I 2020 blev Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) til den kommunale forening Det Digitale Folkebibliotek. Perspektiv har talt med formand Jakob Heide Petersen og fire af sekretariatets 15 medarbejdere om opgaven i at skabe et fælles digitalt folkebibliotek.
Tekst Sabrine Mønsted
Fra Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) til Det Digitale Folkebibliotek – kort fortalt:
2012: DDB bliver etableret som et samarbejde mellem stat og kommune aftalt mellem Kulturministeriet og KL. Opgaven er fælles it-løsninger, deling af data, digital formidling og indkøb af digitale materialer.
2020: Staten udtræder af DBC. Kommunerne overtager ansvaret for den Fælles Biblioteksinfrastruktur. Bestilleropgaver fra DDB flyttes til KOMBIT. Ændringerne betyder blandt andet mindre økonomi i DDB. En ny struktur er nødvendig, og resultatet bliver:
2020: Foreningen Det Digitale Folkebibliotek dannes. Landets 98 kommuner går sammen om at etablere foreningen ud af det tidligere DDB og integrere eReolen i den nye forening. Alle folkebiblioteker er medlem og betaler kontingent efter indbyggerantal og til eReolen efter forbrug.
Foreningen drives af en bestyrelse på ni medlemmer og herunder to fagudvalg med bred geografisk sammensætning fra store og små biblioteker: Et fagudvalg for eReolen og tekstlicenser og et for hjemmesider og apps. Bag det hele står et sekretariat på 15 medarbejdere.
Hvorfor valgte I at danne foreningen Det Digitale Folkebibliotek?
- Staten ønskede en større armslængde og ikke at være involveret i den direkte produktion af produkter til bibliotekerne, som de var i DDB. Da folkebibliotekerne er en kommunalopgave, gav det mening at skabe en fælles kommunal forening. Vi overvejede, om opgaverne kunne lægges ud forskellige steder, men det var vigtigt ikke at tabe momentum; de samarbejder, der var skabt, al den viden, der var opsamlet i DDB, og at beholde de gode medarbejdere. Og det blev foreningen Det Digitale Folkebibliotek svaret på.
Hvad er udfordringerne i den nye konstellation?
- Det er, at Det Digitale Folkebibliotek består af 98 kommuner, der har forskellig økonomi, ambitionsniveau og forskellige prioriteringer lokalt. For brugerne kan det også være svært at forstå, at der er kommunegrænser på nettet. En anden udfordring er økonomien, der er mindre end i DDB. Det betyder, at der skal prioriteres lidt hårdere. Det Digitale Folkebibliotek kan dog på linje med andre søge Udviklingspuljen, og corona har betydet, at det digitale er kommet mere på dagsordenen i mange kommuner, så politikerne er blevet mere optaget af den udvikling også og er villige til at bruge flere penge på det digitale.
Hvad er visionen for Det Digitale Folkebibliotek?
- På kort sigt er det at få en ny hjemmeside og få samlet bibliotekernes digitale tjenester. Litteratursiden og Biblioteksvagten er for eksempel midlertidigt støttet af staten, men tanken er at integrere dem i foreningen. Desuden har vi fået tilskud fra Udviklingspuljen til tre projekter, blandt andet et digitalt tilbud rettet mod børn, som er fokus i vores strategi, og planen er et tilsvarende projekt for studerende senere hen. På længere sigt er målet, at Det Digitale Folkebibliotek skal være en samlet platform for udvikling af nye løsninger og teknologier i folkebibliotekerne. Og vi vil gerne skabe et bredere samarbejde med de nordiske lande om fælles digitale løsninger.
Programansvarlig for NEXT (ny hjemmeside) Maja Vestbirk
- Folkebibliotekerne skal have en ny hjemmeside, hvor vi tager det gode fra den nuværende og udvikler på det, der ikke fungerer. Størstedelen af sekretariatet er involveret i arbejdet. Det er en kæmpe opgave, som vi deler op i delprojekter og udbyder til forskellige leverandører, så vi sikrer konkurrence og ejerskab. Vi har netop nedsat en referencegruppe med deltagere fra 20 forskellige biblioteker, som bidrager med erfaringer og ønsker fra bibliotekerne. Både store og små biblioteker skal opleve, at det nye CMS opfylder deres behov, så der er en velfungerende og stabil hjemmeside. Det skal være et godt redskab for de biblioteker, der ikke har kompetencer og ressourcer til at udvide og udvikle selv, samtidig med, at biblioteker med flere kompetencer har mulighed for at lave lokal udvikling. På den nye hjemmeside har vi grundlæggende fokus på slutbrugeroplevelsen gennem blandt andet nyt design, forbedret UX (User Experience), bedre søgefunktion og rankering. Bibliotekerne vil opleve bedre performance, høj tilgængelighed og hurtigere udrulning af ny funktionalitet.
