Protest: Lukning af Hasle Bibliotek kan få store konsekvenser
Udsatte unge og ældre bliver overladt til sig selv, og kriminaliteten vil stige - sådan lyder protesterne fra borgere, der ryster på hovedet ad forslaget om at lukke biblioteksfilialerne i Hasle og Egå i Aarhus Kommune. Men hellere lukke to filialer end (igen) at spare på alle 19 biblioteker, siger forvaltningschef for Borgerservice og Biblioteker Carsten Holst.