Bartal Læarsson er Business Intelligence-udvikler i Økonomistyrelsen. Han mener, at de nordiske lande bør gå foran og sætte mennesket og etik i centrum af den digitale udvikling og holde sig fra at efterligne de store private virksomheders brug af data.
Tekst Sabrine Mønsted
Da Bartal Læarsson blev cand.it. med en bachelor i informationsvidenskab og kulturformidling i 2020, var han helt bevidst om, at hans evner skulle bruges til at gøre samfundet bedre, så han søgte job i staten. I dag er han Business Intelligence-udvikler i Økonomistyrelsen i teamet Statens BI. Og hans arbejde handler kort sagt om at omdanne store mængder af statslige data til forståelige tal og rapporter, som medarbejdere i staten kan bruge som styringsværktøj til at træffe evidensbaserede beslutninger og dermed bruge skattekronerne bedst muligt.
Vi vender tilbage til den mere tekniske forklaring af hans opgaver, for lad os lige gå Bartal Læarssons vej til data, kodning, programmering og it. Den gik gennem dødsmetal og punk, som han spillede som teenager på Færøerne, over København, hvor han kom på musikkonservatoriet og endte med at spille kontrabas og jazz. Men for en (job-)sikkerheds skyld sprang han fra, tog en HF og skulle vælge en universitetsuddannelse. Musik og kreativitet rimede lidt på kulturformidling, så det blev informationsvidenskab og kulturformidling på Københavns Universitet. Men det var informationsvidenskaben, der fangede ham - med det samme.
- Jeg var helt solgt over den humanistiske tilgang til teknologi blandet med hardcore it. Vi havde fag i hjemmesidedesign, eye tracking, usability-test, informationsarkitektur, interaktionsdesign og programmering af databaser. Det var spændende og passede mig rigtig godt med kombinationen af det teknisk nørdede og den humanistiske tilgang med brugerinddragelse, interviews, etnografi og videnskabsteori, siger Bartal Læarsson, der tog sin kandidat på IT-Universitetet i København for at gå mere i dybden med det tekniske og ren programmering.
- Det fascinerer mig, at verden reelt set er baseret på koder og programmering, og at det praktisk talt er fundamentet for, hvordan samfundet fungerer. På informationsvidenskab fik jeg virkelig lyst til at komme ind bag koderne og forstå det, verden bygger på. For vi siger ja tak til teknologien uden at blinke, men vi ved ikke, hvordan det bagvedliggende fungerer. IT-Universitetet har heldigvis også en humanistisk tilgang til it, hvor man ser menneskers brug af teknologien som det centrale og ikke som noget, vi kan adskille fra vores liv.
På informationsvidenskab fik jeg virkelig lyst til at komme ind bag koderne og forstå det, verden bygger på. For vi siger ja tak til teknologien uden at blinke, men vi ved ikke, hvordan det bagved-liggende fungerer.
Hvordan det hele fungerer, ved Bartal Læarsson i dag. Han arbejder »backend«, som man kalder det, når man arbejder med de rå data og alt det, som brugerne ikke ser. Og nu kommer vi til den tekniske forklaring på det, han laver.
Alle de cirka 400 statslige institutioner og 200 selvejede institutioner, der bruger Økonomistyrelsens systemer, sender deres data, for eksempel løndata, ind til styrelsen. De data lander i et såkaldt datavarehus, og derfra er der to vigtige opgaver for Bartal Læarsson og hans kolleger. Den ene igen humanistisk, og den anden teknisk.
- Vi kan for eksempel have workshops med interessenterne, og jeg taler med dem, der drifter de forskellige systemer, for at finde frem til, hvilke analyser der giver mening, at vi trækker ud af dataene. Det handler om at kunne sætte sig ind i brugernes verden og finde ud af, hvad de har brug for, for at give en god økonomistyring for dem. Et eksempel kan være en statslig organisation, der sender alle deres løndata ind til os. Jeg bearbejder og klargør dataene til, at andre i afdelingen kan visualisere dataene i en rapport med lagkagediagrammer, søjler og så videre, så brugerne kan se eksempelvis lønudviklingen på tværs af deres organisation, som ledelsen så kan bruge til at træffe beslutninger ud fra. Jeg skal sikre, at alle de data, vi får ind, er ensartede og uden fejl, så de kan sammenlignes. Hvis der er noget, der fejler, skal jeg finde fejlen i kodefundamentet på over 200.000 linjers kode, siger Bartal Læarsson.
Bartal Læarsson mener, at programmering og it ofte er et misforstået fagområde. For ham er det utrolig kreativt at arbejde med it-udvikling, og han har kanaliseret sin kreativitet og evne til fordybelse fra musikken ned i programmering og udvikling af datasystemer.
- Jeg skal tænke i nye løsninger hver dag, så de giver mest mulig værdi for brugerne. Jeg kan forsvinde helt i mit arbejde, når jeg kigger på kodelinjer og skal finde en fejl i systemet eller optimere koderne. Pludselig er der gået otte timer. Og når vi udvikler koderne, og hvordan vi bruger data, så bygger vi sådan set verden af i morgen, siger Bartal Læarsson.
Da han søgte job, var muligheden for ny læring også vigtig.
- Det var min fornemmelse, at der var bedre vilkår for det i staten end det private. Og det har holdt stik, her er folk med meget erfaring, og der har været tid til, at de lærte fra sig, så jeg har allerede lært meget nyt. Her er gode muligheder for efteruddannelse. Vi har dog meget travlt op til deadlines ti gange om året, siger Bartal Læarsson, der var overrasket over, at Økonomistyrelsen var en it-arbejdsplads.
Jeg bliver dybt bekymret, når de økonomiske gevinster ved brugen af data sker på bekostning af mennesker. Det duer ikke. Mennesket skal i centrum.
Det er en stærk drivkraft hos Bartal Læarsson at gøre noget godt med det, han kan. Og han interesserer sig generelt for samfundsdebatten om brug af data og dataetik og den teknologiske udvikling, og hvordan det påvirker mennesker og samfund. I sit speciale skrev han om tendensen med at bruge big data til at træffe beslutninger i kommunerne, for eksempel ved at forudsige adfærd hos udsatte borgere og komme dem i bestemte kasser.
- Jeg bliver dybt bekymret, når de økonomiske gevinster ved brugen af data sker på bekostning af mennesker. Det duer ikke. Mennesket skal i centrum. I Danmark bryster vi os af at være foran i den offentlige digitalisering, men det kan også være problematisk, for vi kigger så mod de store private virksomheder som Apple eller Google i udviklingen og vil efterligne deres »nemme« digitale løsninger for brugerne, men de er ikke nødvendigvis gode forbilleder, siger Bartal Læarsson.
Han var i sin studietid studentermedhjælper i Nordisk Ministerråd, hvor han arbejdede med deres ESDH-system, arkiv og it. Og han mener, at de nordiske lande, der er langt i digitaliseringen, bør stå sammen om en nordisk (etisk) digitalisering, så vi ikke udvikler systemer og bruger data uden at have mennesker og etik i højsædet.
