En historisk kærlighedserklæring

Tekst Sabrine Mønsted

»Det er en kærlighedserklæring til bibliotekerne«, svarer Nan Dahlkild hurtigt på spørgsmålet om, hvorfor han og Steen Bille Larsen har skrevet Dansk Bibliotekshistorie.
Men derudover er der to vigtige formål med de næsten 800 siders bibliotekshistorie i to bind.
- Dels har vi nu en samlet bibliotekshistorie fra Saxo til digitaliseringen med alle bibliotekstyper. Og dels synliggør historien bibliotekerne og viser deres vigtighed gennem tiden - for både demokratiet og uddannelse. Det er et vigtigt grundlag at stå på, når vi debatterer biblioteker i dag. For de er ikke en selvfølge, og vi ser nedskæringer og nedprioriteringer af biblioteksfilialer, materialer og personale, hvilket har en høj pris for samfundet, og det skal vi tale højt om, siger Nan Dahlkild.
Han har været billedredaktør på de to bind Dansk Bibliotekshistorie, der indeholder et overvældende billedmateriale. Redaktionen har været på en guidet tur gennem historien med Nan Dahlkild, her kommer en række nedslag:

• Plakat fra 1989 til Bibliotekets Dag, 12. september, fra Bibliotekar- forbundet. Teksten var inspireret af 200-året for Den Franske Revolution og understregede bibliotekernes forankring i klassiske demokratiske værdier.

  

   

• Læge og botaniker Simon Paulli var professor ved Københavns Universitet og hofmedicus. Han arbejdede både for Christian 4., Frederik 3. og Christian 5. Her på et kobberstik 1667, hvor han overrækker Frederik 3. sin nyeste udgivelse. De boggaver, som de enevældige konger modtog, indgik normalt i Det Kongelige Bibliotek eller Universitetsbiblioteket.

  

• - Læseforeninger i 1800-tallet var lystbetonede mødesteder, for eksempel med servering, men med læsning i centrum. Vi har ikke fotos fra danske læseforeninger, men her et billede fra Boston. Vi kan lade os inspirere af historien, så de er vigtige at nævne. Heldigvis er lystlæsning igen kommet i fokus, siger Nan Dahlkild.

  

• Harald Hvenegaard Lassen foran Odense Centralbiblioteks bogbil med to biblioteksassistenter og chauffør i mellemkrigstiden. Han var en af bibliotekspionererne i Danmark og havde fået sin bibliotekaruddannelse i USA. Han skrev senere De danske folkebibliotekers historie 1876-1940.

   

  

   

• Fra små lokaler i sidegaderne, små stråtækte huse i landsbyen eller et værelse i præstegården til fine steder beregnet til kun at være bibliotek. Bibliotekerne fik, ad flere omgange så at sige, en social opstigning, hvor oplysningen skulle frem i lyset. Her fotos af udviklingen af voksenudlånet på Hjørring Bibliotek fra 1921 til 1927, der fik »barokhimmel« og lysekroner.

   

  

   

• Efter biblioteksloven i 1920 blev det et vigtigt mål at oprette biblioteker overalt på landet. Danmarks Biblioteksforening kæmpede for eksempel for biblioteker i alle sogne med kampagnen: »Til kamp mod de biblioteksløse sogne«. I mellemkrigstiden så man små modelbiblioteker opstillet på for eksempel dyrskuer for at agitere for flere biblioteker. Her et udstillingsbibliotek i et telt på jorden på et dyrskue på Fyn. På hylderne var der især landbrugsfaglig litteratur.

   

  

   

• I 1918 startede det første hold på Statens Biblioteksskole. Fra 1909 havde der været forskellige kurser, der handlede om bogkundskab, bogvalg og behandling af bogen fra bestilling til hylden.

   

  

  Her et kontor på Frederiksberg Bibliotek med skråvægge under taget. De mange kartotekskort blev skrevet i hånden eller på maskine. Først i 1939 kunne man få færdigtrykte kort, så den samme bog ikke skulle katalogiseres på hvert enkelt bibliotek. Før krigen bar mændene typisk jakkesæt, mens kvinderne var i nederdel eller kjole med hvid krave.

• Efter krigen skete der en professionalisering i bibliotekernes indretning, hvor mantraet var: »jo mere enkelt og nøgternt, jo bedre« med reolopstillinger i lige rækker, som i Rødovre. Hørsholm Biblioteks minimalistiske indretning var banebrydende, og studerende valfartede til for at studere det.

  

• Som modspil til de mange store nybyggede biblioteker opstod tanken om at være mere folkelig og komme tæt på folk, så man kunne møde bibliotekarer med bøger på cykel med anhænger. Nogle studerende på Danmarks Biblioteksskole forestillede sig »barfodsbibliotekarer«, der nåede ud til alle.

  

   

• Mulighederne for at høre musik på bibliotekerne tiltrak de unge. Pladespilleren blev betjent af en bibliotekar. Her to drenge på Hvidovre Bibliotek i 1974, der lytter og læser samtidig.

  

   

• Her indførelse af EDB på Kolding Bibliotek, 1992. Computeren står oven på kortkatalogen for at skabe forbindelse mellem nyt og gammelt, og bibliotekaren ved tastaturet er klar med vejledning.

  

• Studietorv ved indgangen til Det Kongelige Bibliotek Aarhus, tidligere rummede området tidsskrifter, som der nu er adgang til via nettet.

  

• Den teknologiske udvikling har betydet nye muligheder og udfordringer for biblioteker og bibliotekarer. Uddannelsen som informationsspecialist er rykket på universitetet, og it, data og algoritmer er blevet en naturlig del.

   

  

   

Nan Dahlkild er personligt begejstret for nutidens kulturhuskoncept, hvor biblioteket er blevet et fælles hus med flere kulturarrangementer og borgerservice, og hvor mange større biblioteker også har en café. Og bibliotekerne skal være en del af bylivet og lokalmiljøet. Men han understreger, at der skal holdes fast i de klassiske biblioteksdyder med god faglig vejledning. Så efter hans mening må der ikke mangle materialer og personale.

- Biblioteket skal være som en god vinhandel, hvor du kan få vejledning, engagement og viden. Ikke som et supermarked, hvor du selv bare kan tage den billigste vin ned fra hylden uden betjening, siger han.

Danmarks Biblioteksforening, Forbundet Kultur og Information og Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker har bidraget til bøgernes tilblivelse. De to bind udkom i november 2021 på Aarhus Universitetsforlag. KI's medlemmer får 25 procent rabat på bogen med rabatkoden DB7369 på unipress.dk.