De ansatte på bibliotekerne har erfaringer og kompetencer, der er guld værd i andre sektorer, siger Sebastian Bune, tidligere daglig leder af CampusHuset ved Silkeborg Bibliotekerne. Han har selv taget springet fra biblioteks-sektoren til mediebranchen, hvor han fra 1. oktober bliver chefkonsulent ved Jyllands-Posten.
Tekst Anette Lerche
Sebastian Bune er uddannet cand.mag. i engelsk og nordisk sprog og litteratur. Han har tidligere været gymnasielærer og undervist i flere år. Han har udgivet romanen Min familie og har været ansat ved Silkeborg Bibliotekerne i de seneste knap fire år. Sebastian Bune har desuden været bestyrelsesmedlem i Danske Skønlitterære Forfattere, hvor han blandt andet var med til at udvikle Blixenprisen.
»Jeg skifter job 1. oktober, og i den forbindelse tænkte jeg, at det vil være relevant at bringe en historie om de mange gode kompetencer, man kan tage med sig fra folkebiblioteket ind i andre brancher. Jeg ser selv mange muligheder for biblioteksansatte, der har rygsækken fuld af samskabelse, procesfacilitering og en ledelsespraksis på tværs af samarbejdspartnere.«
Sådan lød en mail i august til Perspektivs redaktion fra Sebastian Bune i forbindelse med, at han skifter jobbet som daglig leder af CampusHuset ved Silkeborg Bibliotekerne ud med en stilling som chefkonsulent ved Jyllands-Posten i en forholdsvis nystiftet afdeling JP Aurora.
I stillingsopslaget skrev Jyllands-Posten blandt andet:
»Vi søger en central spiller til vores hurtigt voksende hold i JP Aurora, en forholdsvis nystiftet afdeling hos Jyllands-Posten, som har til formål at bringe nøglepersoner fra både det private erhvervsliv og offentlige myndigheder sammen omkring de spørgsmål og temaer, som vi gerne vil være klogere på og gøre noget ved. Det gør vi gennem visions- og vidensgrupper bestående af beslutningstagere og andre nøglepersoner, der alle deler den professionelle interesse for de specifikke områder, men kommer med forskellig baggrund.
Helt konkret skal vi bruge en chefkonsulent, som brænder for, hvad der sker i vores samfund, og som kan se sig selv i rollen, hvor scenen sættes for indsigt, udsyn og netværk.«
Sebastian Bune kunne se, at det var et job, han blev nødt til at søge, og han blev kaldt til samtale og fik jobbet, som han starter i den 1. oktober.
- Jeg er selv ærke-aarhusianer, så det at være med til at skabe større sammenhæng i byen kunne jeg virkelig se mig selv i. Og jeg kunne se, at der var mange af mine kompetencer fra biblioteket og CampusHuset, som jeg kunne tage med videre.
Biblioteksmedarbejdere kommer med noget særligt såsom det klassiske referenceinterview, værtsskab og mødet med den enkelte borger.
- JP Aurua skal etablere videns- og visionsenheder, der skal skabe sammenhold i byen og give offentlige og private aktører indsigt i hinandens arbejdsgange og udfordringer inden for eksempelvis turisme, detailhandel og civilsamfund, siger Sebastian Bune, der kan fortælle, at Jyllands-Posten også er rykket i nye lokaler i selve Aarhus by, hvor avisen bliver en del af en ny kulturel bydel, der skal skabe nyt liv og engagement i Aarhus.
Hvilke kompetencer, som er relevante for andre sektorer, har ansatte på bibliotekerne?
- Vi er i en brydningstid i folkebibliotekerne i Danmark, og grundfagligheden for en biblioteksansat har udviklet sig meget inden for de sidste ti år. Bibliotekerne har haft et behov for en bred vifte af humanistiske kompetencer og har derfor også ansat akademikere, lærere, journalister med videre. Den udvikling har haft betydning for både klassisk uddannede bibliotekarer og nye fagligheder, og den ses jo også i forbundets navneskifte til Forbundet Kultur og Information. Selv har jeg som ansat i Silkeborg Bibliotekerne arbejdet med organisationsudvikling, forhandling, analyse, samarbejde, projektledelse og eventkoordinering. Lige meget om man er bibliotekar eller har en anden humanistisk uddannelse, så er der grobund i bibliotekerne for at være rugekasse for fremtidige ledere i andre sektorer, fordi vi har så mange kompetencer, der kan bruges bredt, siger Sebastian Bune. Han mener, at man - hvad enten man er nyansat eller har været i bibliotekerne i lang tid - skal gøre sig bevidst om, at de kompetencer, man tilegner sig som biblioteksansat, også kan bruges andre steder.
- Jeg ser eksempelvis muligheder inden for det private i forhold til eventkoordinering og projektledelse. Og arbejdsgivere, der har brug for en skarp markedsføringsprofil, kompetencer inden for relationsarbejde, salg eller – som i mit nye job – kompetencer inden for at oprette videns- og visionsgrupper, kan finde dem blandt bibliotekernes medarbejdere, siger Sebastian Bune, der i 2020 deltog i forbundets meningsdanneruddannelse.
Er arbejdet omkring relationer og brugerperspektiv noget af det særlige, biblioteksmedarbejdere kan bidrage med?
- Ja, der kommer biblioteksmedarbejdere med noget særligt som det klassiske referenceinterview, værtsskab og mødet med den enkelte borger, som kan være alt fra direktør til hjemløs, hvor du skal stille skarpt på den enkeltes behov. Eller relationsskabelse på tværs af diverse målgrupper. Det er alt sammen konkret erfaring, man kan tage med sig direkte videre i stillinger, der kræver koordinering eller forhandling.
Hvad tænker du på, når du siger forhandling?
- Forhandling er mange ting. Man arbejder med forhandling, når man, som jeg, har været daglig leder af CampusHuset og har haft ansvar for, at lederkolleger fra biblioteket, uddannelsesinstitutionerne og kommunen kunne nå til enighed. Man skal jo også forhandle, når man er projektleder, og skal nå til enighed, så forhandling handler ikke kun om økonomi, men også interesser, og hvordan man bringer et projekt eller en organisations kompetencer bedst i spil.
Sebastian Bune skriver den 19. september 2020 i Midtjyllands Avis om værdien af lokale bibliotekstilbud:
»Husk på, hvad biblioteket egentlig kan - løfte et barn ud af den senmoderne fattigård. Sådan et barn var jeg selv engang, og hvis ikke det havde været for folkebiblioteket, havde jeg ikke kunnet klare de store udfordringer det er at være mønsterbryder i en familie på overførselsindkomst.«
»Hvis vi vitterligt gerne vil have en inkluderende by, hvor de unge fra udsatte boligområder også bliver tænkt ind i lokale kulturhuse, og måske rent faktisk også få dem til at flytte tilbage til Silkeborg, når de engang er færdiguddannede læger, lærere og pædagoger, så er biblioteket nødt til at blive inddraget i de politiske strategier for Silkeborg Kommunes ungdom og deres fremtid. Medarbejderne på biblioteket ser dem hver dag, og vi lægger særligt mærke til de udsatte unge.«