Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold
30. juni 2021 Af Sabrine Mønsted

International bibliotekskonference i Danmark 2022

LIBER, sammenslutningen af europæiske universitetsbiblioteker, har besluttet at holde deres årlige konference i Odense til næste år.

Facade
Arkivfoto

Syddansk Universitetsbibliotek (SDU) skal være medvært på næste års internationale LIBER-konference den 6.-8.juni. LIBER (Ligue des Bibliothèques Européennes de Recherche) er et netværk for universitetsbiblioteker i Europe med mere end 400 biblioteker fra mere end 40 lande, og fokus er blandt andet på copyright og Open Access.

Programmet er ikke klart endnu, men det er sikkert, at det bliver en fysisk konference efter to år med virtuelle konferencer på grund af Covid-19.

LIBER’s Executive Director, Astrid Verheusen, glæder sig til at samarbejde med Syddansk Universitet om konferencen, og siger i en pressemeddelelse:

»At LIBER we pride ourselves on gearing our Annual Conference to the needs and interests of our network. And to do so for the 2022 conference, we’re pleased to be working together with our co-hosts from the University Library of Southern Denmark«.

Leder af Syddansk Universitetsbibliotek, Bertil F. Dorch, er begejstret over, at de skal være medværter på konferencen, og at den afholdes i Danmark.

»Vi har inkorporeret H.C. Andersens portræt i logoet for konferencen for at minde os selv om det eventyr, det er, fysisk at samle hundredevis af biblioteksfolk post pandemien,« siger Bertil Dorch.

Se teaser-videoen som Syddansk Universitetsbibliotek har lavet. 

LIBER

LIBER (Ligue des Bibliothèques Européennes de Recherche – Association of European Research Libraries)