Gå til sidens indhold
30. marts 2022 Af Anette Lerche

Efter 10 år hos PFA: Var PFA det gode valg?

I 2012 valgte forbundet at rykke medlemmernes pensionsaftale fra Sampension til PFA. I årene efter leverede PFA gode afkast til medlemmerne, men i de seneste år har PFA ikke leveret lige så gode resultater sammenlignet med sine konkurrenter. Perspektiv har talt med den uvildige pensionsrådgiver Sten Asmussen om forbundets pensionsvalg, som han kalder fornuftigt.

Den vigtigste beslutning, du kan træffe omkring din pension er valget af din investeringsprofil, lyder det fra forbundets rådgiver. Arkivfoto Mads Jensen, Ritzau Scanpix

I en analyse af en række pensionsselskabers afkast fra september 2020-2021 fra en uafhængig investeringsekspert kom PFA på en sidsteplads. Den slags tal kan bekymre, hvis man har sin opsparing i PFA. Men ser man på samme analyse tre måneder senere og dermed tager hele 2021 med i analysen, rykker PFA fra en 17. til en 12. plads.

- De to målinger viser, at det er svært at sammenligne især korte perioder, når man taler om pensionsopsparing, siger uvildig pensionsrådgiver Sten Asmussen.

- Man skal huske, at en pensionsopsparing har en enorm lang horisont – typisk mere end 50 år - så selvom det kan være interessant med et øjebliksbillede af, hvordan selskaberne klarer sig, så giver det ikke et retvisende billede at sammenligne på den måde, siger han.  

Og så maner han i øvrigt til ikke at bekymre sig unødigt. Han vurderer, at der samlet set har været et godt afkast til de medlemmer, der har haft deres opsparing hos PFA de seneste ti år.

- Hvis man ser ti år tilbage, så taler vi om et gennemsnitligt afkast på mellem 8 og 10 procent om året. Ville det have været bedre at få for eksempel 12 procent. Ja, selvfølgelig. Men isoleret set er 8 til 10 procent jo et godt afkast, siger han.

Mange faktorer ud over afkast

Det var i 2012, at forbundet besluttede at rykke medlemmernes pension fra Sampension til PFA. Det gjorde man efter en grundig analyse og udbudsrunde. Siden er der gået mere end ti år, og derfor giver det nu mening at se på, om det i 2012 var en fornuftig beslutning at rykke medlemmernes pensionsopsparing fra Sampension til PFA.

For at kunne foretage den vurdering, skal man både se på afkast, investeringsprofiler, forsikringsdel og de generelle omkostninger og samtidig huske, at det regnestykke kan se forskelligt ud fra medlem til medlem, afhængig af, hvilken investeringsprofil og forsikringsdækning medlemmet har valgt, lyder det fra pensionseksperten.

- Det er rent faktisk sådan, at den vigtigste beslutning, du kan træffe omkring din pension, ikke ”bare” er valget af selve pensionsselskabet, men dit valg af investeringsprofil. Altså om du er til en højere eller lavere risiko. Du kan godt være kunde i det selskab, der nu og her performer bedst af alle, men hvis du ikke har taget stilling til din investeringsprofil, kan du risikere at stå i en situation, hvor du stadig ville få et bedre afkast med den rigtige investeringsprofil i et ”dårligere” selskab, siger Sten Asmussen.

Et andet vigtigt budskab fra eksperten er, at man ikke alene skal se på afkastet, hvis man vil vurdere sin pensionsordning. For selvom det på papiret lyder som vigtigst at få et højt afkast, så skal man også se på det beløb, man får sit afkast af. Derfor har pensionsselskabets priser på forsikringsdelen og deres generelle omkostninger også betydning for, hvor stor en sum, der indplaceres på din pensionsopsparing, og her kan der være en del kroner at hente i at få aftalt gode forsikringsdækninger og så lave omkostninger som muligt.

- For eksempel har forbundet lavet en aftale med PFA, hvor KI’s medlemmer får rabat på deres investeringsomkostninger. Den rabat skal lægges til afkastet, og det betyder, at man hele tiden skal lægge et beløb til det tal, PFA opnår i sammenligningerne imellem selskaberne, siger Sten Asmussen. Værdien af denne rabat afhænger primært af størrelsen på opsparingen, og det enkelte medlem kan finde beløbet ved at logge ind på PFA’s portal – MitPFA.

Sammenligning af afkast  

Sten Asmussen vil gerne hjælpe Perspektiv med at lave et regnestykke, der viser, hvad det ville have betydet for medlemmerne, hvis man var blevet i Sampension i stedet for at skifte til PFA.

I 2012 havde Sampension kun én risikoprofil, medlemmerne kunne vælge. Den hed moderat og svarede til en middelrisiko.

- Man kan sige, at den svarer til PFA’s profil C, og sammenligner man de to profiler fra 2012 til nu, så vil medlemmerne hos PFA over de sidste ti år havde fået et årligt afkast på 9,69 procent i snit, mens Sampension havde givet 9,40 procent i snit. Så helt isoleret, hvis man skal svare på artiklens spørgsmål. Var det den rigtige beslutning at rykke, så vil svaret være ja. For ud over et lidt højere afkast, så har man også fået en bedre forsikring og setup omkring det og desuden betalt lidt mindre for dækningen, vurderer Sten Asmussen.

