Tilmeld dig

Forbundet Kultur og Informations generalforsamling 2021

Gå til sidens indhold

Biblioteksleder til Hørsholm Bibliotek i Kulturhus Trommen

Ansøgningsfrist 27. oktober: Vil du arbejde for udviklingen af Hørsholm Bibliotek som byens hjerte og litteraturhus i en digital tidsalder, og har du samtidig ledererfaring? Så er du måske vores nye biblioteksleder.

Som vores nye leder på Hørsholm Bibliotek vil du, i samarbejde med kulturhuslederen, stå for den strategiske udvikling af biblioteket og dermed bidrage til den strategiske udvikling af kulturlivet i Hørsholm Kommune. Du vil få en hverdag præget af opgaver, der spænder bredt fra udvikling af biblioteket, personaleledelse og daglig drift til at være budgetansvarlig herunder prioritering af bibliotekets økonomi samt budgetopfølgning i samarbejde med kulturhuslederen.

Som biblioteksleder på Hørsholm Bibliotek vil du arbejde med

  • at stå i spidsen og sætte en tydelig kurs for biblioteket
  • at sørge for at den daglige drift af biblioteket kører
  • at sikre optimal brug af personaleressourcer
  • at kompetenceudvikle
  • at fastholde og ansætte personale i samarbejde med kulturhuslederen
  • at sikre vores gode arbejdsmiljø
  • at udvikle samarbejder og skabe synergi på tværs i kulturhuset i samarbejde med at kulturhuslederen og med deltagelse i bl.a. lederteams 
  • administrative opgaver, såsom løn- og personaleadministration
  • årsberetning og statistik
  • videreudviklingen af de tre fokusområder i bibliotekets udviklingsplan, som du kan læse mere om her.

Du er den daglige leder af biblioteket og vil referere til kulturhuslederen.

Dine kvalifikationer: Du har en uddannelse som bibliotekar DB, cand.scient.bibl eller anden relevant uddannelse, kombineret med erfaring inden for drift og udvikling af en kommunal institution. Du har gerne en efteruddannelse inden for ledelse, og din ledelseserfaring kan mærkes, og med din anerkendende og tillidsfulde ledelsesstil har du blik for medarbejdernes kompetencer og input. Samtidig har du en solid faglighed og gerne praktisk erfaring med biblioteksdrift.

Vi ønsker os at:

  • din ledelsesstil er kendetegnet ved at være empatisk og lyttende med en åbenhed og en god portion humor
  • du kommunikerer tydeligt og i øjenhøjde
  • du kan fordele opgaver, tage ansvar og sætte kursen for medarbejderne
  • du brænder for folkebiblioteket som dannelsesinstitution, er udviklingsorienteret, hvorfor du formår at tænke biblioteket ind i en større sammenhæng med Kulturhus Trommen

Endvidere har du:

  • Erfaring med økonomi i form af budget, regnskab og økonomistyring
  • Politisk tæft og kan repræsentere biblioteket udadtil
  • Lyst til at påtage dig ansvar og træffe beslutninger

Om os: Biblioteket er et åbent bibliotek med åbningstid fra 8-23 alle årets dage og med betjening mandag-fredag kl. 11-18 og lørdag kl. 10-14.

Vi er i kulturhuset 24 ansatte og i biblioteket i alt 16 ambitiøse, fastansatte medarbejdere, som brænder for kontakten med Hørsholms borgere. Vi er glade og stolte over biblioteket og kulturhuset, og vi prioriterer trivsel, humor og arbejdsglæde højt. Vi har et godt sammenhold og hjælper hinanden. Vi er en arbejdsplads med højt til loftet. Vi er inddelt i tre teams; Team Børn med fire medarbejdere, Team Oplevelse med tre medarbejdere og Team Viden med seks medarbejdere samt en administrativ medarbejder.

Hørsholm Bibliotek er det eneste bibliotek i kommunen og er et velbesøgt bibliotek for både studerende, børnefamilier og lystlæsere i alle aldre. Biblioteket er en del af Kulturhus Trommen, som er et levende kulturhus med biograf, koncert- og teatertale og cafè. Sammen skaber vi menneskelig udvikling, dannelse, medborgerskab og kulturel aktivitet. Vi er et sted, hvor digital dannelse, litteratur, film, folkeoplysning, musik, læring, teater og kulturelle aktiviteter for alle aldre prioriteres højt. Biblioteket arbejder ud fra en udviklingsplan med vores tre fokusområder som er Biblioteket som byens hjerte, Biblioteket som litteraturhus og Biblioteket i en digital tidsalder.

Mere viden: Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Kulturhus Trommen Peter Jønsson på tlf. 2181 5235 eller pjoe@horsholm.dk

Yderligere information om Hørsholm Bibliotek og Kulturhus Trommen findes på vores hjemmesider https://biblioteket.horsholm.dk/ og https://trommen.dk/

Praktisk information

Oprettet: 15. september 2021
Ansøgningsfrist: Ansøgning skal være modtaget senest den 27. oktober 2021 kl. 12.00.
Tiltrædelse: Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2022.
Kontakt: Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Kulturhus Trommen Peter Jønsson på tlf. 2181 5235 eller pjoe@horsholm.dk
Samtaler: Ansættelsessamtaler afholdes onsdag d. 10. november 2021 samt fredag d. 12. november 2021.
Arbejdssted: Hørsholm Bibliotek
Jobtype: 
Fuldtid
Arbejdsområde: Ledelse, bibliotek

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Sådan søger du:
Brug linket ’Søg jobbet’ for at søge stillingen eller søg via www.horsholm.dk/job.  Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade CV og ansøgning.

Søg jobbet