Tilmeld dig

Forbundet Kultur og Informations generalforsamling 2021

Gå til sidens indhold
07. oktober 2021 Af Louise Graa Christensen

Det må du som bibliotek med brevafstemning

På de biblioteker, hvor det er muligt at brevstemme under kommunalvalget, kan det være vanskeligt at vide, præcis hvad der er tilladt, når det kommer til ikke at udsætte borgerne for holdningsmæssig påvirkning.

Brevstemmer på Sundby Bibliotek i 2017. Foto Ritzau/Scanpix

Må der ligge pjecer fra kommunalpolitikere? Må man afholde et debatarrangement, hvor kommunens politikere agiterer for deres sag? Og hvordan er det egentlig med politiske biografier på hylderne? Det er eksempler på spørgsmål, biblioteksansatte på biblioteker, hvor det er muligt at brevstemme under kommunalvalget, kan have brug for at få svar på. I loven står der nemlig, at princippet om neutralitet ved valghandlingen skal overholdes.

Det betyder, at vælgerne ikke må udsættes for holdningsmæssig påvirkning i umiddelbar tilknytning til brevstemmeafgivningen. Forbundet Kultur og Information har hørt fra flere medlemmer, at det kan være svært at finde hoved og hale i, hvad man må og ikke må. Og det forstår Christine Boeskov, der er valgkonsulent på Kontoret for Demokrati, Valgenheden, som hører under Indenrigs- og Boligministeriet, godt.

- Jeg kan sagtens forstå, at man kan være i tvivl, for reglerne forudsætter nogle til tider svære konkrete vurderinger. Samtidig er det vigtigt for kommunerne, at man kan stemme mange steder, så den afvejning må kommunerne gøre sig, siger hun.

Skal balanceres med informationsforpligtelse

At det netop er på bibliotekerne, det kan være særligt udfordrende at brevstemme, skyldes den informationsforpligtelse, som biblioteker også har. Det er dog politisk besluttet, at det er muligt at overholde både den forpligtelse og princippet om neutralitet, når der er de rette rammer på bibliotekerne i forhold til for eksempel indretningen.

- Det kan være en reel udfordring, for der kan for eksempel godt være biblioteker, der er for små eller indrettet på en måde, så det ikke er muligt. Men så må den enkelte kommune vurdere, om det er muligt at undgå at blive udsat for holdningsmæssig påvirkning, når man afgiver sin stemme, siger Christine Boeskov.

Hun fortæller, at netop fordi det kan være vanskeligt at finde rundt i reglerne, udvider man hvert år den vejledning, der ligger til valgstederne, ud fra de tvivlspørgsmål, der er kommet siden sidste valg. Og her har ministeriet valgt at have et særskilt afsnit om reglerne for bibliotekerne, som blandt andet er baseret på spørgsmål fra biblioteker.

- Reglerne for bibliotekerne, når det kommer til at brevstemme, er rimelig pragmatiske. For eksempel må man gerne have pjecer liggende, og biografier stående i den ene ende af biblioteket, hvis brugerne stemmer i den anden ende, siger hun.

- Men man må for eksempel ikke kunne kigge op på en plakat med en politiker i det rum, hvor man stemmer.

Tag fat i kommunens valgansvarlige

I vejledningen lyder det nemlig, at »vælgere, der ønsker at brevstemme, ikke må udsættes for valgagitation eller anden form for holdningsmæssig påvirkning i umiddelbar tilknytning til brevstemmeafgivningen«.

Det betyder for eksempel, at der ikke må afholdes et vælgermøde, hvorefter vælgerne kan gå direkte hen og stemme, forklarer Christine Boeskov. Til gengæld er der ikke noget til hinder for, at man afholder et vælgermøde om aftenen og åbner for at brevstemme næste dag. Men netop udtrykket »i umiddelbar tilknytning« giver ikke helt præcise svar på, hvad man må og ikke må, medgiver Christine Boeskov.

Derfor har hun også en klar opfordring, hvis man som biblioteksansat fortsat føler sig i tvivl efter at have læst reglerne.

- Det handler meget om at time og tilrettelægge grundigt, men er man usikker, vil jeg foreslå, at man tager fat i kommunens valgansvarlige, for i nogle tilfælde kan det være en vanskelig vurdering, siger hun.

Læs vejledningen, og se afsnit 8.2.4, som starter på s. 124.