Helt så enkelt er regnestykket dog alligevel ikke.

- For i 2012 besluttede forbundet, at man i PFA indplacerede medlemmerne med en investeringsprofil med lav risiko – den, der hedder profil B. Lægger man det ind som forudsætning og sammenligner de to selskaber, så ser regnestykket anderledes ud. Muligheden for en forsigtig profil, indførte Sampension først senere, så her kan man se på sammenligningen for en syvårig periode. Og i den sammenligning havde PFA givet 6,73 procent i gennemsnitligt afkast, og Sampension havde givet 6,80 procent. Her havde Sampension altså været lidt bedre, men ligger man så værdien af rabataftalen oven i PFA’s afkast, så havde det gennemsnitlige afkast været stort set det samme.

PFA og det lavere afkast

Sten Asmussen kan også hjælpe med at forklare, hvorfor PFA er havnet i en situation, hvor de er landet nederst i en ranking af 17 pensionsselskaber. Helt konkret har selskabet i perioden fra midten af 2021 og nogle år tilbage fået kritik for ikke at levere fuldt ud konkurrencedygtige afkast til deres kunder. Pensionsselskabernes afkast bestemmes af, hvordan de investerer medlemmernes opsparinger. Det kan ske i aktier og obligationer (hvor der inden for begge grupper er flere underkategorier) og endelig også i alternative investeringer såsom infrastruktur, ejendomme, alternativ energi, udlån af penge til virksomheder med videre. Det, der kendetegner de alternative investeringer er eksempelvis, at det ofte tager nogle år, før afkastet viser sig. Broen skal først bygges, så bilerne kan køre over og betale broafgift, og huset skal først bygges, før lejeindtægterne kommer ind på kontoen og så videre.

- I de seneste år – hvor det noterede aktiemarked har buldret afsted – har PFA investeret forholdsvis meget i alternative investeringer, der typisk har højere startomkostninger og længere ventetid på afkast. Det har man blandt andet gjort for at erstatte obligationerne, der ikke længere giver et fornuftigt afkast. Men når man gjorde det i en grad, som PFA har gjort, hvor det også skete på bekostning af investeringer i aktier, der i den periode gav gode afkast, så giver den strategi et ringere resultat end konkurrenterne. Nu ser vi så, at PFA har taget kritikken til sig og har ændret i deres allokering (altså hvordan de fordeler deres investeringer). Reelt set har de øget deres investeringer i aktier, mens de har holdt fast i deres alternative investeringer, som nu begynder at performe. Derfor er resultatet for 2021 også mere konkurrencedygtigt end de tidligere års investeringer, siger Sten Asmussen.

Er PFA i god form til fremtiden?

Sten Asmussen understreger, at udtalelser om fremtiden jo er vurderinger, som må komme an på en prøve.

- Min vurdering er, at PFA står fornuftigt i dag i deres valg af investeringer. Men samtidig gælder det – og det gælder for alle pensionsselskaber – at vi nu står over for et finansielt marked, der vil have langt flere udsving, end vi har set de seneste ti år.

Og hermed kommer Sten Asmussen til en af sine vigtigste pointer. Du skal kunne leve med din pensionsbeslutning og den investeringsprofil, du vælger.

- Jeg plejer at sige det sådan: Man skal leve af det afkast, man får, når man går på pension. Men man skal også kunne leve med risikoen nu og her. Forstået på den måde, at du altid skal vælge en risikoprofil, du kan leve med. Hvis du bliver nervøs af udsving i din opsparing, så skal du vælge en mere forsigtig profil med en lavere risiko. Og hvis du er en type, der godt kan tåle større udsving, så kan du også bedre leve med en højere investerings risiko.

Netop derfor har forbundet i 2021 gennemført en informationskampagne, der opfordrer medlemmerne til at afdække, om de har den rigtige investeringsprofil - det er en helt afgørende beslutning for det enkelte medlem, både nu og her - og i forhold til fremtiden som pensionist.

Du kan læse mere om pension og booke en rådgivningssamtale hos PFA.

Investeringsprofiler i PFA

A: 25 % af din opsparing bliver investeret i Høj Risiko Fonden. 75 % bliver investeret i Lav Risiko Fonden. Investeringerne i Høj Risiko Fonden er nedtrappet til ca. 10 %, når du går på pension. Sammensætningen af investeringerne i profil A kan sammenlignes med en traditionel pensionsopsparing til gennemsnitsrente.

B: 50 % af din opsparing bliver investeret i Høj Risiko Fonden. 50 % bliver investeret i Lav Risiko Fonden. Investeringerne i Høj Risiko Fonden er nedtrappet til ca. 20 %, når du går på pension.

C: 75 % af opsparingen bliver investeret i Høj Risiko Fonden. 25 % bliver investeret i Lav Risiko Fonden. Investeringerne i Høj Risiko Fonden er nedtrappet til ca. 30 %, når du går på pension.

D: 100 % af opsparingen bliver investeret i Høj Risiko Fonden. Investeringerne i Høj Risiko Fonden er nedtrappet til ca. 40 %, når du går på pension.  

Du har desuden mulighed for at vælge Klima Plus, så du kan placere din pensionsopsparing i ekstra klimavenlige investeringer. Det sker ved, at du vælger PFA Plus med ønskede investeringsprofil og risikoniveau, og derefter en andel af ekstra klimavenlige investeringer.