To bibliotekarer er ansat som aktivitetsmedarbejdere på henholdsvis Trekroner og Sct. Jørgensbjerg Plejecenter i Roskilde Kommune. Vores arbejde giver beboerne livskvalitet og knytter lokalsamfundet tættere til de ældre, mener de to bibliotekarer, der - selvom de ikke arbejder det samme sted - har stor glæde af at udveksle erfaringer.
Tekst Anette Lerche
På et plejecenter i Trekroner i Roskilde Kommune går en bibliotekar ned ad en af de lange gange med en tung, brun læderkuffert i hånden. Kuffertens indhold har hun selv samlet – her er et slips, en salmebog, en cigarklipper, Rich´s Kaffe, en lysedug, et dannebrogsflag og meget mere. Alt sammen genstande fra en svunden tid. Bibliotekaren hedder Sonia D. Kirkaldy Nielsen, hun er ansat som aktivitetskoordinator, og hun er lige nu på vej for at starte en samtale med en beboer på plejecentret. Kufferten er en erindringskuffert, og formålet med den er at tænde et lys i beboernes øjne, når de via genstandene mindes et langt liv.
Men hvordan går det egentlig til, at en bibliotekar havner på et plejecenter?
- Jeg har tidligere været ansat som bibliotekar i billedbureauet Scanpix og dernæst på TV2, men for otte år siden så jeg, at man søgte frivillige »cykelpiloter« til projektet »Cykling uden alder«, hvor man cykler med beboere på plejecentre. Jeg kan virkelig godt lide at cykle, så det lød spændende, selvom jeg også var lidt bange for at skulle cykle med ældre mennesker. Men jeg meldte mig, og det gik op for mig, hvor meget vi kunne give hinanden, så jeg var helt høj. Jeg ville gerne lave noget mere inden for det område, så da Plejecenter Trekroner afsatte ressourcer til at ansætte en aktivitetsmedarbejder, søgte jeg stillingen, siger Sonia D. Kirkaldy Nielsen.
Hun blev ansat – selvom hun hverken havde erfaring med sundheds- eller ældreområdet. Det havde Susanne Ringström, der er ansat som aktivitetsmedarbejder på Plejecenter Sct. Jørgensbjerg i Roskilde Kommune, heller ikke, da hun søgte sin stilling.
- Jeg var ledig og havde hørt om andre akademikere, der blev ansat i plejecentre, hvor de eksempelvis løste opgaver om kommunikation til pårørende og frivillige. Så jeg søgte og blev ansat i 12 timer, siger Susanne Ringström, der er bibliotekar DB og efterfølgende uddannede sig til cand.mag. i kulturformidling. Ved siden af de 12 timer har hun eget firma, hvor hun arbejder med bæredygtighed i forbindelse med et integrationsprojekt for nydanske kvinder i Roskilde Kommune.
- Da jeg blev ansat på plejecentret, søgte jeg midler fra Satspuljen og fik 100.000 kroner til flere aktiviteter og en masse frivillige tilknyttet, så netop at tage sig af de frivillige er en af mine opgaver. Og så koordinerer jeg aktiviteter, for eksempel at de frivillige går ture med de ældre, spiller musik for dem, læser for dem eller hjælper dem til koncerter eller lignende. De frivillige er aldrig inde i plejen, de er flødeskum, siger Susanne Ringström, der selv står for større arrangementer, såsom koncerter, foredrag og ture ud af huset, hvor centrets minibus kører de gamle til museer. Netop museumsturene er noget af det, som Susanne Ringström som kulturformidler brænder for.
- Og det at kunne kombinere sit arbejde med sin interesse gør jo, at man bevarer gnisten.
Oprindeligt havde Susanne Ringström regnet med, at hun skulle være ansat i en kulturinstitution eller kulturforvaltning. I stedet har hun været en tur om et par fagbiblioteker og et folkebibliotek, inden hun blev ansat på plejecentret.
Det kan godt være en udfordring at få forståelse for, at det arbejde, vi står for, er rehabilitering. Det handler ikke kun om, at de ældre ikke skal kede sig.
Susanne Ringström er ansat på et mindre plejecenter, mens Sonia D. Kirkaldy Nielsen er i et stort hus med fem aktivitetsmedarbejdere, og hvor man løbende har prioriteret flere til området, siden Sonia D. Kirkaldy Nielsen kom til som den første.
- Da jeg blev ansat, startede jeg med at sætte tingene i system. Vores billedarkiv, vores sociale medier, vores husavis og vores webside, og så indførte jeg en morgenmail, der sendes ud til plejepersonalet hver morgen klokken seks, så de ved, hvad der skal ske den pågældende dag. Om vi har koncerter, om der er en cykeltur på 2. sal, hvem der har fødselsdag, hvem der hejser flaget og så videre. For så kan personalet beslutte, hvem der for eksempel har brug for en cykeltur eller lignende.
Under coronanedlukningen stod Sonia D. Kirkaldy Nielsen også for koordinering af besøg fra pårørende i de hvide telte, der stod foran plejecentret. Ja, det var travlt, men også en opgave, der gav en masse god dialog med de pårørende, siger hun.
Og da det igen blev muligt at have besøg på plejecentret, var det Sonia D. Kirkaldy Nielsen, der stod for at genopdyrke kontakterne til eksempelvis børnehaver og skoler. Hun arbejder også med projektet »Fortæl for livet«, hvor en gruppe beboere og en aktivitetsmedarbejder sammen tager et emne op.
