Urafstemning

Valg til Forbundet Kultur og Informations hovedbestyrelse

Gå til sidens indhold
03. november 2021 Af Kassandra Maria Phares

Ny formand for Akademikerne

Akademikerne, som er Forbundet Kultur og Informations hovedorganisation, har valgt ny formand.

Forbundet Kultur og Informations hovedorganisation Akademikerne har valgt overlæge og formand for Overlægeforeningen Lisbeth Lintz som ny formand.

I en nyhed på Akademikernes hjemmeside udtaler Lisbeth Lintz, at hun glæder sig til arbejdet, og at hun blandt andet er optaget af unge og deres vilkår og muligheder:

»Som samfund har vi et særligt ansvar for at sikre et godt arbejdsliv for kommende generationer. Desværre oplever vi alt for ofte, at unges arbejdsliv, levegrundlag og uddannelse bliver nedprioriteret politisk. Den udvikling skal vi som fagbevægelse arbejde for at få vendt.«

Lisbeth Lintz overtager posten fra Lars Qvistgaard, som stopper ved årsskiftet.