Gå til sidens indhold
22. marts 2022 Af Anette Lerche

Hvert femte barn har sproglige udfordringer ved skolestart

Ny benchmarkanalyse viser, at hvert femte barn har sproglige udfordringer ved skolestart. Analysen viser dog også, at det kan betale sig for kommunerne at understøtte dagtilbuddenes arbejde med sprog.

Ny analyse viser, at næsten hvert femte barn har sprogvanskeligheder ved skolestart. Her ses børn i en SFO, hvor der i et samarbejde mellem bibliotek og SFO sikres, at børnene har gode oplevelser med litteratur. Arkivfoto Jakob Boserup

Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed sammenligner i en ny analyse resultatet af sprogvurderingen af børn i 0. klasse på tværs af kommunegrænser. Sprogvurderingen er opdelt på børnenes ”talesproglighed” og deres ”før-skriftlige færdigheder”. Analysen viser, at næsten hvert femte barn i Danmark har sproglige udfordringer ved skolestart.

Ifølge en tidligere undersøgelse fra Undervisningsministeriet er der en klar sammenhæng mellem sproglige vanskeligheder og læringsudfordringer i skolen.

Vigtige børnebibliotekarer

Tine Segel, formand i Forbundet Kultur og Information, kalder derfor analysen bekymrende.

- Jeg hæfter mig først og fremmest ved, at det er en meget stor gruppe børn, der ved skolestart er stillet ringere, fordi de har sproglige vanskeligheder. Det er næsten 20 procent af børnene, der er bagud på sproget, når de starter i skolen, og vi ved fra andre undersøgelser, at det kan påvirke den generelle læring og senere mulighed for at gennemføre en uddannelse, siger Tine Segel.

- Samtidig viser undersøgelsen også, at de kommuner, der har fokus på sprogstimulering har færre børn med sprogvanskeligheder end de øvrige kommuner. Det viser, at det gør en forskel, når kommunerne afsætter ressourcer til at arbejde med børn og sprog. Hvis vi vil give vores børn de bedste muligheder, så er der brug for en helhedsindsats, hvor man tænker tværfagligt, og hvor det er afgørende, at børnebibliotekarer også inddrages.

- Hvis vi vil gøre op med uligheden i Danmark, må vi også arbejde for at mindske den kulturelle ulighed. Derfor nytter det ikke noget, at der ofte er midler til kortvarige projekter omkring børn, sprog og bøger, men at der sjældent bliver tænkt i vedvarende indsatser. Og så er det vigtigt at anerkende, at der kræver en tværfaglig indsats, og at det skal understøttes både på centralt og lokalt niveau, siger formanden.

Hovedkonklusioner

Blandt benchmarkanalysens hovedkonklusioner:

  • I 2019 var 19 pct. af børnene i 0. klasse sprogligt udfordret på talesprog efter endt dagtilbud og 17,6 pct. var sprogligt udfordret på før-skrift.
  • Der er væsentlige forskelle mellem kommunerne med hensyn til andel børn, der er sprogligt udfordret efter endt dagtilbud. I nogle kommuner er kun cirka 10 pct. af børnene sprogligt udfordret, mens det i andre kommuner er omkring 30 pct. af børnene.
  • Der er stadig forskelle mellem kommunerne, selvom man tager højde for forskelle i kommunernes børnesammensætning. For eksempel viser analysen, at de 10 kommuner, der klarer sig dårligst på talesprog, gennemsnitligt har 6,5 procentpoint flere udfordrede børn, end man kan forvente ud fra kommunernes børnesammensætning. Samtidig har de 10 kommuner, der klarer sig bedst på talesprog, gennemsnitligt 4,3 procentpoint færre udfordrede børn end forventet.
  • Kommuner, der sprogvurderede størstedelen af børnene i 3-årsalderen, har en lavere andel børn med sproglige udfordringer ved skolestart, sammenlignet med kommuner, der ser ud til kun at have sprogvurderet nogle af børnene i 3-årsalderen. Resultatet ses både for talesprog og for før-skrift, og er desuden når der er taget højde for kommunernes rammevilkår.
  • Jo mere den kommunale forvaltning understøtter dagtilbuddenes arbejde med børns sprogudvikling, jo lavere en andel børn er sprogligt udfordret på talesprog efter endt dagtilbud.

Genlæs Perspektivs interview med Ea Hoppe Blaabæk, post.doc. ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, der har skrevet ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel og social arv videre til deres børn. Hun kalder selv resultatet overraskende.

Dyk ned i Perspektivs tema om tidlig sprogstimulering.

Læs benchmarkanalysen: 

Læs undersøgelse af sammenhæng mellem sprog- og læringsudfordringer: