Universitetsbibliotekernes store indsats for at gøre offentligt betalt forskning frit tilgængelig gør en forskel. Men det er nødvendigt med et politisk blik for, at det understøttende administrative arbejde koster, mener specialkonsulent fra Det Kgl. Bibliotek, AU Library Anna Mette Morthorst.
Tekst Sabrine Mønsted foto Aarhus Universitet
Den danske nationale Open Access-strategi er, at alt offentligt finansieret forskning skal være frit tilgængeligt fra 2025, fortrinsvis gennem såkaldt Grøn Open Access. Hvor langt er vi nået?
- Den danske Open Access-Indikator, der monitorerer implementeringen af den danske Open Access-strategi 2018-2025, viser en stigning fra 36 procent i 2018 til 60 procent i 2021. Det er næsten en fordobling af forskningsartikler, der er Open Access-tilgængelige. Der er dog store udsving mellem universiteterne. Aarhus Universitet ligger for eksempel i bunden med 49 procent, mens IT-Universitetet har 100 procent.
Hvad er grunden til de store udsving mellem universiteterne?
- Det afhænger af mange forhold, særligt mængden af publikationer, rettigheder samt forskellige forskningstraditioner. Tekniske og naturvidenskabelige fag har historisk haft mere tradition for Open Access, dog ikke nødvendigvis den grønne model. På Aarhus Universitet har AU Library opbygget en effektiv administrativ understøttelse af Open Access, men vi er afhængige af forskernes velvilje og mulighed for at sende os de accepterede manuskripter.
Tallene taler deres tydelig sprog. Der er sket en fordobling af Open Access-artikler på få år. Så det store arbejde nytter.
Hvorfor er målsætningen i Danmark, at man skal vælge Grøn Open Access, er det, fordi den er billigst?
- Ja, det tænker jeg. Det er en grundlæggende præmis for den nationale strategi, at overgangen til Open Access ikke må medføre markant øgede udgifter. Ved Grøn Open Access betaler man ikke for adgang til forskningen flere gange, som man gør i for eksempel Hybrid Open Access, og risikerer ikke på samme måde en stor stigning i samlede omkostninger som ved Gylden Open Access (se faktaboks om modellerne, red.). Men det er et kompliceret regnestykke. Grøn Open Access er ikke en omkostningsfri løsning, fordi det administrative arbejde med at lægge artiklerne ud og registrere dem kan være omkostningstungt. Og der kan stadig være en embargoperiode på mere end 12 måneder, før vi må give adgang til artiklen.
Hvilke udfordringer er der for Grøn Open Access og Open Access generelt?
- En af de største barrierer er, at forlagene har meget forskellige politikker, så det er svært at gennemskue de forskellige juridiske regler og definitioner af, hvad man må og ikke må. Det kan for eksempel være deres embargoperioder, hvilke versioner man må lægge ud, hvilke definitioner de har af et »accepteret manuskript« og så videre.
En anden mere lokal udfordring er, at vi taler ind i forskellige forskningsmæssige publikationstraditioner, og så er der økonomien. Universitetsbibliotekerne har, så vidt jeg ved, ikke fået øgede bevillinger til Open Access. Hovedbudskabet har været, at det skulle løses indenfor den nuværende ramme. Og det har vi gjort rigtig godt, men træerne vokser ikke ind i himlen.
Vi skal undersøge, hvad det betyder, at vi skaber let tilgængelighed for forskningen.
Hvad bør man justere i den nationale strategi?
- Et af hovedbudskaberne på temadagen var, at der skal mere fokus på den værdi, Open Access skaber i samfundet. Vi skal undersøge, hvad det betyder, at vi skaber let tilgængelighed for forskningen, og der skal fokus på at få forskningen ud over rampen til erhvervslivet og samfundet generelt, når den nu ligger frit tilgængelig.
Desuden er det mit håb, at der kommer en debat om, at vi måske er nødt til at se på en mere bred palet af Open Access og ikke kun fokusere snævert på den grønne, og ikke kun på videnskabelige artikler, men også inddrage bøger og andre forskningsoutput. Det er også det, vi ser, andre europæiske lande vælger at gøre. Umiddelbart kan man sige, at den grønne er billigere end de andre modeller, men det er som nævnt et større regnestykke. I Europa er der en bevægelse mod alternative publiceringsmodeller, som eksempelvis den nye publiceringsplatform fra EU Open Research Europe (ORE). Og vi kan lære af initiativet Plan S, som en række forskningsfonde står bag. De har blandt andet fokus på, at forskerne lettere skal kunne bevare deres rettigheder til artiklerne, og de kræver »nul embargo« fra forlagene, så artiklerne bliver tilgængelige med det samme.
Hvilke succeser er opnået inden for Open Access?
- Det er en succes, at vi har fordoblet antallet af Open Access-artikler siden 2018. Vi medarbejdere kan godt klappe os selv på skulderen, for vi har lavet et stort stykke arbejde. Vi har været gode til at samarbejde på tværs af fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker og lære af hinanden. Noget, vi har tænkt os at bygge videre på med et nyt nationalt Open Access-netværk.
Og så har vi fået et stærkt fælles forhandlingsmandat i Det Nationale Licenskonsortium, der forhandler licenser med forlagene på vegne af de danske universiteter og øvrige forskningsinstitutioner. Det betød en ny aftale fra 2021 med verdens største videnskabelige forlag Elsevier, hvor vi - for stort set samme pris - får både adgang og læseadgang til artikler, der hidtil kun var læseadgang til.
Desuden er der værktøjer på vej, som forhåbentlig vil gøre det lettere for os at få overblik over økonomien i Open Access-modellerne. Det er vigtigt, at vi reelt ved, hvad de forskellige modeller koster, både i forhandlingerne med forlagene, og når vi lægger strategi fremadrettet.
Grøn Open Access er gratis. Forskeren eller forskningsbiblioteket lægger forskningsartiklen, der er blevet peer-reviewed, men ikke sat op i forlagets layout, ud i et offentligt digitalt arkiv.
Gylden Open Access: Her betaler universitetet eller forskeren af forskningsmidlerne som oftest for, at forlaget gør artiklen offentligt tilgængelig. Der er dog tidsskrifter, der ikke tager publiceringsgebyrer, hvis de drives på ikkekommercielle platforme.
Hybrid Open Access: Her køber universitetet eller forskeren artiklen fri efter en embargoperioden, der kan være helt op til to år, og i den periode sælger forlaget kun adgang til artiklen gennem licenser.
