Informationsspecialister spiller en central rolle i den grønne omstilling. Oplagte områder er digitalisering, data cleaning og strategisk brug af åbne data.
Tekst Sabrine Mønsted
Danmark har en målsætning om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030. Og tal fra Dansk Erhverv viser, at deres medlemmer forventer en stigende efterspørgsel på grønne løsninger, og at over halvdelen allerede har sat fokus på at gøre deres produkter og serviceydelser bæredygtige.
Her spiller informationsspecialister en vigtig rolle, mener direktør i Scandinavian Information Audit og ekspert i records management Tine Weirsøe, der også understreger, at det ikke er en ny rolle for dem.
- De har hele tiden bidraget til den digitale transformation, men nu er man i nogle virksomheder blevet mere opmærksom på, hvordan informationsspecialisternes opgaver rent faktisk bidrager til bæredygtighed, blandt andet fordi der er kommet specifikke krav til, at virksomhederne skal dokumentere deres samlede CO2-aftryk, siger Tine Weirsøe.
Informationsspecialisternes bidrag til den grønne omstilling sker på flere niveauer. For eksempel ved deres generelle bidrag til digitalisering, som gør mere hjemmearbejde muligt, hvilket i det store perspektiv er klimavenligt med mindre transport og mindre forbrug på arbejdspladserne. Det er informationsspecialisterne, der sørger for, at dokumenter kan søges, findes og tilgås sikkert hjemmefra. Desuden kræver digitale arkiver mindre fysisk plads og dermed mindre energi til klimaanlæg og belysning, og informationsspecialisternes kompetencer til at bruge nye teknologier og digitalisering i opgaveløsningen betyder større effektivitet.
- Informationsspecialister er også eksperter i at vurdere, hvilke dokumenter der er følsomme og kritiske og derfor skal have ekstra sikkerhed og firewalls omkring sig. Datasikkerhed sluger ekstra energi, så det er vigtigt at kunne skelne mellem typer af dokumenter, siger Tine Weirsøe.
Jeg ser virksomhederne i Danmark ansætte en bred vifte af akademiske medarbejdere til at varetage opgaver og job, som vores baggrund ellers er skræddersyet til. Og jeg ser brancher og virksomheder, hvor der er et behov for vores kompetencer, men ingen informationsspecialister.
Det er netop et væsentligt grønt arbejdsområde - at vurdere dokumenter - også kaldet data cleaning, som betyder, at virksomheder ikke bruger unødig energi på at gemme store mængder data, fordi der luges ud i dem. Informationsspecialisternes opgave handler om at vide, hvilke dokumenter der er af betydning og vigtige at gemme, og hvordan og hvor længe de skal gemmes.
- Informationsspecialister er enormt gode til at afkode, hvad der er værdifuld og forretningskritisk data, og til at klassificere information, siger Tine Weirsøe, der i 2014 og 2019 selv blev hentet til London af den britiske tv-station BBC for at hjælpe dem med at få klarlagt, hvilke kriterier de skulle gemme deres information og data efter.
Resultatet blev fem værdier for, hvilke dokumenter og data de skulle gemme:
1. Forretningsmæssige (for eksempel aftaler
og forskningsdokumentation)
2. Administrative (for eksempel formularer
og regneark)
3. Historiske
4. Juridiske (for eksempel GDPR)
5. Finansielle.
Tine Weirsøe mener, at det blandt andet er evnen til at overskue store mængder data, sætte systemer og processer op, samt at skelne mellem informationens forskellige værdier, der adskiller informationsspecialister fra andre akademikere.
- Det har informationsspecialister altid kunnet. Og det er meget brugbare kompetencer, siger hun og tilføjer: - Men det er nødvendigt, at de som medarbejdere selv byder ind med dem, for virksomhederne ved ikke, hvad en informationsspecialist kan betyde for dem, selv om de er begyndt at erkende, at de har brug for netop de kompetencer.
- Jeg ser virksomhederne i Danmark ansætte en bred vifte af akademiske medarbejdere til at varetage opgaver og job, som vores baggrund er skræddersyet til. Og jeg ser brancher og virksomheder, hvor der er et behov for vores kompetencer, men ingen informationsspecialister, siger Tine Weirsøe.
Det kan for eksempel være de store arkitekttegnestuer, anlægsbyggerier og små iværksættervirksomheder.
- Tegnestuerne har tusindvis af dokumenter og komplicerede tegninger og ofte mangelfulde it-systemer og mangelfuld records management. De store anlægsbyggerier er også oplagte steder, og mange små iværksættervirksomheder burde have en informationsspecialist med fra starten. For eksempel er der en stor teknologisk udvikling i nærheden af Odense med et helt område med mange små startups inden for robotteknologi, men det er også wild west. De virksomheder har i den grad brug for nogle, der ved, hvilke dokumenter man gemmer for at sikre patentrettigheder, og hvilke dokumenter der har særlig værdi. Det kan virkelig betale sig at have god records management fra starten. Dér er vi som faggruppe guld værd, siger Tine Weirsøe.
Records management er kontrol af og med forretningskritisk information og viden,
altså records, og sikring af, at disse records er pålidelige, tilgængelige og anvendelige for organisationens medarbejdere, så længe
de er i organisationens varetægt.
Tine Weirsøe ser også et nyt felt, som virksomheder og informationsspecialister kan bevæge sig ind på for at bruge data til at blive endnu mere bæredygtig – strategisk brug af åbne data, hvor man beriger en virksomheds egne date med åbne data.
