Gå til sidens indhold
16. januar 2020 Af Sabrine Mønsted

99 tilmeldte til generalforsamling om nyt navn

I alt har 99 medlemmer tilmeldt sig Generalforsamlingen i Odense den 25. januar for at tage stilling til, om BF skal skifte navn.

Arkivfoto Simon Klein-Knudsen, GF 2018

Det er en enig hovedbestyrelse, der anbefaler, at BF skifter navn til Forbundet Kultur og Information. Forud er gået en lang proces med debatter både på sociale medier og rundt i landet.

Den 25. januar skal den ekstraordinære generalforsamling så træffe den endelige beslutning om et nyt navn eller ej. Alle medlemmer af BF kan møde op på dagen.

Generalforsamlingen kan også vælge at sende navnet til urafstemning blandt alle forbundets medlemmer, hvilket vil betyde en digital afstemning.   

Læs meget mere om hele processen forud for anbefalingen af et navneskifte.

Læs mere om det praktiske omkring GF, 25. januar 2020.