere fællesskaber og netværk.
Under overskriften Fremtidens Netværk og Fællesskaber blev forbundets medlemmer præsenteret for, hvordan samskabelse kan starte forandringer både hos den enkelte og i samfundet generelt med konkrete eksempler fra Ballerup Bibliotekerne til Afrikas slum.
Thomas Sture Rasmussen, innovations- og strategiudvikler på Ballerup Bibliotekerne og Verdensmålskoordinator i DB 2030, mener, bibliotekerne har en unik position i forhold til at engagere borgene.
- Biblioteker opfattes som et frit sted, der ikke er »kommunen« eller »systemet«. Og som et sted, hvor man kan komme med idéer, der kan blive til virkelighed, siger han og kommer med eksempler fra kulturhuset Posthuset i Ballerup, hvor biblioteket faciliterer en myriade af små og store uformelle netværk fra brætspilsforeninger til danseundervisning.
Thomas Sture Rasmussen ser også bibliotekerne som et bindeled mellem viden om FN’s Verdensmål og borgerne. Ikke kun ved at viderebringe viden og fakta, men også ved at engagere borgerne.
- Når biblioteket eksempelvis laver Makerspaces, inspireres unge til at interessere sig for naturvidenskab, og vi ved, at der fremadrettet vil mangle ingeniører, der kan bidrage til at løse verdens problemer. Det samme sker, når vi laver Festival for verdens bedste løsninger med 400 gymnasieelever, der skal øve sig i at tænke i løsninger, siger han.
Ballerup Bibliotekerne har i erkendelse af, at samskabelse, engagement og fællesskab er afgørende for forandringer, gjort en af bibliotekets tre mellemlederstillinger til chef for samskabelse.
Dreamtown, der er en NGO, holdt oplæg om at engagere unge i slumområder i Afrika og i fællesskab med dem skabe kreative fristeder. Udgangspunktet er altid de unges drømme.
- De unge har håb og drømme og er forandringsagenter. Samskabelse styrker deres håb og følelse af, at de kan ændre deres liv. Vi skal kunne engagere mennesker for at ændre noget, siger Rasmus Bering, den ene af de to stiftere af Dreamtown.
De arbejder derfor med Theory of Change, en metode, hvor man taler drømme først og går baglæns og ser på, hvad der skal til for at opnå dem.
- Den klassiske måde at arbejde med udvikling på er at tage udgangspunkt i problemerne, men de kan være svære at bevæge sig væk fra igen. Så vi bruger en forandringsteori, der starter med drømmene. Derfra overvejer man, hvilke resultater der skal til for at opnå drømmen, og hvilke aktiviteter der kan skabe resultaterne, og til slut hvilke ressourcer der skal til for at facilitere de aktiviteter, siger han.
Dreamtown bad en gruppe af KI’s medlemmer om at lave øvelsen: »Hvis drømmen er at engagere de unge på biblioteket, hvad skal I så gøre?«
- Det kræver, at de unge får ejerskab over biblioteket, at vi møder dem med nysgerrighed og har tid til at gå ind i relationer med dem. Vi skal turde give plads til dem, også fysisk, og skabe de rum, de ønsker, i samskabelse med dem og acceptere den kaotiske stemning, der kan være i oversættelsen mellem de unges og institutionens behov, lød gruppens forandringsanalyse.
