Klimavenlighed sniger sig i stigende grad ind på arbejdspladserne, men hvor kan man sætte ind som henholdsvis virksomhed, institution og menig medarbejder? Vi har talt med forfatteren til bogen Klimaklar virksomhed og en medarbejder på Svendbog Bibliotek, der mener, at biblioteket helt naturligt skal tænke i bæredygtighed.
Tekst Jo Brand
Klima. Vi taler om det. Vi tænker på det. Men hvor meget gør vi ved det? Ikke nok, men dog mere og mere, fortæller journalist og forfatter Anna Fenger Schefte, der har speciale i klimavenlig adfærd. Senest har hun sammen med kollegaen Anders Nolting Magelund skrevet bogen Klimaklar virksomhed med råd til, hvordan man som arbejdsplads kommer i gang med at arbejde klimavenligt. Og det er der, ifølge hende, flere og flere, der er interesseret i at gøre.
- Selvom undersøgelser viser, at der er en vis famlen blandt selv de største virksomheder, når det kommer til, hvordan man griber klimaomstillingen an, så går udviklingen sindssygt stærkt. Flere og flere virksomheder begynder at følge de internationale standarder, og konsulenthusene har travlt med at lave CO2-regnskaber, siger hun og tilføjer, at det er helt nødvendigt, at virksomheder og arbejdspladser kaster sig ind i klimakampen af flere årsager – udover selvfølgelig den helt indlysende: At tage hensyn til klimaet. Økonomi er en anden.
- Der er ikke nogen CO2-afgift lige nu, men den kommer, ligesom der i det hele taget kommer mere lovgivning på det her område, fordi der er et politisk pres, så man kan lige så godt foregribe det. Derudover er der også et pres fra kunder, leverandører og forbrugere – danskerne synes stadig, at det politisk er et af de vigtigste områder, siger hun.
Derfor mener Anna Fenger Schefte også, at klimavenlighed i højere og højere grad bliver et konkurrenceparameter.
- De virksomheder, der ikke hopper med, risikerer ikke at stå rustede til at møde krav fra kunder og ny lovgivning og vil hurtigt miste legitimitet og troværdighed. Så hvis man vil sikre sin vækst, må man også klimasikre sig selv og det, man laver.
Vi er en institution, der arbejder for viden og fakta, så der er ikke nogen, der ikke går ind for bæredygtighed.
Ifølge Anna Fenger Schefte spiller medarbejderne en vigtig rolle i forhold til at få skåret ned på CO2-forbruget, men helt overordnet mener hun, at ansvaret primært hviler på ledelsens skuldre.
- Det er en ledelsesopgave. Det er ledelsen, der skal beslutte at skubbe medarbejderne i den rigtige retning, men medarbejderne skal være med til at bidrage til løsningerne og dermed gøre vejen kortere og mere effektiv. Du kan ikke lave klimaomstilling uden at have medarbejderne med, for det er en omstilling af hele virksomheden. Derfor er der også tale om forandringsledelse, for medarbejderne skal kunne tænke anderledes, siger hun.
Hvor starter man som arbejdsplads, der gerne vil være mere klimavenlig?
- Man må starte med at kigge grundigt på, hvad virksomheden har af specifikke muligheder, og hvad der ligger af udfordringer, når det kommer til klimaomstillingen og sætte sig godt ind i, for eksempel hvad der kommer af lovgivning, nye teknologiske muligheder, leverandørkrav eller mulige besparelser ved konkrete klimainitiativer. Man skal også få overblik over sit CO2-aftryk. Det handler om at sætte sig med et excelark og skrive forbruget ind: Hvor er den største udledning af CO2? Hvor kan det betale sig at få skåret ned? siger hun og fortæller, at nogle af de steder, hvor CO2-forbruget hurtigt kan reduceres, er i forbindelse med for eksempel maden i kantinen, hvor man blandt andet kan servere flere grøntsager og mindre kød, eller ved driften af bygningerne, hvor man kan reducere strømforbrug og gøre bygningerne mere klimavenlige.
