Formand Tine Segels leder.
Tine Segel / ts@kulturoginformation.dk
Vi taler i denne tid meget om debatkulturen i Danmark. Fakta, følelser og misinformation snubler over hinanden, og derfor er sandhedsværdien udfordret. Sådan har det til dels altid været, men fra tid til anden er det, som om det blusser voldsomt op, og det bliver svært at mødes på tværs og indgå kompromiser. Debatten om øremærket barsel er i min optik en af den slags debatter, som fik ekstra ild, efter at Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i starten af september indgik en aftale på baggrund af det EU-direktiv, som på en række områder fastsætter ændringer på arbejdsmarkedet. Aktører og læsere bliver taget som gidsler i en debat, der roder rundt i følelser, fakta, myter, fordomme, polarisering og stigmatisering. Det er ærgerligt, fordi det gør det svært at skabe et klart overblik over, hvad der er op og ned, og ikke mindst skygger for, at øremærket barsel på mange måder er en landvinding, som jeg tror, vi om ti år vil se tilbage på som den største selvfølge.
Fagbevægelsen har historisk kæmpet for ligestilling, og i FN’s Verdensmål erklærer målsætning 5, at der skal være ligestilling mellem kønnene. Jeg er med på, at der er forskel på, om der tales ligestilling i et udviklingsland eller i et land som Danmark. Ikke desto mindre er den verserende debat et tegn på, at vi i Danmark har lullet os i søvn i en forestilling om, hvor lige vi er, og hvor reelt frie valg vi træffer.
Lad os lytte til hinandens argumenter og huske, at udgangspunktet må være, at børnene møder den omsorg, de har krav på.
For hvor frit er det frie valg, når det kommer til stykket? Det, som slår mig igen og igen i debatten er det, den ene fløj konkluderer på basis af klassiske familiestrukturer, nemlig at moderen er den primære omsorgsperson for barnet. Den konklusion køber jeg ikke, for jeg tror på, at kilden til omsorg grundlæggende findes hos begge forældre. Jeg forstår ikke, hvordan vi er landet dér, hvor en normativ forestilling om moderskabet, kønsstrukturer og familielivet får lov at fylde så meget. Den del, som er båret af vaner og kulturer, udgør i min optik ikke et frit valg. På den anden fløj er konklusionen også skarp, nemlig at deling af barslen kan være med til at sætte skub i en reel ligestilling indenfor løn, karriere og pensionsopsparing. Jeg tror ikke på, at det behøver at være så polariseret. I min optik er der ingen tvivl om, at vi må og skal gå denne vej i både ligestillingens og familielivets navn. Det skal være slut med, at der henover en ansøgning fra en kvinde i den fødedygtige alder, implicit står skrevet »barsel« (uden at nogen spørger, for det må man jo ikke). Og det skal være slut med, at mænd får sået tvivl om, hvorvidt det er karrierefremmende for dem at tage barsel.
Det er ærgerligt, at der ikke kan findes politisk vilje til, at den øremærkede barsel bruges som en forlængelse af den nuværende barselsmodel. Men da det ikke er virkeligheden, er udgangspunktet for min støtte til den øremærkede barsel, at barnet får både en mor og en far, der yder omsorg, deler ansvaret og opnår samhørighed i opgaven som forældre. Fra Akademikernes (AC) side er der et ønske om 14 ugers øremærket barsel til far, og det bakker vi op om fra forbundets side. Det er ikke sikkert, det er dér, det lander, men uanset tager vi et vigtigt skridt med skitsen på 11 ugers øremærket barsel til far. Vi kæmper fortsat for, at der stadig er hensyn at tage i forhold til den fysiske påvirkning af graviditet og fødsel for moderen samt nuancerne af familieformer (solo-forældre, regnbuefamilier med mere). Og så er det vigtigt, at der evalueres på indførslen af øremærket barsel indenfor en 3-årig periode.
Vi må se, hvor vi ender henne i forhold til lovgivningen. Sikkert og vist er det, at EU-direktivet skal indføres, og uanset hvordan det falder ud, så lad os lytte til hinandens argumenter og huske, at udgangspunktet må være, at børnene møder den omsorg, de har krav på.
Nu vi er ved emnet: Forbundet Kultur og Information har netop lanceret en barselsberegner - den vil naturligvis blive opdateret, når de nye regler indføres, men kan allerede nu være en hjælp i planlægningen.
