Vi er ikke glade for dem. Men konflikter er svære at undgå, og af og til er de både nødvendige og ligefrem udviklende. I bogen Konfliktkompetent gør erhvervspsykolog Timo Klindt Bohni os klogere på, hvad der skal til for at blive konfliktkompetent.
Tekst Laura Kjestrup Nielsen. Foto PR Illustration Pernille Mühlbach
I bogen Konfliktkompetent tager erhvervspsykolog Timo Klindt Bohni os med på en rejse ind i konflikternes verden. Turen begynder i sandkassen med en konfliktsituation, mange nok vil nikke genkendende til. Her bliver en plastikskovl taget i brug i kampen om retten til den blå bil i sandkassen. Det er ikke den bedste model til konfliktløsning, barnet tager i brug. Spørgsmålet er så, om vi voksne klarer den bedre? For selv om sandkassen er skiftet ud med storrumskontor, så er vi stadig mennesker fulde af følelser og instinkter.
Vi har lært, at vi ikke skal slås rent fysisk om en blå legetøjsbil. Men så slås vi om noget andet og bruger våben, der kan være langt mere skadelige for vores relationer end en plastikskovl, mener han.
Det, der sker i konflikter, er, at vores følelser tager over. Vi kan sagtens være uenige med vores kollegaer om en konkret sag, men jo mere følelserne kommer i spil, des større er risikoen for en decideret konflikt.
Og mens nogle konflikter kan løses på arbejdspladsen, kræver andre ekstern hjælp. Her har Timo Klindt Bohni mange års erfaring med at træde ind som rådgiver og mediator i betændte samarbejdsrelationer.
- I 99 procent af de tilfælde, jeg møder, handler konflikten ikke længere om sagen, men om relationen. Så vi er nødt til at forholde os til alle de følelser, der kan være i spil. Måske handler konflikten mest af alt om misundelse, måske om mangel på anerkendelse eller en såret retfærdighedssans. Kort sagt er det uholdbart udelukkende at forlade sig på fornuften og bede konfliktens parter om at opføre sig professionelt. For det kan de ikke, når følelserne har taget over, siger han.
Heldigvis er vores råderum i konflikter ikke begrænset til sandkassens snævre rammer. Der er faktisk rigtig meget, vi kan gøre for at blive bedre til at regulere og forstå de følelser og den adfærd, der er på spil i konflikter. Og det er netop det, Timo Klindt Bohni har fokus på i bogen Konfliktkompetent, der bærer undertitlen Fire nøgler til fastlåste situationer.
I bogen præsenterer Timo Klindt Bohni både viden og værktøjer, der kan hjælpe os til at blive bedre til at træde ind i, være i og komme godt ud på den anden side af konflikter.
At være konfliktkompetent handler kort sagt både om at kende sig selv, have viden om konflikter og brugbare redskaber og - sidst, men ikke mindst - om at have modet til at handle.
I 99 procent af de tilfælde, jeg møder, handler konflikten ikke længere om sagen, men om relationen.
Konflikter i arbejdslivet er noget, de fleste af os kender i en eller anden grad. Men måske har du oplevet flere konflikter på det seneste?
I en spørgeundersøgelse fra januar fra HK Privat svarede 40 procent eksempelvis, at de havde oplevet corona-relaterede konflikter på arbejdspladsen, og i en artikel i Forskerforum i november berettede tillidsrepræsentanter på fakultetet Arts på Aarhus Universitet om et højere konfliktniveau i kølvandet på coronakrisen.
Timo Klindt Bohni er heller ikke i tvivl om, at corona er blevet et nyt konfliktområde på arbejdspladsen:
- Før i tiden sagde man bare »arh, gå nu hjem under dynen«, hvis der sad en kollega og snøftede eller hostede. Det var ikke ligefrem et konfliktpunkt. Men det må man sige, at det er blevet.
For hvordan vi forholder os til symptomer, hygiejne, afstand og vacciner, er blevet en del af arbejdspladsens sfære.
- Hvis jeg føler mig utryg, har jeg så ret til at forvente, at kollegaerne indretter sig efter mig? Coronatiden har skabt en række nye dilemmaer, og vi er som kollegaer nødt til at have en respektfuld drøftelse med hinanden om, hvordan arbejdsdagen skal fungere i praksis. Her er det selvfølgelig også vigtigt, at ledelsen kommer tydeligt på banen, siger Timo Klindt Bohni.
