Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold
09. marts 2021 Af Anette Lerche

Hvis vi skal debattere folkebiblioteket – skal nuancerne med

I debatten om folkebibliotekerne kommer man hurtigt til kun at tale om udlåns– og besøgstal og glemmer at tale om hvad borgeren fik ud af sit biblioteksbesøg. Det skal rapporten "Folkebibliotekets betydning for borgerne i Danmark" lave om på.

Hvad er kvaliteten af et biblioteksbesøg? Det sætter en ny rapport ord på. Arkivfoto: Jakob Boserup

”Formålet med en undersøgelse af folkebiblioteket betydning for borgerne er ikke at finde sandheden om folkebibliotekets betydning. Formålet er at kvalificere og nuancere debatten om Danmarks mest benytte kulturinstitution og bidrage til den væsentlige drøftelse om folkebiblioteks rolle nu og i fremtiden.”

Sådan skriver Roskilde Centralbibliotek  og Seismonaut, der sammen har lavet en undersøgelse af, hvilken betydning biblioteket har for danskerne. Empirien i undersøgelsen bygger på en national spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen mellem 16-90 år, og den viser, at folkebiblioteket har en mangfoldig betydning for brugerne inden for særligt fire områder.

  1. Frirum: Folkebiblioteket har stor betydning for brugerne som et frirum, der giver mulighed for en tiltrængt pause; hvor man tager tid til sig selv og hinanden og oplever velvære, fordybelse og bliver bevæget. Forskellige målgrupper benytter dette frirum forskelligt. For nogle handler det om ro og koncentration, mens det for andre handler om at være sammen - med børnene, vennerne, studiekammeraterne, de andre “avislæsere” etc. Folkebibliotekets betydning som et frirum er den dimension, som kommer stærkest til udtryk på tværs af hele undersøgelsen.
  2. Perspektiv: I en digital tidsalder, hvor internettet tilbyder en flygtig strøm af information og misinformation, har folkebiblioteket stor betydning for brugerne som et sted, hvor viden og information kurateres og formidles, og hvor man kan træde ud af de ekkokamre, man normalt færdes i på sociale medier. I den sammenhæng viser undersøgelsen, at brugerne i særlig grad værdsætter folkebibliotekets evne til at præsentere materialer og indhold, som brugeren ikke ville have fundet på egen hånd.
  3. Kreativitet: Folkebiblioteket er en kilde til inspiration og bidrager til at stimulere brugernes fantasi og forestillingsevne. Folkebiblioteket kan også bidrage til at motivere brugerne til at prøve noget nyt og tilegne sig nye færdigheder. Folkebibliotekets bidrag til kreativ udvikling er den dimension, som kommer svagest til udtryk i den samlede undersøgelse.
  4. Fællesskab: Folkebiblioteket fremmer fællesskaber - både i direkte forstand ved at være et sted, hvor brugerne mødes og oplever samvær med andre, og indirekte ved, at brugerne oplever folkebiblioteket som et fælleseje.

Brugere og ikke-brugere

I spørgeskemaet er brugerne også blevet spurgt, hvordan de bruger biblioteket. De fleste biblioteksbrugere (89%) benytter sig af samlingen, mens 34% benytter de fysiske faciliteter. Knap en femtedel (21%) benytter vejledningen og tilsvarende (19%) har deltaget i arrangementer på folkebiblioteket. Undersøgelsen nuancerer også begrebet ikke-brugere og viser, at de fleste ikke-brugere regner med at ville bruge biblioteket igen på et senere tidspunkt.

Undersøgelsen viser, at 56% af borgerne har gjort brug af folkebiblioteket indenfor det seneste år, mens 44% ikke har, og at otte ud af ti ikke-brugere (82%) tidligere har gjort brug af folkebiblioteket. Det er med andre ord kun hver femte ikke-bruger, der aldrig tidligere har brugt folkebiblioteket. Det svarer til, at knap 6% af borgerne samlet set aldrig har brugt folkebiblioteket. Samtidig viser det sig, at 40% af de nuværende ikke-brugere vurderer, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at de kommer til at benytte sig af folkebiblioteket i fremtiden. Blot 11% af ikke-brugerne svarer, at de hverken har brugt folkebiblioteket tidligere eller finder det sandsynligt, at de vil komme til det i fremtiden.

Bred opbakning til biblioteker

Undersøgelsen viser, at langt størstedelen af borgerne i Danmark mener, at folkebiblioteket er vigtigt, fordi det tilbyder fri og lige adgang til viden og kultur. 83% af borgerne er enige i dette udsagn. 75% af borgerne mener desuden, at folkebiblioteket er vigtigt, fordi det styrker lokalmiljøet. Trods det markant øgede udbud af digitale tjenester, og trods internettets uanede muligheder, er det fortsat vigtigt for borgerne, at biblioteket tilbyder adgang til viden og indhold. Blot 28% af borgerne mener, at digitale indholdstjenester har gjort folkebibliotekerne mindre relevante. Langt størstedelen mener altså, at folkebiblioteket fortsat er en vigtig kilde til viden og indhold for alle.

 

Nu taler vi om kvaliteten af fri og lige adgang

Forbundet Kultur og Informations formand Tine Segel har ventet spændt på rapporten.

- Det er virkelig godt, at denne rapport sætter fokus på, hvordan borgerne bruger biblioteket, og hvilken værdi de tillægger deres biblioteksbesøg. Vi går fra at tale om besøgs- og udlånstal til at tale om kvaliteten af fri og lige adgang til litteratur og kulturel aktivitet, og det har vi savnet. Eksempelvis kan man også se i rapporten, at bibliotekets personale har betydning for borgerne, hvilket også er vigtigt at få fremhævet. Samtidig hæfter jeg mig allerede nu ved, at vi i rapporten ser, at der er stor opbakning til folkebibliotekerne også blandt mange ikke-brugere, der forventer at komme til at bruge biblioteket igen. Jeg glæder mig til at dykke mere ned i rapporten og ikke mindst til at bidrage til debatten om bibliotekernes rolle i Danmark, siger hun.

 

Dyk selv længere ned i rapporten her.