I 2020 gik folkebiblioteker og skolefritidsordninger i 35 kommuner sammen for at skabe mere læselyst for børn. Gitte Balling, lektor ved Københavns Universitet, kommer med seks anbefalinger på baggrund af sin evaluering af projektet Læselyst og læsefællesskaber for børn i indskolingens fritidstilbud.
Skolefritidsordninger rummer normalt hobbyrum, sy-værksted, legepladser og hyggekroge, mens bøgerne og læsningen sjældent har en fremtrædende rolle. Det skulle projektet Læselyst og læsefællesskaber for børn i indskolingens fritidstilbud gøre op med. Projektet, der startede i 2020 i 35 kommuner, er nu evalueret af lektor ved Københavns Universitet, Gitte Balling. Hun kommer med seks anbefalinger ud fra de mange erfaringer:
»Det handler om tilgængelighed. At bøgerne er dér, hvor børnene er, så de kan gå hen og gøre noget ved dem. Bøgerne skal være alderssvarende, og børnene skal have været med til at vælge dem, så de kan spejle sig i dem. Man skal også turde sætte bøger, der ikke i klassisk forstand er »ordentlig« børnelitteratur eller har det rette lixtal, ind i samlingen«.
»Indretningen skal afspejle institutionen. Det afgørende er, at der er en ramme, om det så bare er et gardin eller et telt, for man skal kunne afgrænse og vise, »at her læser vi«. Børnene skal have været med til at indrette rummet, og det skal være hyggeligt. På den måde får børnene ejerskab over rummet, fordi de er blevet inddraget«.
»Og så skal man arbejde lidt bredere med læsebegrebet. Det handler om læselyst og læsefællesskaber, og det kan også bare være at sidde og hygge og snakke om bøgerne eller have aktiviteter omkring historierne. Læselyst er en helt anden tilgang til læsning. Det handler om oplevelser med litteraturen og historier, og det er ikke så afgørende, om man læser selv, får læst højt eller leger historien«.
Læselyst er en helt anden tilgang til læsning. Det handler om oplevelser med litteraturen og historier.
»Der skal være en samling og aktiviteter omkring den. Aktiviteterne skal pege ind i børnekulturen, så det kan også være at klæde sig ud, spille teater eller lege. Når børnene gør historien til deres egen gennem aktiviteterne, opstår der et fællesskab«.
»Forskningsmæssigt er man mere og mere opmærksom på det, man kalder social læsning, hvor læsning går fra en individuel oplevelse til en større anerkendelse af det sociale element omkring læsning. Læsning kan skabe relationer, der ikke var dér i forvejen, og øge trivslen i en børneflok«.
»Penge, ressourcer og bevågenhed skaber resultater. Hvis vi bare sætter en kasse bøger i et hjørne, så sker der ingenting. Det kræver opmærksomhed, hvis man gerne vil ændre en kultur i en fritidsordning, og det kræver ressourcer og personale omkring det. Samlingen skal fornyes, for bøgerne bliver slidte, og børn gider ikke læse det samme igen og igen«.
»Der er stor forskel på dagligdagen på et bibliotek og i en fritidsordning, så hvis man vil gøre læselysten til en del af kulturen, så skal det indplaceres i de aktiviteter, der er i fritidsordningen«.
Det kræver opmærksomhed, hvis man gerne vil ændre en kultur i en fritidsordning.
»Begge professioner har svaret i evalueringen, at det har været værdifuldt og inspirerende at arbejde sammen og møde en anden faglighed. Vi går i faglige bobler, og det inspirerer og sætter fokus på egne kompetencer, når man møder en anden faglighed«.
»Foreningen af de to professioner – og at placere mødet i fritidsordningen – er afgørende for at nå børn, man ikke ser på biblioteket«.
»Et lille økonomisk råderum til at male reoler og købe bøger er afgørende. Og så er man nødt til at afsætte personalemæssige ressourcer. Løsningerne skal være nemme at implementere, og fritidsordningerne synes, at det er skønt, når bibliotekaren kommer med et veltilrettelagt projekt. Under corona lavede bibliotekerne også modeller, som pædagogerne kunne implementere, og det er vigtigt, at den enkelte institution kan gøre det til sit eget og udvikle det«.
»Det er afgørende for, at projekterne lykkes, at der er en tydelig arbejdsfordeling og en tydelig projektleder«.
Læs evalueringen