- Jeg har lige deltaget i et møde med direktøren for Danmarks Meteorologiske Institut. De har eksempelvis en masse tilgængelige data, som private produktionsvirksomheder kan bruge i planlægningen af deres produktion. Ved at berige ens egne data med åbne big data kan man sikre, at ens produktion og dermed energiforbrug ikke er større end nødvendigt. Det kan for eksempel være producenter af is, vejsalt, skiudstyr, transportvirksomheder og så videre.
En undersøgelse blandt Dansk Erhvervs medlemmer viser, at 24 procent af medlemsvirksomhederne arbejder med internationale standarder og certificeringer for at dokumentere, at de har fokus på klima og miljø. Men konklusionen hos Dansk Erhverv er, at det stikker i (for) mange retninger. Der mangler fælles grønne rapporteringsmetoder.
Standarder og certificeringer er noget, informationsspecia-lister arbejder med på andre områder.
Stine Randklev Nissen, som Perspektiv bragte et interview med i januar 2022, er for eksempel lead auditor hos D-mærket, en nyoprettet mærkningsordning for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse i virksomheder. Hun hjælper virksomhederne med et digitalt selvevalueringsværktøj, hvor de skal opfylde otte kriterier, såsom transparens og kontrol med data og pålidelige algoritmer, for at få D-mærket.
- På samme måde som informationsspecialister i en virksomhed kan være garant for, at de opnår D-mærket, kan vi være med til at dokumentere bæredygtighed, siger Tine Weirsøe, der sidder med i bestyrelsen for D-mærket.
Ved at berige ens egne data med åbne big data kan man sikre, at ens produktion og dermed energiforbrug ikke er større end nødvendigt.
I et stort dansk rådgivnings- og konsulenthus er netop måling af bæredygtighed blevet et selvstændigt produkt og fagområde, som de tilbyder deres kunder hjælp til. Det er en informationsspecialist og medlem af Forbundet Kultur og Information, der har ansvarsområdet Data Analytics og er ansvarlig for de services, der hjælper kunderne med at måle, hvor bæredygtige deres investeringer er.
- Det er komplekst og kræver, at vi finder de rigtige datakilder og kan vurdere og bearbejde dataene korrekt, fortæller hun.
Konsulenthuset er også i gang med at udvikle modeller til at måle virksomhedernes egen bæredygtighed, for eksempel deres CO2-aftryk. Og på den brede ESG-dagsorden (Environmental, Social and Corporate Governance oversat til Miljø-, Social- og Virksomhedsledelse) handler bæredygtighed også om eksempelvis diversitet i virksomhederne.
- Vi kan hjælpe virksomhederne med at måle på de parametre, som de vælger at prioritere, så de kan dokumentere, hvor bæredygtige de er på de områder, siger KI’s medlem, der er den eneste i sin afdeling med en informationsvidenskabelig baggrund.
- Jeg har en værdifuld forståelse inden for Data Governance. Hvordan vi kan måle datakvalitet, hvordan vi klassificerer data, så vi kan styre de vigtigste, og hvordan vi definerer data, så vi er sikre på, at vi måler på det samme. Virksomhederne opdager hurtigt, hvor vigtigt deres datafundament er, når de vil begynde at måle på forskellige faktorer. Det kan være nødvendigt at træde et skridt tilbage for at starte med grundlæggende at sikre datakvaliteten. Det er det, vi kan, siger hun.
En undersøgelse foretaget af Forbundet Kultur og Information viser, at 13 procent af de privatansatte informationsspecialister har oplevet, at deres opgaver har ændret sig det seneste år på grund af den grønne omstilling.
En informationsspecialist fra en stor dansk energivirksomhed har oplevet et stigende fokus på bæredygtighed, også internt i firmaet.
- Jeg er med i flere projekter, hvor vi udskifter maskiner med nye og mere miljøvenlige i produktionen. Min opgave er at finde dokumentation på maskinerne og på anlæg og dermed hjælpe konstruktørerne. Internt er jeg også med i et projekt, hvor vi ved at blive langt mere elektroniske begrænser forbruget af papir. Printere og kopimaskiner bliver reduceret, ligesom vi ikke længere sender tekniske tegninger i papirformat, men kun som pdf-filer til vores leverandører.
En anden informationsspecialist fra en konsulentvirksomhed oplever også et internt fokus på bæredygtighed, men at det også meget hænger sammen med signalværdi.
»Det er en helt eksplicit politik, at der bliver taget konkret stilling til de daglige praktiske ting, for eksempel madspild, rejser, papirforbrug, affaldssortering og den slags. Jeg er dog i tvivl om, hvordan vi udmønter politikken på andet end det, som giver umiddelbar signalværdi, så det kan godt virke lidt hult.«
NB: Informationsspecialist er i artiklen brugt som en bred betegnelse. I det private og statslige er der et utal af titler for medarbejdere, der arbejder med data og information.
|
Bibliotekssystemer med videre (DBC) |
21 % |
|
Medicinalvirksomhed |
16 % |
|
IT/data/software/digitalisering |
10 % |
| Organisation/forening/fagforening | 9 % |
| Medievirksomhed/televirksomhed | 8 % |
| Energi- og forsyningsvirksomhed | 5 % |
| Konsulentvirksomhed | 5 % |
| Andet | 3 % |
| Bibliotek/museum/arkiv | 3 % |
| Fremstillingsvirksomhed | 3 % |
| Forlag | 3 % |
| Advokatvirksomhed | 3 % |
| Copyright- og patentbureauer | 3 % |
| Finans, forsikring, bank, pension | 2 % |
| Skole/undervisningsvirksomhed | 2 % |
| Ingeniørvirksomhed | 2 % |
| Leverandør til offentlige ydelser | 1 % |
| Fødevarefremstilling | 1 % |
Kilde: Forbundet Kultur og Information, november 2021
