Ny næstformand i Forbundet Kultur og Information, Nikoline Dohm Lauridsen, er med egne ord en nørd. For hende udgør data og struktur arbejdsindholdet i udviklingen af en ny forskningsdatabase, og hun er bekymret over, at vi som samfund ikke prioriterer at sikre gode data og at give alle lige adgang til viden.
Tekst Anette Lerche
Tillykke med valget som næstformand. Hvad kan du bidrage med på denne post?
- Forbundet har gennemgået en række forandringer og står overfor flere. Jeg kan spille ind med en viden om de dele af vores faglighed, som ikke altid er i hovedfokus. Jeg kan præge de ting, vi taler om, ud fra en fortælling om, hvad bibliotekarer og vores medlemmer også kan være. Og på det mere personlige plan, så har jeg fokus på, at vi træffer beslutninger baseret på fakta og ikke følelser. Det er vigtigt, at forbundet udvikler sig baseret på det, vi ved, og de analyser, vi får foretaget. Og så er det vigtigt, at vi har blik for det, der sker omkring os. Hvem er mulige samarbejdspartnere, hvad kan vi lære af andre forbund? Og så videre.
Det bredere medlemsfokus har altid været en mærkesag for dig. Hvorfor?
- Man skal tage højde for, at selvom der er sket en masse i forbundet, for eksempel vedtægtsændringer, der synliggør bredden blandt medlemmerne, så er der stadig en stærk fortælling blandt vores egne medlemmer om, hvad forbundet er, og hvem der er medlem. Jeg hører fagligt til blandt den gruppe medlemmer, der godt kan føle sig lidt overset i den klassiske fortælling om forbundet og medlemmerne, fordi den er bundet meget op på bibliotekerne. Derfor er det så vigtigt for mig at arbejde for, at også de medlemmer ved, at de er en del af forbundet, og at deres stemme tæller. Som forbund skal vi invitere, give plads og have blik for bredden og de forskellige behov blandt medlemsgrupperne, men det er også vigtigt at gøre klart, at vi er en medlemsorganisation, og hvis man vil høres, så skal man komme på banen. Det er både give and take.
Da du stillede op som næstformand, lagde du vægt på, at du har et stort netværk at trække på?
- Jeg har både et stærkt netværk blandt medlemmerne, men også blandt fagfæller, der ikke er medlemmer. For mig er det interessant at se på, hvordan vi kan skabe et fællesskab for den gruppe, der ikke er så interesseret i det klassiske fagforbund. Det er svært, og der er ikke nogle nemme løsninger. I min første tid som næstformand vil jeg have fokus på at møde nogle af de medlemsgrupper, jeg ikke kender så godt. Så jeg får et bredere blik på medlemsskaren, hvor jeg tidligere havde fokus på især at tale for den gruppe, der ikke blev hørt så meget.
Som forbund skal vi invitere, give plads og have blik for bredden og de forskellige behov blandt medlemsgrupperne, men det er også vigtigt at gøre klart, at vi er en medlemsorganisation, og hvis man vil høres, så skal man komme på banen.
Hvad betyder forbundet for dig?
- For mig er forbundet et godt sted. Jeg har en kernefaglighed, som er meget nørdet, så for mig er det en gave at få spejlet min kernefaglighed i andre medlemmer, der arbejder med noget helt andet. Det kan inspirere mig og giver mig et 360 graders syn på, hvad jeg kan. I forbundet har jeg et netværk, der går tilbage til min studietid, og det er et sted, hvor man mødes og laver ting på kryds og tværs, og hvor vi har et fællesskab i den måde, vi tænker på. Og så har jeg brugt forbundet, når jeg har skiftet job. Det er en stor hjælp at få rådgivning fra konsulenter, der kender fagets bredde og kan pege på, at dine kompetencer er relevante i sammenhænge og job, du ikke selv har tænkt på. For mig er forbundet en mulighed for hele tiden at udvikle mig.
Du har været medlem af forbundets hovedbestyrelse siden 2018. Hvad er du stolt af at have været med til at sætte i gang?
- Jeg er stolt over, at det lykkedes os at gennemføre navneskiftet, og at vi har sat gang i et arbejde med at udvikle forbundets interessevaretagelse og identificere vores vigtigste mærkesager. Det betyder, at vores stærke faglighed bliver mere synlig udadtil, og at vi har et større fokus på vores omverden.
Hvilke opgaver ser du som særligt vigtige i de kommende år?
- At fortsætte udviklingen af forbundet i et tæt samarbejde med formand Tine Segel. Sætte fagligheden endnu mere i spil og få råbt op om, at vores kompetencer efterspørges i flere og flere sammenhænge, men at vi faktisk ikke er så mange, der får uddannelsen længere. Det er problematisk, og det skal der fokus på.
Har du andre dagsordener, du gerne vil være med til at løfte?
- Ja, og det handler mere om vores arbejdsmarked og at sikre vores frie valg og det faktum, at et arbejdsliv kan se ud på mange forskelige måder. En af de ting, jeg har lært som hovedbestyrelsesmedlem, er, at vi selv inden for vores fag har meget forskellige arbejdsliv og arbejdsvilkår. En anden dagsorden handler om, at Danmark er en nation, der vil drive udvikling baseret på data og viden. Men vi taler ikke så højt om, at der er brug for nogle, der kan strukturere data og sørge for ordenlige data. Alle vil gerne have resultaterne, men for at de bliver gode, er der nogle, der skal tjekke, at det bagved giver mening. Og der skal afsættes midler til, at man kan gøre det.
- Endelig, så er dagsordenen om lige adgang til viden vigtig. Nu har regeringen netop peget på, at det er vigtigt, at man ser på det faktum, at det kun er nogle få mennesker, der har adgang til og læser aviser, og at det skal tænkes ind i det kommende medieforlig. På samme måde står vi i en situation, hvor forskere måske ikke selv har adgang til det, de har skrevet og publiceret. Hele problematikken om adgang er vigtig, og det bliver jo understreget igen og igen i den generelle samfundsdebat. For eksempel når man ser, hvordan dele af debatten om corona og vacciner ikke bygger på viden og fakta, men holdninger opstået i ekkokamre. Det er afgørende for et samfund, at man har adgang til viden og kan forholde sig kildekritisk til det, man læser.
