Ny undersøgelse fra Det Digitale Folkebibliotek af sammenhængen mellem biblioteksbesøg, udlån og vejret kommer frem til et (måske) overraskende resultat.
Alle, der har udlånsvagter, ved det: På varme sommerdage, hvor solen skinner, bliver borgerne væk, mens børnefamilierne søger indenfor i biblioteksrummet, når det står ned i stænger. Sådan er det bare. Eller er det?
Det satte Ann Sofie Richardy, driftsansvarlig på folkebibliotekernes fælles statistikløsning, FAKTOR, sig for at undersøge med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen og i samarbejde med BWise og en række biblioteker.
- Hvis vi kunne påvise en sammenhæng mellem udlånstal, biblioteksbesøg og vejret ville det give nogle helt nye værktøjer til at planlægge vagter og tiltag på bibliotekerne ud fra vejrudsigten, forklarer hun om bevæggrunden.
Ikke grebet ud af det blå
- Det er noget, der altid er blevet talt om - at vejret har en afgørende betydning for hvor mange, der besøger biblioteket, er en udbredt mavefornemmelse, og derfor har en egentlig undersøgelse af sammenhængen længe været efterspurgt, siger Ann Sofie Richardy.
Derfor gik hun sammen med bureauet BIWise i gang med at trække data og analysere dem. Fire case-biblioteker blev udvalgt på baggrund af blandt andet beliggenhed i forhold til DMI’s vejrstationer.
- Det var vigtigt for undersøgelsen, at vejrstationerne stod tæt på filialerne, for byger og vindstød kan jo opstå helt lokalt, siger Ann Sofie Richardy.
Silkeborg og Aarhus blev valgt, fordi de havde nogle detaljerede og valide besøgstal. København blev valgt, fordi de har mange udlån, både fysisk og digitalt. Næstved blev valgt, fordi den passer mere gennemsnitligt på de danske byer end hovedstaden, og fordi borgerne i mindre byer benytter sig mere af biler til transport end københavnerne, der ofte ankommer til biblioteket på cykel.
- Man kunne forestille sig, at transporten spiller en rolle for borgernes lyst til at trodse vejret og komme på biblioteket, altså om de skal op på cyklen eller sætter sig ind i en varm bil, siger Ann Sofie Richardy.
Sommetider skinner solen på en mandag
Alle data blev trukket fra 2018 og 2019 for at undgå de mere utilregnelige Covid19-år. Der blev opstillet rammer for, hvad der kunne betegnes som godt eller dårligt vejr, hvor man både kiggede på nedbør, vindstyrke og solskin, så det ikke kun var temperaturerne, der var afgørende.
Der blev kigget på digitale og fysiske udlånstal, besøgstal og afleveringer og man sørgede for at dobbelttjekke, at man ikke ramte den samme type vejr på de samme ugedage.
Resultatet af den meget grundige analyse kom bag på alle. Der er nemlig slet ikke nogen sammenhæng mellem udlån, biblioteksbesøg og vejret. Besøgstallene bliver styret af ugedagene uanset om solen skinner, det sner eller blæser.
Man skal ikke regne med vejret
Ann Sofie Richardy blev selv overrasket.
- Især, at vi ikke kunne se noget på besøgstallene er ret vildt. Jeg havde helt klart en forventning om at kunne se en lille sammenhæng, når det for eksempel stormer voldsomt. Men det fortæller os jo bare, at biblioteksbrug er så integreret en del af vores hverdag, at vejret ikke har nogen indflydelse.
Ann Sofie Richardy mener stadig, at undersøgelsen kan bruges.
- Vi havde håbet på, at vi kunne støtte op om for eksempel vagtplanlægning. Nu handler det måske mere om at få udryddet den opfattelse, at det er vejrets skyld, når der ikke kommer nogen, siger hun.
- Det fortæller os også, at vi skal stille spørgsmålstegn ved noget af det, vi tror, vi ved. Vi skal have aflivet nogle af de myter, der hersker, og som vi bliver ved med at hænge fast i og fortælle hinanden, siger hun.
Til at undersøge en sammenhæng mellem DMI’s vejrdata og bibliotekernes udlånstal og besøgstal har BIWise benyttet Mann Whitney U-testen. Den bruges til at teste, hvor sandsynligt det er, at to forskellige datasæt har en korrelation. Vejrdata og biblioteksdata blev undersøgt i forskellige tidsafgrænsninger helt ned på timebasis, for at se, om udlån/besøg fordelte sig anderledes på dage med dårligt vejr end dage med godt vejr.
De fysiske udlån og afleveringer, digitale udlån, børneudlån og besøgstal blev testet for korrelationer med alle vejrparametre i analysen individuelt og i kombinationer.
I ganske få tilfælde indikerede Mann Whitney U-testen, at der kunne være en sammenhæng, blandt andet i forhold til børneudlån og luftfugtighed. Dette kunne dog ikke bekræftes ved nærmere analyser, og resultatet af testen beroede formentlig mere på tilfældigheder end faktisk sammenhæng. Ligeledes blev der testet for korrelation mellem udlåns- og besøgstal mod linearkombinationer af udvalgte vejrparametre, som gav samme resultat.