- Det kan være konfirmation, og så fortæller en beboer om sin konfirmation, og udgangspunktet er, at alt, hvad beboeren fortæller, er rigtigt, og så kan andre beboere byde ind bagefter. Så lærer de hinanden at kende og får fortalt deres livshistorier.
Samme metode bruger Susanne Ringström også.
- Det er en måde at komme lidt dybere ned i de ældres liv på. Så det ikke bare er »bla-bla-bla-snak«, men noget, der er dybere. Det kan også handle om et svært ægteskab eller lignende.
For begge medarbejdere er det afgørende at understrege, at de ældre har haft et langt, meningsfyldt liv, som derfor også skal fylde i deres hverdag på plejecentret, så det ikke kun er den fysiske pleje, men også det mentale helbred, der tages hånd om.
Kærligheden til de ældre og til jobbet lyser ud af de to bibliotekarer, og der er mange sjove historier.
Som for eksempel den dag, en beboer overtalte Sonia D. Kirkaldy Nielsen til at tage Rickshaw-cyklen med ind i Normal på RO’s Torv i Roskilde.
- Det gik godt, indtil vi kom til andet sving, så væltede vi ting, og pludselig var der mange andre kunder omkring os, og vi måtte bakke ud. Det gør jeg aldrig igen, siger Sonia D. Kirkaldy Nielsen, der nu alligevel også har haft cyklerne med steder som domkirken i Roskilde, i Roskilde Teater og i Føtex.
- Folk er rigtig søde. De ansatte hjælper for eksempel med at flytte ting i butikken, så vi kan komme frem med cyklerne. Det betyder, at de ældre kan være med i hverdagslivet, selvom de er dårligt gående.
Og netop det, at jobbet ikke kun er bag et skrivebord, er en af de mange fordele, bibliotekarerne fremhæver.
- Jeg var i TV2 i mange år og sad bag et skrivebord, og det giver smerter og spændinger, men efter en måned på plejecentret havde jeg det meget bedre, fordi jeg bevæger mig meget.
Der er en stor formidlingsopgave i dele af vores arbejde, eksempelvis i forhold til børnehaver og skoler – nemlig, at det er rigtige mennesker, der bor på plejehjem.
Som aktivitetsmedarbejder løser de to bibliotekarer mange af de samme opgaver, de ville have gjort på et folkebibliotek. Det kan handle om koordinering af frivillige, at skabe arrangementer, stå for kulturformidling og oplysning samt at skabe sammenhængskraft i samfundet.
- Vi har for eksempel haft et forløb med børn fra 3. klasse, der valgte »Besøg på plejehjemmet« som et valgfag. De kom her hver uge og talte med beboerne. De børn var så seje og nysgerrige, og de mødte beboere, der var gode til at snakke og fortælle, og en af de kvinder, der fortalte børnene rigtig meget, døde så desværre undervejs, men det er også en del af livet. Så den sidste dag fik de en kagedame med hendes navn på, siger Sonia D. Kirkaldy Nielsen.
– Der er en stor formidlingsopgave i dele af vores arbejde, eksempelvis i forhold til børnehaver og skoler – nemlig, at det er rigtige mennesker, der bor på plejehjem, og at de har masser erfaring og historier, der er værd at lytte til, siger Susanne Ringström.
Selve problematikken om, at kultur let opfattes som flødeskum, kender de til. For kommunale besparelser og en travl hverdag betyder, at der indimellem skal argumenteres for, hvorfor aktiviteter som cykelture, stolegymnastik og livshistorier også skal prioriteres ved siden af den daglige nødvendige pleje.
- Det kan godt være en udfordring at få forståelse for, at det arbejde, vi står for, er rehabilitering. Det handler ikke kun om, at de ældre ikke skal kede sig. Det handler om at bevare deres evner, det at tale, at huske, at have livsglæde, at bevæge sig. Plejen er naturligvis vigtig, ingen tvivl om det, men det, vi gør, har også stor betydning, siger Susanne Ringström.
En anden udfordring kan gå på det faglige sprog.
- I noget af dialogen med vores sundhedsfaglige kolleger kan vi jo godt mærke, at vi ikke har den sundhedsfaglige baggrund. Der kan være fagsprog, vi simpelthen ikke forstår.
Men i øvrigt fremhæver de begge, at tværfaglighed på plejecentrene er meget positivt, når det gælder aktivitetsmedarbejderne. De har haft kolleger, som var uddannet tjener, socialpædagog og musikterapeut. En kollega, der var tjener, var super serviceminded over for de ældre, mens socialpædagogen er stærk på relationsarbejdet, og bibliotekarer har stærke kompetencer inden for koordinering og formidling og kontakten til pårørende og frivillige.
Generelt har de to medarbejdere ikke svært ved at finde puljer til at søge om midler til at skabe aktiviteter, det er til gengæld langt fra alle steder, der prioriterer at have tilknyttet egne aktivitetsmedarbejdere, fordi lønudgifterne skal tages af plejecentrets lønkonto. Det er altså derfor en klar ledelsesmæssig prioritering at tilknytte aktivitetsmedarbejdere til et center.
Og det kan der være mange gevinster ved, ud over at det skaber større livskvalitet for beboerne og et tættere forhold til de pårørende, der inddrages i aktiviteterne som frivillige. Den gode stemning, der formidles via web og sociale medier, betyder nemlig også, at det er lettere for plejecentret at tiltrække ny arbejdskraft.
- Vi er blevet kendt for, at vi har arrangementer, såsom saunagus eller besøg af Harley Davidson, og det gør for eksempel, at sygeplejerskestuderende gerne vil i praktik hos os, fortæller Sonia D. Kirkaldy Nielsen.