Hun fortæller også, at man som arbejdsplads bør tænkte bredt og ikke kun fokusere på, hvad man selv udleder af CO2, men også på, hvad for eksempel ens underleverandører udleder. Altså tænke klima ind hele vejen rundt om arbejdspladsen. Og det behøver ikke være så besværligt eller omfattende, som det lyder. Nogle skridt kan være ret simple.
- Noget, der batter rigtig meget, er at få en arbejdsgiverpensionsordning, der investerer grønt. Og langt de fleste pensionsselskaber har i dag grønne tilbud, så hvis der er stemning for det på arbejdspladsen, er det noget, man kan vælge med et enkelt klik, siger hun og påpeger, at det, som det ser ud nu, også kan betale sig økonomisk.
- De grønne investeringer performer faktisk bedre – de ligger i hvert fald på niveau, så det er ikke risikofyldt at gøre.
Andre steder, hvor man også forholdsvist nemt kan sætte ind, er ved at kigge på transport.
- Man kan lade være med at lade medarbejderne flyve til møder og i højere grad fokusere på digitale møder, siger hun.
Det er også, når det kommer til for eksempel transport, at man som medarbejder selv har mulighed for at gøre ens arbejdsdag mere klimavenlig.
- Man kan jo starte med at overveje, hvordan man selv kommer på arbejde, og for eksempel cykle eller tage offentlig transport. Ligesom man også kan tænke over, hvad man spiser i kantinen, råder hun og påpeger, at selvom en bøf mindre eller en tur mindre i bilen umiddelbart ikke batter det store på klimakontoen, så vil det være med til at skubbe på for en større kulturændring – og dermed kan det have en effekt.
Selvfølgelig kan man sige, at det er lidt besværligere at fylde en kaffevogn med glas og kopper og stille dem i opvaskemaskinen efter et møde fremfor bare at skulle smide tingene ud, men det er så vores lille bidrag.
Et af de steder, hvor man har arbejdet med klimaet i det små, er på Svendborg Bibliotek. Her har man i flere år målrettet forholdt sig til og taget del i FN’s Verdensmål for bæredygtighed.
- Vi ønsker at tage det med bæredygtighed alvorligt og har haft særligt fokus på, hvad vi kan gøre i forhold til formidling og information. Vi vil sætte det på dagsordenen. For eksempel har vi afholdt en række velbesøgte lynforedrag med en lokal marinebiolog og lektor under den fælles overskrift Bliv svendborgmester i verdensmålene. Her handlede det om at gøre borgerne kloge på de grundlæggende problematikker i forhold til blandt andet klimaforandringer og biodiversitet og på deres handlemuligheder i en lokal sammenhæng, siger koordinator for kommunikation og formidling på Svendborg Bibliotek Nanna Ask og fortsætter:
- Derudover vil vi gerne være det sted, man går til, hvis man er i tvivl om noget, der har med bæredygtighed at gøre, ligesom vi stiller os til rådighed som sparringspartner, men også som eksperimentarium.
Som offentlig institution er der dog nogle udfordringer i forhold til, hvor meget de som bibliotek kan stille op på den bæredygtige front, fortæller hun.
- Vi hører under kommunen, og vi kan derfor ikke bare beslutte for eksempel at skifte alle vinduerne ud for at energioptimere, men vi kan lave lobbyarbejde og bidrage til at sætte en dagsorden og for eksempel arbejde for, at der bliver fyret op for det grønne i kantinerne i kommunen, siger Nanna Ask.
- Som institution skal vi følge de kommunale indkøbsordninger, men hvis der er noget, vi undrer os over, for eksempel i forhold til måden, vores materialer er belagt på, eller i forbindelse med det papir eller elektroniske udstyr, vi bruger, kan vi påvirke det og undersøge, om der ikke findes et grønnere alternativ, for eksempel en lokal leverandør, siger hun. Nanna Ask oplever, at biblioteket har goodwill til netop at foreslå tiltag, der peger i en mere klimavenlig retning, og at der bliver lyttet til dem fra kommunens side.
