Gå til sidens indhold
29. november 2021 Af Sabrine Mønsted

Ny rapport afslører digital ulighed

Hver 4. dansker har så svage digitale kompetencer, at det udfordrer dem i hverdagen. Det skaber digital ulighed i samfundet, viser ny kortlægning, der ifølge KI’s formand Tine Segel kan bruges til at sætte målrettet ind med oplysning.

Det er vigtigt at få kortlagt danskernes digitale liv, mener formand for KI Tine Segel, der deltog i en konference arrangeret af Mandag Morgen i forbindelse med rapporten. - Med viden om, hvilke grupper der især har brug for hjælp, kan alle arbejde målrettet for at mindske uligheden i kølvandet på digitaliseringen, siger hun.  Arkivfoto

Selvom Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande, sakker dele af befolkningen stadig bagud på digitale kompetencer, viser undersøgelsen Danskernes Digitale Liv, der også spørger ind til danskernes holdning til den teknologiske udvikling.

Undersøgelsen opdeler vores digitale kompetencer i to.

Digitale brugskompetencer: handler om den enkeltes evne til at gøre brug af teknologier og devices i hverdagen, interagere med myndigheder digitalt og benytte digitale tjenester.  

78 procent af danskerne har høje brugskompetencer, hvilket afspejler, at vi er et af de mest digitaliserede samfund, hvor en stor gruppe uden besvær kan bruge internettet til at finde informationer og holde styr på økonomien. Men det er alligevel næsten hver fjerde (23 procent), der vurderer, at de har lave eller middel digitale brugskompetencer.

Digitale udviklingskompetencer: er en mere refleksiv tilgang til teknologien, for eksempel at man kan beskytte sig selv online og værne om sine digitale data. Det kan også være evnen til kompleks anvendelse af teknologi, for eksempel programmering.

Her vurderer næsten hver tredje dansker (29 procent), at de har et lavt niveau af digitale udviklingskompetencer. Halvdelen af danskerne (55 procent) vurderer, at de har et middel niveau af digitale udviklingskompetencer, mens kun 16 procent mener, at de har et højt niveau.

Alder, uddannelse og køn

Det er særligt folk over 40 år med kortere uddannelse og kvinder, der sakker bagud og generelt har lave digitale kompetencer. Især på de digitale udviklingskompetencer er der en markant kønsforskel. Ud af de 29 procent med lave digitale udviklingskompetencer er 68 procent kvinder, mens 66 procent af gruppen med høje digitale udviklingskompetencer udgøres af mænd.

Hvis jeg ikke forstår det, kan jeg ikke tage stilling til, om det er data, jeg gerne vil dele eller ej.
Fokusgruppedeltager Liv på 39

Demokratisk udfordring

Generelt er digitale kompetencer en forudsætning for at forholde sig kritisk til den teknologiske udvikling. Og danskere med høje digitale kompetencer har mere fokus på digitaliseringens demokratiske udfordringer, viser undersøgelsen. De handler aktivt for at beskytte deres digitale privatliv, for eksempel ved at have installeret en såkaldt »ad blocker« (42 procent), der blokerer cookies, som opsamler deres søgehistorik, eller ved at have aktiveret »incognito mode« på deres browser (31 procent), så deres søgning ikke registreres og bruges til markedsføring. Undersøgelsen tydeliggør en spiral, hvor dem med svage digitale kompetencer afkobles og i mindre grad ser de muligheder, der ligger i udviklingen og i det digitale. Og det er her, uligheden opstår.

Brug for oplysning  

Ifølge danskerne er der størst behov for oplysninger om det, der kan øge oplevelsen af selvbestemmelse, kontrol og valgfrihed i det digitale liv. Ønsket om mere viden går på tværs af alle undersøgelsens temaer.

Undersøgelsen viser, at danskere, der sakker bagud på digitale kompetencer, i høj grad selv er bevidste om, at de mangler viden, og at den viden er vigtig. De har måske en fornemmelse af, at der er en udvikling i gang, men de har ikke viden til at forholde sig til den eller udnytte dens potentialer. 84 procent af dem med lave digitale udviklingskompetencer siger, at »de slet ikke eller i mindre grad har tilstrækkelig viden om deres muligheder for at få forklaret, hvordan algoritmer fungerer og træffer beslutninger«.  

I fokusgrupperne lægger flere deltagere vægt på, at øget viden og forklaring om »de her tekniske ting«, for eksempel algoritmer, ansigtsgenkendelse og så videre, er afgørende for, at de reelt kan forholde sig til teknologiens konsekvenser. Som Liv på 39 siger: »(…) hvis jeg ikke forstår det, kan jeg ikke tage stilling til, om det er data, jeg gerne vil dele, eller ej«.

Tal fra undersøgelsen

47 % vurderer, at de slet ikke eller i mindre grad har viden om at kunne slette data indsamlet om dem.

39 % vurderer, at de slet ikke eller i mindre grad har tilstrækkelig viden til at bestemme, hvem de deler deres data med.

71 % vurderer, at det er meget vigtigt, at offentlige institutioner ikke videregiver data om dem til tredjepart.

72 % er i høj eller meget høj grad bekymret for spredning af misinformation.

68 % er i høj eller meget høj grad bekymret for spredning af falske billeder og video på nettet.

 

Find undersøgelsen på www.algoritmer.org