I 2017 startede en heftig debat mellem biblioteker og Forfatternes Forvaltningsselskab om, hvorvidt biblioteker skulle indgå aftaler omkring rettighedsbetaling for højtlæsning af forfatteres tekster. I dag er dialogen forbedret, der er indgået 24 aftaler mellem Forfatternes Forvaltningsselskab og biblioteker/kommuner, og flere er på vej, siger direktør Stig Oluf von Hielmcrone.
Hvis et bibliotek arrangerer en oplæsning af en forfatters værk, skal forfatteren have betaling. Det slog Forfatternes Forvaltningsselskab fast i 2017, hvilket afstedkom protester fra bibliotekerne, da praksis hidtil havde været, at man kunne læse højt uden betaling. I praksis ville kravet om rettighedsbetaling ligeledes være svært at administrere, hvis hver enkelt oplæsning skulle rapporteres, lød det fra bibliotekerne. Derfor har Forfatternes Forvaltningsselskab sidenhen skruet en mere fleksibel model sammen, som bibliotekerne kan tilslutte sig efter behov. Modellen betyder, at bibliotekerne mod en årlig betaling frit kan læse op – uden at bekymre sig om rettighedsovertrædelser.
- Der er kommet en del aftaler i 2021. Vi har nu 26 aftaler – to af disse er dog kulturhuse, det vil sige, at 24 biblioteker/kommuner er dækket, og jeg er p.t. i dialog med endnu tre kommuner om, hvilken aftale de har brug for. Næsten alle kommuner har forskellige behov, så alle aftaler skal tilpasses. Alle vælger dog oplæsninger på hovedbibliotek, og mange vælger at inkludere et antal filialer i aftalen som et tilvalg, hvilket gør, at 80-90 fysiske lokationer nu er dækket af aftaler, siger direktør i Forfatternes Forvaltningsselskab Stig Oluf von Hielmcrone.
- Der er dog også en del steder, hvor vi ikke har fået nogen respons på vores henvendelser. Det kan jo tænkes, at de har haft mange andre ting at tænke på grundet coronaepidemien, og at de har oplevet, at behovet er faldet, derfor er der fortsat flere store kommuner, der står uden for aftalen, siger han.
Under coronaepidemien opstod der desuden nye behov for visse af de biblioteker, der allerede havde indgået en aftale. Nemlig mulighed for online-oplæsning og visning af billeder fra billedbøger, derfor blev aftalen tilpasset biblioteker med de behov.
- Vi fik flere telefoniske henvendelser fra biblioteker, som ønskede at lave online-oplæsninger og teasere med oplæsning med videre på eksempelvis Facebook. Derfor havde vi en dialog med en del biblioteker, som fortalte om deres behov for eksempelvis at kunne vise billeder og illustrationer fra børnebøger ved online-oplæsninger, siger Stig Oluf von Hielmcrone. Det har ført til en mulighed for at indgå en samlet aftale med Forfatternes Forvaltningsselskab og VISDA, der håndterer billedrettighederne.
- Mit indtryk er, at bibliotekerne er glade for, at de kan få en aftale, som passer til netop dem. Nogle tænker for eksempel, at filialer slet ikke skal dækkes. Andre vil dække de filialer, hvor de ved, at der sker noget. Og endnu andre vælger, at alle filialer skal dækkes, og ser det som et nyt værktøj, de kan stille til rådighed for deres medarbejdere. Hvad der skal ske fremover i forhold til de biblioteker, som ikke har indgået aftaler, er uvist. Mit indtryk er, at mange biblioteker ikke har fundet en »new normal« i forhold til deres formidlingsarbejde efter corona. Mange eksperimenterer for eksempel med onlineformidling, siger Stig Oluf von Hielmcrone, men kalder det bekymrende, hvis bibliotekerne ikke indgår de nødvendige aftaler.
- Det kan ofte klares for få tusinde kroner årligt, hvis man er en mindre kommune, understreger han.
