Den 8. november mødtes kulturminister Mette Bock og KL’s kulturudvalgsformand Leon Sebbelin med tyve gymnasieelever og 40 pensionister i Hvidovre. På det sidste af fire dialogmøder mellem de to politikere og borgere rundt i landet.
- For det er ikke godt nok, at det kun er os politikere eller bibliotekarer, der finder ud af, hvad biblioteket skal være. Det er jer, der skal fortælle os, hvad biblioteket skal være for jer, indledte kulturminister Mette Bock med en kaffekop i hånden, der understregede den uformelle tone på dialogmødet, der for ministeren handlede om at lytte.
Læg dit eget biblioteksbudget
Dialogmødet bestod af en række workshops, hvor de to generationer skulle tage stilling til, hvordan de syntes, et biblioteksbudget skulle se ud, og hvilke tre bibliotekstilbud, de mente, var de vigtigste.
Under opsamlingen trak moderator journalist Anja Bo et budgeteksempel frem, hvor gruppen havde prioriteret mange penge til arrangementer og meget få penge til personale. Hun spurgte ind til, hvilke tanker der lå bag den prioritering.
- Vi satte først mange penge af til personalet, fordi det er »varme hænder«, men kom frem til – efter flere overvejelser – at de ikke er »varme hænder« og ville derfor hellere bruge pengene på arrangementer og materialer, der koster mange penge, begrundede en ældre kvinder valget.
Bibliotekaren er ikke en algoritme
Det fik Anja Bo til at spørge ministeren ind til bibliotekarrollen i dag. - Måske vi ikke skal tale »varme hænder«, men »varme hjerter« for bibliotekarer skal kunne leve sig ind i andres behov, lige fra Peter på 17 år til Lotte på 75 år, svarede ministeren og fortsatte:
- Bibliotekarernes rolle i dag, tror jeg, er en stifinder, der hjælper os med at finde vejen derhen, hvor vi gerne vil. Og på samme tid en opdagelsesrejsende, der hjælper os med at opdage nyt ved siden af det, vi allerede finder spændende.
- Vi mennesker er nysgerrige, og det er blevet nemmere at søge viden på nettet. Men vi har stadig brug for det fysiske møde, og vi må ikke gå på kompromis med det sociale samvær. Mange vil for eksempel gerne deltage i læseklubber, høre foredrag og så videre på bibliotekerne. På Google får vi mere af det samme, når vi søger, men bibliotekaren er ikke en algoritme, sagde ministeren, og tilføjede, at vi har brug for både det digitale og det fysiske.
Hvorfor skal biblioteket tunes?
6 ud af 10 bruger bibliotekerne på en eller anden facon i dag, og selvom udlånet er faldende, så låner vi e-bøger og lydbøger i stor stil, så hvorfor er det, at bibliotekerne skal tunes, spurgte værten Anja Bo de to politikere.
- Formålet fejler sådan set ikke noget, sagde KL’s kulturudvalgsformand Leon Sebbelin. - Men det er godt at stoppe op og snakke om, hvordan bibliotekerne skal se ud fremadrettet for at opfylde sit formål. Kommunerne ser bibliotekerne som en succes, så det handler også om at bevare biblioteket som en institution, der appellerer bredt.
Hvordan ser I biblioteket om 5-10 år?, lød det næste spørgsmål til de to.
- Et sted med flere funktioner end i dag, svarede Leon Sebbelin.
- Et sted med bøger, dannelse, kultur, oplysning, samtale og diskussion. Et sted, der samler ting, der befrugter hinanden, uden at det koster mere, svarede Mette Bock.
Alle de input, der er blevet indsamlet på de fire dialogmøder, vil KL og Kulturministeriet nu kigger nærmere på.
Debatten fortsætter også her på Facebook under: Biblioteket er dit. Ordet er frit
