Gå til sidens indhold
25. januar 2022 Af Sabrine Mønsted

14 procent skifter job efter miniuddannelse

39 procent oplever at have fået kompetencer til at kunne skifte job efter at have taget forbundets miniuddannelse Records Manager, viser en ny undersøgelse af medlemmernes udbytte. 14 procent har allerede gjort det.

Arkivfoto

136 medlemmer har allerede gennemført Forbundet Kultur og Informations miniuddanelse Records Manager. Nu har forbundet undersøgt, hvad medlemmerne har fået ud af uddannelsen, der har været i gang siden 2016.

39 procent angiver, at de har fået forbedret deres muligheder for at få et nyt job, og 40 procent tilkendegiver, at de har fået et stærkere fagligt sprog.

Vil gerne investere selv

Undersøgelsen viser også, at mange medlemmer faktisk er villige til at investere både tid og penge i deres faglige kompetencer. 25 procent af dem, der har taget KI’s miniuddannelse Records Manager, har selv betalt for uddannelsen. 13 procent har brugt deres fritid, mens 32 procent har fået lov til at bruge arbejdstiden.

Undersøgelsen viser, at arbejdsgivere gerne finansierer uddannelsen, når medarbejderen skal blive dygtigere til sit nuværende job, men også, når formålet har været at skifte jobområde internt, og i tilfælde, hvor formålet er at finde ud af, om Records Management er noget for dem.

Nyt job eller afklaring

Hver fjerde angiver, at de efter uddannelsen kan udføre deres opgaver mere kompetent med den nye viden, de har fået.

Næsten halvdelen af deltagerne på miniuddannelsen havde intet eller kun lidt kendskab til Records Management i forvejen, men 92 procent fik helt eller delvist afklaret, om området var noget for dem.

14 procent af deltagerne angiver, at uddannelsen har bidraget til, at de har skiftet arbejdsplads. Flertallet af denne gruppe - 62 procent - fik job i en privat virksomhed, 25 procent på en statslig arbejdsplads, og 13 procent fik et kommunalt job.

 

Blev dit formål opfyldt ved at tage KI’s miniuddannelse?