En enestående adgang til data har givet forskere fra Københavns Universitet indblik i, hvordan nedlukningen under Corona påvirkede børnefamiliernes biblioteksbrug. De socialt stærke børnefamilier havde en langt større stigning i digitale lån end socialt udsatte børnefamilier. Med andre ord: Den sociale ulighed blev større, siger professor ved Sociologisk Institut ved Københavns Universitet Mads Meier Jæger.
Professor i sociologi Mads Meier Jæger fra Københavns Universitet er forsker i social arv og undersøger, hvordan familie og læring påvirker den sociale arv.
- Eksempelvis hvordan familier organiserer deres hverdag, hvordan forældre lærer børn ting, hvordan de skal opføre sig og lignende. Alt det har konsekvenser for den ulighed, der er i samfundet, siger han.
At Mads Meier Jæger nu kan påvise en stigning i ulighed i biblioteksbrug under Coronanedlukningen skyldes, at Danmarks Statistik er begyndt at indsamle statistik på kulturområdet, herunder individbaseret biblioteksstatistik.
For Mads Meier Jæger var Coronanedlukningen et naturligt skabt eksperiment. Skolerne og bibliotekerne lukkede, og ansvaret for at holde børnene i gang var i høj grad overladt til forældrene, og da der i forvejen var adgang til data om børnefamiliernes fysiske og digitale bibliotekslån, og muligheden for det digitale lån fortsatte, så kunne forskerne nu på daglig basis følge børnefamiliernes lån.
- Før nedlukningen kunne vi se, at de børnefamilier, der havde et højt uddannelses - eller indkomstniveau lånte mere digitalt end dem med et lavere uddannelsesniveau. Men tallene viser med stor tydelighed, at under nedlukningen, så steg forskellen mellem de to grupper markant. Dermed får vi et indblik i, hvad der sker med børns læring, når man lukker de offentlige institutioner. De højtuddannede tager det på sig for eksempel ved at låne bøger digitalt som en del af hjemmeskolen, mens de lavtuddannede ikke gør det i samme grad.
Undersøgelser fra Holland og England bekræfter det billede. Her har forskere via spørgeskemaer undersøgt familiers ageren under nedlukningen. Her er det også de højtuddannede familier, der læser meget og også gør meget andet gavnligt for deres børns læring. Dermed øges den sociale ulighed.
- Så både i Holland, England og Danmark kan vi se stor ulighed, herunder at uligheden stiger når man fjerner institutionerne, siger Mads Meier Jæger.
For ham har det været spændende at have så god adgang til data.
- Vi kan se data på dagsniveau. Under påsken falder udlånet generelt, men de højtuddannede låner stadig mere.
Mads Meier Jæger er ikke overrasket over de overordnede tendenser.
- Men det er interessant, at vi i er et hjørne af det store område, der handler om familiers læringsmiljøer, nemlig læsning og kan se så klart, at der er så meget ulighed. Og at vi har så klart et billede af biblioteksbrugen før og efter nedlukningen. De højtuddannede låner to til tre gange mere, og det illustrerer, at vi i et samfund som det danske har haft stor succes med at reducere den økonomiske ulighed, men ikke i samme omfang den kulturelle ulighed. Vi vil helst ikke blande os i, hvad der foregår i familierne. Hvordan de strukturer hverdagen, om de læser eller laver andet med deres børn. Men vi ved, at det har stor betydning for deres børns læring og dermed den sociale ulighed.
Men hvad kan bibliotekerne bruge den nye viden til?
- Analysen bekræfter, at hvis man er interesseret i lighed, så afspejler biblioteksbrugen den ulighed, der er i befolkningen. Så hvis man som bibliotek vil bidrage til at skabe mere social lighed, så skal man have en »biblioteks-socialpolitik«. Mange tænker bibliotekerne som en del af det kulturelle Danmark, men måske er bibliotekerne også en del af det sociale Danmark. Og vil man være inkluderende og ramme flere, skal man som bibliotek tænke i social ulighed og målrette indsatser, der kan tiltrække et andet publikum end normalt.
Mads Meier Jæger er langt fra færdig med at undersøge data fra bibliotekerne. Eksempelvis kunne han godt tænke sig at se på sammenhængen mellem familiers biblioteksbrug og børns faglige og sociale udvikling, fx målt gennem børns brug af matematik- og læseapps.
- Lige nu måler vi jo på, hvad forældrene gør, og ikke hvordan det påvirker børnene. At få den dimension på, vil være meget relevant, siger Mads Meier Jæger.
Analysen Research in Social Stratification and Mobility kortlagde og analyserede familiers lån af digitale børnebøger i perioden 1. februar til 30. april.
