Tilmeld dig

Forbundet Kultur og Informations generalforsamling 2021

Gå til sidens indhold
31. august 2021 Af Sabrine Mønsted

Kulturens finanslov 2022

I regeringens forslag til en ny finanslov for 2022 på Kulturministeriets område skal bibliotekerne blandt andet skabe liv i bymidten og formidle verdensmål.

Foto Unsplash

Der er prioriteret en række særlige indsatser på Kulturministeriets områder i regeringens forslag til finanslov for 2022, der blev fremlagt 30. august. For bibliotekerne gælder det, at:

  • Bibliotekernes formidling af FN’s Verdensmål tildeles 1,5 millioner kroner årligt i 2022-2023
  • Biblioteker i bymidter tildeles 30 millioner kroner i 2023-2025

Desuden er der afsat 3 millioner kroner årligt i 2022-2025 til initiativer i forhold til sociale medier. En mærkningsordning af digitalt indhold målrettet børn og unge samt etiske retningslinjer for digitalt indhold. 

»Vi bruger sociale medier som aldrig før, så vi er nødt til at sørge for, at vores børn og unge også får en tryg opvækst i det digitale univers. Regeringen vil regulere tech-giganterne, så vores børn ikke eksponeres for ulovligt indhold. Men vi skal også som samfund gøre det muligt for børn og deres forældre at skelne mellem det, der er egnet for børn og unge, og det, der ikke er. Her foreslår regeringen både et kodeks med etiske retningslinjer for digitalt indhold, som i særlig grad anvendes af børn og unge, og at der laves en ordning, der skal tilbyde en frivillig mærkning af digitalt indhold på sociale medier, videodelingstjenester og blogs målrettet børn og unge,« siger kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Regeringen lancerede 15. august sit udspil om regulering af tech-giganter og sociale medier, som skærper kravene til tech-giganter og sociale medier med i alt 35 initiativer.

Læs mere om udspillet.

På det øvrige kulturområde er der i finanslovsforslaget afsat:  

Et markant løft af idrætsfaciliteter i København og på Frederiksberg på 1 milliard kroner i årene 2022-2030.

  • Statens Museum for Kunst, Thy (1,6 mio. kr. i 2022, 1,8 mio. kr. i 2023, 4,0 mio. kr. i 2024, 3,7 mio. kr. fra 2025 og frem)
  • Danevirke Museum (1 million kroner i 2023 og frem)
  • Kattegatcentret (1million kroner i 2022 og 2023)
  • 60 kunstneriske uddannelsespladser i Holstebro (19 millioner kroner i 2023-2026)
Det er en vigtig prioritet for regeringen, at der er et godt udbud af kultur i hele landet, så det er muligt at skabe de fællesskaber, kulturen giver, siger kulturministeren om, det mix at idrætten styrkes i København og Fredriksberg, hvor der er færre idrætsfaciliteter per indbygger end i resten af landet og Statens Museum for Kunsts afdeling i Thy får tildelt penge til den fremtidige drift.