Formand Tine Segels leder i Perspektiv nr. 3, 2022.
Tine Segel / ts@kulturoginformation.dk
I 2019 holdt daværende tyske kansler Angela Merkel en tale for studerende på Harvard University. Med baggrund i sin opvækst og ungdom i Østtyskland og med henvisning til den fysiske mur slog hun et slag for at nedbryde de mentale mure, vi alle kan møde i vores liv. Herudover var et af budskaberne, at demokrati ikke er noget, vi kan tage for givet, og hun fortsatte nærmest forudsigende; at det samme gælder fred og velstand. Det er vi desværre på tragisk vis blevet vidner til efter Ruslands invasion af Ukraine. En invasion, som vi i Forbundet Kultur og Information tager skarpt afstand fra – det har vi gjort sammen med vores kollegaer i bibliotekssektoren og sammen med vores samarbejdspartnere i Akademikerne (AC).
Krigen bliver vi hver især og som samfund påvirket af, og det kræver, at vi som individer tager ansvar for at vurdere de informationer, vi modtager, inden vi deler videre. Et stærkt demokrati kræver oplysning, dannelse og er baseret på retten til at ytre sig. Stærke værdier, som vi skal værne om, og som vi skal sikre vedbliver. Det skal trænes gennem dialog og debat og baseres på fakta og viden.
Krigen i Ukraine fylder - med rette - meget i mediebilledet, men derfor skal vi fortsat sikre dialog og debat og sikre plads til helheder samt lade markeringer få plads. Den årlige markering af 8. marts - kvindernes internationale kampdag - er en af disse vigtige markeringer. Kontrasten til, at kamp for kvinder kan udspille sig på mange måder, var i år ekstra stærk. For nogen er det med livet som indsats, for andre er det at sikre sig i livet - når det gælder balance i familielivet, karriere og løn. Alle områder, hvor der fortsat er et godt stykke vej til ligestilling mellem kønnene.
Noget er der dog rykket på, og det er indenfor sexisme. For i dagene op til 8. marts blev der enighed om en trepartsaftale om seksuel chikane, der skal understøtte en kulturforandring på arbejdspladsen. Efter en #MeToo-debat, der kom i flere bølger - og med stærkest afsæt siden 2020 - er der nu nået en vigtig milepæl i kampen mod seksuel chikane. Nemlig en aftale, der i ligestillingens tegn ikke begrænser sig til køn, men til de faktorer, der spiller ind på arbejdspladser, og ikke mindst til den nødvendige kulturforandring, der skal finde sted. Det, som regeringen og arbejdsmarkedets parter er blevet enige om, er blandt andet at tydeliggøre regler, så både arbejdsgivere og medarbejdere kender deres ansvar og pligter, samtidig med, at det får større konsekvenser, hvis arbejdspladsen ikke lever op til sine forpligtigelser. Det er et markant nybrud, at seksuel chikane ikke længere er den enkeltes problem, men et problem, som arbejdsmarkedet håndterer. Aftalen sætter både ind i forhold til lovgivning, godtgørelse og de redskaber og rammer, vi kender i det etablerede aftalesystem i forhold til arbejdsmiljølovgivning. Så både tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter skal tænkes ind i forankringen af aftalen.
Alt er ikke løst med denne aftale, men den er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Andre store sager kræver handling. Klimaet står øverst på denne liste, uanset at krigen i Ukraine nu fylder – oven på to år med en pandemi. Jeg har tillid til og tror på, at de bevægelser, som er sat i gang, nok skal drive det langt, og så må vi fortsat sikre opmærksomheden fra verdens ledere. Indtil da må vi hver især sikre, at vi fortsat arbejder for og drømmer om en bedre verden. Det er her, det hele starter, eller som Angela Merkel sagde i sin tale til de studerende i 2019: »Anything that seems to be set in stone or inalterable can, indeed, change. In matters both large and small, it holds true that every change begins in the mind«. Forandringen sker hos os selv. Og lad os bruge den kommende tid på at sikre en bedre verden for kommende generationer.