- Jeg forhandler digitale licenser på vegne af alle folkebiblioteker. Selvom Danmark er at sammenligne med Hamborg i størrelse, så lander vi ofte rigtig gode rabataftaler og betingelser for bibliotekerne. Det kan for eksempel være produkter som Infomedia, ordbøger og sprogkurser. Det kan være alt, hvad bibliotekerne kan ønske sig, der skal bare være ti biblioteker, der gerne vil have et digitalt produkt, så undersøger vi markedet. Vi overvåger også nye produkter, som kan være relevante for folkebibliotekerne - både danske og udenlandske og med input fra bibliotekerne. I det tidligere DDB udviklede vi i samarbejde med Subscription People indkøbssystemet ConsortiaManager, som flere lande bruger i dag, hvor bibliotekerne, udover at kunne se, hvad de har købt og fravalgt, kan se statistik på, hvor meget deres licenser bliver brugt. Det kan de bruge til fremadrettede indkøb og til at få en idé om, hvor der skal sættes ind med mere formidling. Systemet har også et sammenligningsværktøj, hvor man kan se andre bibliotekers brugsstatistik.
- Jeg skal sikre, at vi har en høj sikkerhed i brugen af persondata og lever op til reglerne inden for GDPR. Jeg holder fokus på slutbrugeren mere end på smarte løsninger. Mine kollegaer kan måske blive lidt trætte af mig, når jeg er politimand og spørger ind til, hvordan de har tænkt, at persondata skal opbevares eller bruges. Men i GDPR-teamet rådgiver vi også tidligt i projektforløb, og i sekretariatet arbejder vi grundlæggende med privacy by design og privacy by default. Der var mange overvejelser i forhold til PAPPS-projektet, hvor bibliotekerne må gemme lånehistorik og lave personlige anbefalinger. For hvordan skulle det gøres? Undersøgelser viste, at brugerne gerne ville have det, så det vigtigste for os var, at det blev gennemsigtigt, og at brugerne selv skal vælge det til. Det troede mange ikke, at de ville gøre, men vi er nu oppe på 82 procent, der har valgt det til. Vi mener, at folkebibliotekerne har et ansvar for at sætte barren højt i forhold til persondatabeskyttelse.
Ansat i 2012 i det tidligere DDB som den første medarbejder. I dag er han sekretariatschef i foreningen Det Digitale Folkebibliotek med et sekretariat på 15 medarbejdere.
- Det Digitale Folkebibliotek er en samlende paraply for de borgerrettede digitale tjenester. Der er sat en proces i gang for at afklare, om, og i givet fald hvordan, Litteratursiden, eKurser, Biblioteksvagten og BibZoom udover eReolen også kan blive en del af foreningen. Det vil, grebet rigtigt an, give synergieffekter at samle folkebibliotekernes digitale tjenester og frigive ressourcer til udvikling og nye spændende produkter. Det Digitale Folkebibliotek har så ambitiøse mål, at det er en betingelse for at nå dem, at vi samarbejder om finansieringen med andre public service-aktører, private fonde og forlag med samme målsætning som os. Fordelene ved foreningsmodellen er, at der er kortere vej til beslutningstagerne, men omvendt er økonomien blevet mindre end i det delvist statsfinansierede DDB. Vi kan dog søge Udviklingspuljen til større projekter, og vi har netop fået tilsagn på tre projekter. Den klart største satsning er etableringen af en digital børnefilial, der er et stort skridt på vejen til at udmønte vores strategi, som har fokus på børn og unge. Det er så vigtigt, at vi får den næste generation til at bruge biblioteket og vedblive med det. Derfor ønsker jeg også et mere klart og fælles mål for det digitale arbejde i folkebibliotekerne sammen med andre aktører, som KOMBIT og DBC.