Derudover forsøger de på Svendborg Bibliotek at tænke klimaet ind som en del af den bæredygtige strategi i hverdagen – også i det helt små.
- Vi har lavet borgerrettede tiltag som at stille cykelpumper op, og vi har investeret i el-cykler for at begrænse brugen af biler, når vi skal fra filial til filial.
På Svendborg Bibliotek er det den nuværende leder, Berit Sandholdt Jacobsen, der er ansvarlig for, at den bæredygtige strategi for nogle år siden blev opprioriteret, og der har, ifølge Nanna Ask, udelukkende været opbakning fra de ansatte.
- Der har ikke været nogen modstand. Vi er en institution, der arbejder for viden og fakta, så der er ikke nogen, der ikke går ind for bæredygtighed. Og når der er noget, vi kan gøre for at gøre verden til et bedre sted, vil vi gerne gøre det. Og jeg oplever, at alle medarbejderne forholder sig til, hvordan tingene kan gøres bedre, og at det er et spor i alle de ansattes arbejde hele vejen i gennem.
På Syddansk Universitetsbibliotek er bæredygtighed og fokus på klimaet, ligesom på Svendborg Bibliotek, en del af hverdagen. Fordi Syddansk Universitet, som biblioteket hører ind under, for et par år siden besluttede at arbejde strategisk med FN’s Verdensmål for bæredygtighed, så har det arbejde forplantet sig til biblioteket også.
- SDU tager de store tiltag, såsom at sørge for mere grønne indkøb, en grønnere kantine, affaldssortering, at skifte benzin- og dieselbiler ud med eldrevne biler og så videre, altså de ting, der virkelig batter i det samlede klimaregnskab, fortæller Belinda Nissen, der er chefsekretær på biblioteket, indkøbskoordinator og medlem af bibliotekets bæredygtighedsudvalg.
Det vil sige, at biblioteket i kraft af at høre ind under universitet allerede agerer mere klimavenligt, men derudover træffes der også bæredygtige og klimavenlige beslutninger internt.
- Vi plukker de lavthængende frugter, kan man sige. Vi har blandt andet lavet en mailboks, hvor medarbejderne kan bidrage med gode idéer, og der er kommet en del idéer ind og gør det stadig. For eksempel var der én, der forslog, at vi afskaffede engangsservice, som vi har brugt meget, hvis der var forplejning til møder, og det blev vedtaget. Så nu bruger vi almindelig service. Vi har også droppet de små mælkebrikker til kaffen og hælder i stedet mælken på glasflasker. Der var også meget kaffe- og madspild i forbindelse med møder, så nu bestiller vi ikke så meget, ligesom vi også har besluttet, at vi ikke bestiller oksekød til intern forplejning, og at frugten i frugtordningen så vidt mulig er dansk og altid økologisk, fortæller Belinda Nissen. Af andre tiltag nævner hun, at blomsterbuketten til nye medarbejdere er udskiftet med en plante, ligesom at den flekstidsoversigt, medarbejderne hver især skulle printe ud hver måned, nu bliver afleveret digitalt.
- Det giver en besparelse på cirka 100 stykker papir om måneden, og selvom det og de andre tiltag måske ikke batter så meget, så er de med til at flytte mindsettet, siger hun og fortæller, at medarbejderne i det store hele har taget godt imod de nye tiltag.
- Der er da nogle, der har grint lidt af, hvorfor man for eksempel ikke selv må bestemme, om man vil spise oksekød til møderne, men folk vænner sig jo til det. Så det er ikke noget, der har været til stor debat. Og selvfølgelig kan man sige, at det er lidt besværligere at fylde en kaffevogn med glas og kopper og stille dem i opvaskemaskinen efter et møde fremfor bare at skulle smide tingene ud, men det er så vores lille bidrag.
Et af de letteste steder at starte er at sige farvel til engangsservice på arbejdspladserne, lyder et af rådene fra SDU, der allerede arbejder med at nedbringe sit klimaaftryk.
