Urafstemning

Valg til Forbundet Kultur og Informations hovedbestyrelse

Gå til sidens indhold
12. november 2021 Af Anette Lerche

Politikere ønsker flere input fra de ansatte efter vælgermøde om bibliotekspolitik i København

Fællestillidsrepræsentant I Københavns Kommunes Biblioteker Tage Sørensen er opmuntret efter vælgermøde med lokalpolitikerne, der konstaterede, at de havde brug for mere information fra de ansattes side for at træffe de rigtige beslutninger.

”Mantraet i København har for længe været, at man måske nok ikke lukker bibliotekerne, men man tømmer og udhuler dem for personale. Det skal siges højt, at det ikke er en holdbar løsning”. Sådan lyder forklaringen fra fællestillidsrepræsentant Tage Sørensen om, hvorfor bibliotekarerne i København markerede sig med debatindlæg og vælgermøde op til kommunalvalget.

I et læserbrev i Politiken den 20. oktober advarede Tage Sørensen, fællestillidsrepræsentant i Københavns Kommune, om, at ”det kan blive for sølle med bibliotekerne i København” og senest inviterede Foreningen Københavns Kommunes Bibliotekarer til vælgermøde den 8. november.

- Vi skrev til Kultur- og Fritidsudvalgets medlemmer og inviterede dem til at deltage i et vælgermøde om biblioteks- og kulturpolitik. Efterfølgende skrev vi bredere ud for at få repræsentanter fra alle politiske partier. I sidste ende deltog repræsentanter fra i alt syv partier plus en løsgænger. Og vi kom rundt om en hel del temaer i løbet af vælgermødets to timer. Der var livlig debat og stor spørgelyst, så jeg er godt tilfreds, siger Tage Sørensen.

 

Hvilke temaer kom I ind på?

- Vi havde bedt Anne Sophia Hermansen, der er kulturkommentator, om at være moderator på debatten. Hun bad indledningsvis politikerne om at fortælle om deres eget bibliotekskendskab, og det var en god indgangsvinkel, fordi der jo blandt politikerne var nogle, der ikke kom så meget på bibliotekerne. Desuden talte vi om prioriteringen af biblioteket, hvor én kandidat pegede på, at det er skiftende regeringers hårde styring af kommunernes økonomi, der har ført til besparelser, herunder besparelser på biblioteket. Mens andre konstaterede, at der findes kommuner, der har prioriteret at bruge dobbelt så meget på bibliotekerne pr. borger end København.

 

Ændrede debatten noget hos politikerne?

- Ja, det tror jeg bestemt. Jeg tror, at det gjorde indtryk, at så mange gav udtryk for, at de bemandede åbningstider var for korte og utilstrækkelige, og også at vi kunne sige, at den case, der beskriver udviklingen af bibliotekerne i København omkring værtsskab og boghåndtering reelt trækker i den modsatte retning end intentionen om at frigøre mere tid til borgerne. Og så var det opmuntrende at høre fra politikerne, at de ville have biblioteksfagligt værtskab. Ikke værtskab løsrevet fra den faglige ballast. En anden ting, jeg noterede mig som positivt var, at politikerne konstaterede, at den information, de byggede deres beslutninger på fra administrationen ikke var den fulde sandhed, og at de også havde brug for mere information fra de ansattes side. Eksempelvis i form af bedre referater fra MED-udvalg eller tættere kontakt til ansatte uden, at det behøver at være formelle møder. Det var meget opmuntrende.

 

I København har bibliotekarerne markeret sig meget under valgkampen. Hvorfor?

- Jeg tror, at der blandt os er pæn enighed om, at det var nødvendigt, at vi markerede os ved dette valg. Mantraet i København har længe været, at vi ikke lukker biblioteker (der er 20 biblioteker i kommunen), vi tømmer og udhuler dem bare for personale. Det bør siges højt, at det ikke er en holdbar løsning. Vi har fået nok, vi var nødt til at gøre noget og råbe politikerne op. Det er perspektivløst, at det eneste, man har at udvikle for er investeringspenge, hvor man samtidig forpligtiger sig til at skære med x-antal årsværk. Det kan godt være, at der er sparekrav, men den her måde at gøre det på, gør det til en dans om guldkalven. Man kan ikke blive ved med at gøre ting bedre og samtidig spare på personalet. Det kan godt være, at et vælgermøde og et debatindlæg ikke ændrer alverden nu og her, men det kan være et skridt på vejen til at bevare og udbygge dialogen, og nu skal vi gribe muligheden og holde politikerne fast på nogle af de ting, som vi debatterede på mødet.