Gå til sidens indhold

Engageret bibliotekar/kulturformidler til det danske bibliotek i Sydslesvig (Genopslag)

Ansøgningsfrist 8. december: Du har næse for at skabe netværk og lave projekter – og så er du en dedikeret formidler, der har sans for mødet med vore mange forskellige brugere.

 

Du er

  • Bibliotekar D.B. eller kandidat eller bachelor i informationsvidenskab og kulturformidling eller har anden relevant bachelor/kandidatuddannelse.
  • en engageret formidler - især af litteratur for voksne, gerne også med erfaring fra kampagner, projekter, etablering af netværker m.m.
  • udadvendt og serviceorienteret og har tæft for at være i øjenhøjde med brugere, kolleger og samarbejdspartnere.

 Du får

  • et spændende og anderledes job, hvor dansk og nordisk kultur hele tiden er omdrejningspunktet, og hvor hovedopgaven bl.a. udgør udlånsvagter i Flensborg og på vores filialer i Slesvig, Husum og Egernførde. Udlånsvagterne består hovedsageligt i at være der for brugerne, besvare forespørgsler og inspirere i forhold til litteratur og kulturtilbud.
  • en aktiv rolle i biblioteksintroduktion for unge og voksne.
  • fokus på spændende, nye projekter, som vi løfter sammen med andre organisationer i Danmark og i mindretallet, herunder større events/konferencer i samarbejde med kolleger, frivillige foreninger, det offentlige, f.eks. en nordisk mad-festival, konference om dansk og tysk digital kunst osv., osv.
  • en arbejdsplads med højt til loftet og med gode muligheder for at præge dit job.
  • over 50 spændende kolleger, som vil hjælpe dig godt på vej med at bo og agere i grænselandet.

Mere end et bibliotek

Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig er bibliotek og kulturhus for det danske mindretal i Sydslesvig, som omfatter ca. 50.000 dansksindede. Med hovedbibliotek i Flensborg, tre filialer og to bogbusser udgør vi et attraktivt omdrejningspunkt for formidling af dansk og nordisk kultur. Den historiske bevidsthed er en af grundstenene i vores arbejde. Derfor rummer Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig ud over et dansk folkebibliotek også en Forskningsafdeling med eget arkiv og forskningsbiblioteket Den Slesvigske Samling. Vi er også dem, der driver ”turistkontoret” – digitalt, selvfølgelig på www.oplev-sydslesvig.dk.

Praktisk

Stillingen er på 37 timer ugentligt og med weekendvagt hver 4. fredag/lørdag.

Flekstidsordning. Løn efter overenskomst med Forbundet Kultur og Information.

Kørekort er nødvendigt. Transport mellem filialer m.m. foregår i tjenestebil.

Bibliotekets sprog er dansk, men kendskab til tysk er en fordel. Har du brug for en opgradering, er der mulighed for tyskkursus.

Ansættelse tilbydes pr. 1. januar 2023 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist 8. december 2022.

Ansøgning sendes pr. mail til Philipp Micha, phm@dcbib.dk.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 13. eller 14. december 2022.

Har du spørgsmål, så henvend dig gerne til souschef Anni Søndergaard, as@dcbib.dk, telefon +49 461 8697 160, eller bibliotekschef Jens M. Henriksen, jmh@dcbib.dk, telefon +49 461 8697 100.

Flensborg Bibliotek er beliggende i en af Flensborgs hyggeligste gader i den gamle bydel. Her findes et attraktivt udvalg af små caféer, restauranter, bagerier, design- og secondhandbutikker, og hele grænselandet er et spændende og mangfoldigt kulturelt og sprogligt område. Her lever vi side om side med dansk, tysk, sønderjysk, frisisk og plattysk. Grænselandet på begge sider af grænsen er vores lokalområde, og vi har det hele her. Storbyvibe, hyggelige barer og butikker og adskillige kulturelle tilbud på både dansk og tysk. Omgivet af en smuk og unik natur, med bakker, skove og lange sandstrande i øst og det flade land med marsken og Vadehavet i vest.

Praktisk information

Ansøgningsfrist: 8. december
Samtaler: 13. eller 14. december
Ansættelsesstart: 1. januar 2023 eller snarest derefter
Jobtype: Fuldtid
Kontakt: Souschef Anni Søndergaard, as@dcbib.dk, telefon +49 461 8697 160, eller bibliotekschef Jens M. Henriksen, jmh@dcbib.dk, telefon +49 461 8697 100.

 

Ansøg pr. mail til Philipp Micha, phm@dcbib.dk