Men også før pandemien havde vi et komplekst arbejdsmarked med selvstyrende teams, projektorganisering og værdibaseret ledelse, der skaber ekstra behov for konfliktkompetente medarbejdere.
- Jo mindre regelstyrede vores organisationer er, jo mere skal vi bruge vores fulde selv. Vi forventes at være passionerede og engagerede, og det betyder, at vi kommer i nærkontakt med hinanden. Det stiller store krav til vores sociale og emotionelle kompetencer, og der er en stigende forventning til, at vi som medarbejdere selv skal kunne løse en del af vores konflikter, forklarer Timo Klindt Bohni.
Og hvordan gør vi så det?
Ifølge erhvervspsykologen kan vi blandt andet benytte os af de fire konfliktnøgler, som han præsenterer i Konfliktkompetent. Nøglerne er greb og metoder, der øger sandsynligheden for at kommunikere konstruktivt i konflikter og komme tilbage på sporet, når det hele virker fastlåst.
- Der er selvfølgelig ikke nogen enkel opskrift på, hvordan man løser konflikter. Men jeg har arbejdet med nøglerne i mange år og indhentet mange gode erfaringer med dem. I bogen har jeg så samlet dem på en ny måde i en bogstavkombination, der gerne skulle være til at huske, siger Timo Klindt Bohni med et smil.
Coronatiden har skabt en række nye dilemmaer, og vi er som kollegaer nødt til at have en respektfuld drøftelse med hinanden om, hvordan arbejdsdagen skal fungere i praksis.
KNUS-modellen, som den hedder, omfavner de fire konfliktnøgler: Kontaktfuld, Nænsom, Undersøgende og Sindig.
At være »Kontaktfuld« handler blandt andet om at møde modparten med forståelse. Og her er det vigtigt at huske på, at det ikke er det samme som at give den anden ret.
Nøjagtig kommunikation er et af kodeordene, når det kommer til at være »Nænsom« i konfliktsituationer. Her gælder det blandt andet om at være åben om sine egne præmisser og om at tale for sig selv - og ikke på vegne af andre. En undtagelse er dog de upersonlige konfliktsituationer, som man for eksempel kan opleve i mødet med utilfredse brugere. Her kan det være helt på sin plads at gå i dækning bag et større organisatorisk »vi«.
I mange konflikter udveksler vi standpunkter, men er for længst holdt op med at lytte til modparten. Men hvis vi gerne vil nærmere en løsning, må begge parter nødvendigvis øve sig i at lytte. Det er blandt andet det, der er på programmet i den »Undersøgende« konfliktnøgle, mens den fjerde nøgle - »Sindig« - har fokus på, hvordan vi kan øve os i at bevare roen i konflikter.
Det er ifølge Timo Klindt Bohni den sværeste konfliktnøgle at mestre, fordi det i kampens hede kan være ufatteligt svært at tøjle sine negative følelser.
En anden ting, der kan spærre for vejen for konfliktløsning, er vores konfliktskyhed.
- Rigtigt mange af os er konfliktsky, og det kan betyde, at vi ikke får talt om vores uenigheder, så der på overfladen hersker en enighedskultur i vores team. Men vi skal turde gå ind i de svære ting, for ellers er der risiko for, at problemer, irritation og bitterhed hober sig op, siger Timo Klindt Bohni.
Enigheden på overfladen kalder han pseudo-harmoni.
- Frygten for den destruktive konflikt får os til at glemme, at der også er et sweet spot mellem det pseudo-harmoniske og det decideret destruktive. Det er netop her, vi har mulighed for udvikling og udviklende konflikter.
Derfor er mod til at handle måske den allervigtigste konfliktkompetence.
- Hvis vi vil nå vores mål og løse konflikter, er vi nødt til at se vores egen sårbarhed i øjnene og være modige, lyder det fra Timo Klindt Bohni.
• Konfliktkompetent - Fire nøgler til fastlåste situationer udkom i januar 2022 på Dansk Psykologisk Forlag.
• Timo Klindt Bohni er erhvervspsykolog og partner i konsulentvirksomheden Perspektivgruppen. Han har siden 2004 arbejdet med ledelse, organisationsudvikling og samarbejde i offentlige og private virksomheder.
• Bonusinfo: Timo er opkaldt efter hovedpersonen i en finsk børnebog, som hans forældre i sin tid læste op for hans større søskende. Efternavnet Bohni har han fra sin schweiziske mor.
