Efter fire besøg rundt i landet for at tale om fremtidens biblioteker er borgernes besked til politikerne, at der er behov for adgang til bibliotekarer, og at adgangen til litteratur stadig er kernen for bibliotekerne.
Formanden for KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg, Leon Sebbelin har sammen med kulturminister Mette Bock afholdt fire møder på virksomheder og uddannelsessteder forskellige steder i landet for at få både brugere og ikke-brugeres ønsker til fremtidens biblioteker. Alle steder var meldingen:
Det fortæller Kulturministeren den 15. november i Berlingske i artiklen Skal biblioteket være kulturhus, eller skal private tage over? Blandt andet gjorde en gymnasieelevs stærke ønske om adgang til vejledning fra bibliotekarer indtryk.
»En gymnasieelev sagde, at hvis han skulle skrive om f.eks. Nordkorea og googlede »Nordkorea«, blev han kastet ud på et frådende hav af artikler og bogtitler. Det var uoverskueligt for ham. Hvis han derimod gik på biblioteket og spurgte en bibliotekar, så fik han en vejledning, så han kunne bruge sin tid fornuftigt.«
Adgangen til litteratur er afgørende
For kulturministeren er det afgørende, at bibliotekerne holder fast i formålet at sikre adgangen til litteratur, hvad enten det er i form af trykte bøger, e-bøger eller lydbøger. Men derudover ser hun positivt på de mange udviklingsveje for de kommunalt ejede biblioteker.
»Vi har set, at kommunalreformen har betydet, at nogle kommuner overvejer antallet af biblioteker og gør biblioteker til kulturhuse, hvor man ikke kun har bogudlån, men også litteraturkredse, foredragsvirksomhed, it-hjælp til ældre borgere og andre aktiviteter. I andre kommuner bevarer man små biblioteker i lokalsamfundene ved at gøre dem »førerløse« – altså uden betjening og faste åbningstider – og giver borgerne mulighed for selv at kunne lukke sig ind med sygesikringsbevis,« siger Mette Bock.
Berlingske har spurgt Mette Bock, om biblioteket kan blive for folkeligt og kulørt.
