Vi skal ikke være en fjern akademisk uddannelse

Tekst Sabrine Mønsted 

I 2020 betød en fusion, at Institut for Informationsvidenskab og kulturformidling blev til informationsstudier og kom til at høre under Institut for Kommunikation. Hvad har det betydet for faget?
- Før fusionen var uddannelsen et lille institut for sig selv, nu er vi det største fag ved det største institut på Det Humanistiske Fakultet. Det giver flere muskler og pondus at stå som ét samlet Institut for Kommunikation på Københavns Universitet med mange humanistiske fag. De mange fag og fagligheder kan også befrugte hinanden.
Og det ser fint ud både for bacheloroptaget med 83 pladser og kandidatoptaget med 63 pladser i 2021. En stor del af de kandidatstuderende kommer fra andre fag, særligt fra humanistiske fag som moderne kultur, litteratur- eller teatervidenskab. Men en del kommer også fra helt andre universitetsstudier, eller de er professionsbachelorer, der ønsker at styrke deres akademiske kvalifikationer. Hos os kan de bygge informations-, organisations- og institutionsforståelse og formidlingskompetencer ovenpå.

Hvordan har uddannelsens indhold ændret sig?

- Der er generelt kommet mere designtænkning, flere digitale elementer og mere vægt på formidling ved revisionen af bacheloruddannelsen 2018. Fra første semester lærer de studerende at tænke i at udvikle et projekt og pitche en idé. I faget problemløsning og design på første semester laver de projekter sammen, hvor mange forskellige kompetencer er værdsat, for eksempel at man kan tænke kreativt, lave en model eller præsentere noget mundtligt, hvilket har betydet, at vi har oplevet mindre frafald på studiet. På 4. semester bygger vi videre på de kompetencer med fagene digital design og design og formidling med udgangspunkt i innovationstækning og entreprenørskab. Elementer, der er gode for de studerendes kommende employability på arbejdsmarkedet, hvor de skal tænke innovativt og ofte designe og styre projekter.

I har også revideret kandidatuddannelsen fra efteråret 2021, hvad er ændret her?

- Kandidaten har tre profiler: AMB (arkiver, museer og biblioteker, red.) og Information og it samt en såkaldt Almen profil, hvor det er muligt at blande fagelementerne. Men en væsentlig ændring er, at vi har gjort det mere sammenhængende, så alle starter med et fælles fag i informationsorganisering og -analyse. Derudover har Information og it sporet undervisning i informationsetik, forståelse af teknologi, digitalisering og teknologiske forandringsprocesser. Mens den anden specialisering i ABM arbejder med kulturformidling, demokrati, oplevelser, læring, kulturinstitutionsforståelse og kulturpolitik, og hvordan man arbejder med brugere, partnerskaber, frivillige og projektskabelse. Hele uddannelsen er blevet skarpere og mere tidsvarende og peger tydeligere ind i arbejdsmarkedets behov.

Det specialiserede fokus på biblioteker er gået tabt i revideringerne af uddannelsen, ligesom DB-uddannelsen (bachelor plus et erhvervsprojekt) er helt udfaset, hvilke konsekvenser har det?

- Det betyder, at bibliotekerne og centralbibliotekerne har fået en rolle i at supplere kompetencerne hos de studerende, der vælger at søge job i bibliotekerne. Det kan være viden i lokale systemer og specifikke biblioteksopgaver. Det kan også være en opgave for Forbundet Kultur og Information at tilbyde mere konkrete hands on-kurser, fordi vi på studiet giver en mere teoribaseret viden om for eksempel søgning og videnorganisering rettet mod et bredere arbejdsmarked. Det er et valg, vi har taget, og styrken i informationsstudier i dag er den overordnede akademiske tilgang, der betyder, at studiet kan bruges rigtig mange steder, fremfor da vi var en professionsuddannelse målrettet bibliotekerne.

Men er der ikke en værdi i at koble det akademiske fag med virkeligheden?

- Jo. Og der er på samme tid kommet bedre mulighed for praktik undervejs i studiet og flere projektorienterede forløb i samarbejde med for eksempel biblioteker og andre kulturinstitutioner eller private virksomheder. Og vi har et meget engageret aftagerpanel, der har stor interesse i studiet og kommer med input. Det har stor værdi, og den tætte tilknytning og samspillet med praksis stammer fra, da uddannelsen var en professionsuddannelse, og det skal vi ikke smide ud med badevandet og risikere at blive en fjern akademisk uddannelse.