Biblioteket mindsker ikke social ulighed

Tekst Sabrine Mønsted 

Du kalder det for et overraskende resultat i din ph.d., at biblioteket ikke mindsker den sociale ulighed, som vi måske troede. Hvad er grunden til, at det er sådan?
- Vi kan se ud fra bibliotekernes data, at det er de ressourcestærke familier, der bruger bibliotekerne mest. Det betyder, at selvom vi tænker, at vi har et frit og lige tilbud for alle, så kan der være en masse barrierer for de socialt udsatte, der gør, at de ikke gør brug af tilbuddet. Hvorimod for eksempel højtuddannede forældre benytter bibliotekstilbuddet i stor stil.
Det er cirka halvdelen af de danske børnefamilier, der låner børnebøger. De familier, der låner flest bøger, er familier, hvor forældrene har en høj uddannelse, og familier, hvor forældre også ynder at låne bøger til sig selv. Tallene viser, at blandt familier, der bruger biblioteket, låner familier, hvor forældrene har længere uddannelser, cirka 2,5 gange så mange børnebøger som familier med maksimalt én gymnasieuddannelse.

Hvad er konsekvensen ved det?
- Potentielt kan det forstærke social ulighed, fordi de familier, der benytter tilbuddet, er de ressourcestærke, hvor der i forvejen er masser af bøger derhjemme.
Hvis intentionen er, at biblioteket er et sted med lige adgang til ressourcer, der skal styrke læsningen og bryde mønstre i den sociale arv, så skal der mere målrettede indsatser til end at lave et kulturtilbud for alle, hvor det er den enkeltes ansvar at benytte det.

Selvom vi tænker, at vi har et frit og lige tilbud for alle, så kan der være en masse barrierer for de socialt udsatte, der gør, at de ikke gør brug af tilbuddet.

Har du bud på løsninger?
- Først og fremmest skal kommunalpolitikerne have åbne øjne over for, at alt er en prioritering. Så man ikke tror, at biblioteket er for alle, fordi døren er åben for alle. Nogle skal have hjælp til at komme ind ad døren, og andre skal ligefrem præsenteres for bøger dér, hvor de er, i stedet.
En idé er at samarbejde mere systematisk med daginstitutioner, så alle børn møder masser af gode bøger og læselyst tidligt, og så man – via institutionerne – kan få kontakt til forældrene, for de er meget vigtige for at stimulere børns læselyst. Idéen med bogstartspakker til socialt udsatte familier, når de får et barn, er også en god idé, hvor bibliotekarer opsøger familierne, for eksempel i følgeskab med sundhedsplejersken. Vi har endnu ikke forskning om forsøgene herhjemme, men undersøgelser fra England og USA viser, at det virker at være opsøgende.
Jeg er også gået i gang med et nyt forskningsprojekt, der skal afdække, hvilke konkrete projekter og erfaringer der er for mere målrettet at bringe bøger og læselyst til socialt udsatte børn i en dansk kontekst. Så vi får mere viden om, hvad der virker.

Din forskning slår også fast, at børn, der vokser op med bøger i hjemmet, klarer sig bedre senere i livet, hvorfor?
- Det at opleve læsning, bøger og historier som noget lystbetonet, som vi gerne vil i familien, fordi det giver os gode oplevelser sammen og hver for sig, hjælper børn til at læse mere og til at blive bedre læsere. Og vi kan se på tallene, at jo mere børn læser, jo bedre klarer de sig i skolen og livet generelt. Så det at komme fra en familie med tilgængelige børnebøger og bøger og aviser generelt gør dig til en stærkere læser, og du får flere års uddannelse. Den pointe understreger også igen, at de børn, der ikke har det i hjemmet, har brug for støtte fra andre steder.

Din ph.d. viser også, at bøger og læsning er mere effektivt, hvis man vil sikre, at børn klarer sig godt uddannelsesmæssigt, end ved at de dyrker andre kulturelle aktiviteter?
- Ja. Jeg har undersøgt, hvad der påvirker, hvor meget børn læser, og her er læseressourcer vigtigere end andre typer kulturelle input. Men forskningen generelt peger også på, at læsning er langt stærkere relateret til, hvordan børn klarer sig i skolen og så videre, sammenlignet med, at barnet kommer på museer, i teateret, spiller musik og så videre.