Tilmeld dig

Forbundet Kultur og Informations generalforsamling 2021

Gå til sidens indhold

Giv litteraturen liv på sociale medier

Med de sociale medier er flere og flere aspekter i tilværelsen flyttet ind i den digitale sfære, og biblioteket som institution står med udfordringen at gøre sig gældende i en digital verden. Blågårdens- og Herlev Bibliotek har hvert deres bud på, hvordan biblioteker kan få en flig af opmærksomhed

Caroline Enghoff Mogensen, Rasmus Riiskjær og Ditte Ernskov Christensen deler en fælleschat, hvori de konstant sender screenshots og tekstidéer frem og tilbage. På en uge bliver det ofte til op mod 50 memes, der hver fredag koges ned til de 10, der sendes ud til Instagram-følgerne. Foto Jakob Boserup

Tekst Rasmus Nielsen 

»Jeres meme-game er det sygeste. Jeg får næsten lyst til at læse bøger.«

For mange biblioteksansatte ville første del af ovenstående nok være relativt uforståeligt, mens den sidste sætning kun ville føles som en halv sejr. Ikke desto mindre er det den kommentar, knyttet til et opslag på Blågårdens Biblioteks Instagram-profil Blaagaarden, der har vakt størst glæde hos Caroline Enghoff Mogensen, Rasmus Riiskjær og Ditte Ernskov Christensen. De er holdet bag bibliotekets SoMe-succes, hvor billeder og citater fra populære tv-programmer og litterære referencer går op i en højere enhed i et af internettets mest populære formater; memes.
Det har ellers ikke skortet på ros det sidste halve år, hvor tilhængerskaren er vokset støt og i dag tæller lige over 10.000 følgere. Men i et lille mødelokale inde bag bibliotekets reoler er der enighed om den fremhævede kommentars særlige status. Fordi afsenderens profil primært udstrålede interesse i bodybuilding og tilhørte en mand med et selvudnævnt ikkeeksisterende forhold til litteratur.
- At vores memes fik ham til at tænke »hey, det kunne være, jeg skulle prøve de der bøger, de læser« er fantastisk. Mange har en idé om læsning som en alvorlig og højtidelig ting, men ved at gøre grin med det kan man få det lidt ned på jorden, fortæller Ditte Ernskov Christensen, kommunikationsansvarlig for Blågårdens Bibliotek.
Selvom de forsøger at gøre litteraturen mere tilgængelig, er profilen ikke et sted, hvor det litterære fortyndes. Det flyder med referencer for de indviede. Til forfattere som Steen Steensen Blicher og Franz Kafka eller Kingos påskesalmer. Her opereres med »tillid til folks fatteevne«, hvilket ifølge dem selv i praksis betyder, at det kan blive ret højpandet. Men kombinationen med stillbilleder fra populærkulturelle fællesnævnere som Den store bagedyst, Bonderøven og Rejseholdet har givet profilen en ret mangfoldig målgruppe.
- Der er lidt til alle. Det kan være referencer til de hardcore nørder, der er helt nede i antik, græsk litteratur. Men det kan også være nok, at man har hørt om ham der Odysseus. Eller bare synes, Jesper Buch fra Løvens Hule er vildt grineren, siger Ditte Ernskov Christensen.

Det er lidt som at få tildelt en del af biblioteket, hvor man har den fulde kontrol. Det tror jeg, er de fleste bibliotekarers drøm.

Lysten driver værket

Sammen med Caroline Enghoff Mogensen, litteraturformidler og bibliotekar på Blågårdens Bibliotek, prøvede Ditte Ernskov Christensen første gang kræfter med memes i december 2019. SoMe-julekalenderen blev vel modtaget, så da julen nærmede sig igen året efter, gjorde de klar til en ny omgang julerelaterede litteratur-memes. På det tidspunkt fik Rasmus Riiskjær, der til daglig begår sig som bibliotekar på Husum Bibliotek, forvildet sig ind på deres kontor. Her blev han mødt af et rum med små billeder overalt på væggene og to kvinder, der ikke rigtig havde tid til det møde, der var på programmet. Heldigvis ville han også hellere være med til det, de lavede. For Rasmus Riiskjær har det været en kilde til tiltrængt kollegial kontakt i seks lange måneder på hjemmekontoret.
- Det har været fantastisk at have nogle at jamme jokes med og noget at grine af alene på sit værelse i en situation, hvor man har været socialt handicappet.
Caroline Enghoff Mogensen stemmer i.
- Det har været et lyspunkt. Faktisk er det så sjovt at lave, at det er det, jeg helst vil bruge min tid på. Altså, jeg vil også gerne læse bøger. Og se mine børn, selvfølgelig. Men jeg vil langt hellere lave memes end at se Netflix.
De er overbeviste om, at det lystdrevne har været essentielt for, at de har tilkæmpet sig lidt af den opmærksomhed, der er ubarmhjertig kamp om på de sociale medier. Skal biblioteket gøre sig relevant i en digital tidsalder, kræver det en ekstra indsats for at skabe udtryk, der taler internettets sprog. Det skal ikke nødvendigvis være memes, for »man skal jo ikke lave memes, hvis man ikke er skidesjov«. Hvis bibliotekerne skal lykkes digitalt, skal det ske via formater, der passer den enkeltes interesse og faglighed.
- Det handler om at sætte medarbejderne fri og tro på deres kreative idéer. Man skal være lidt legesyg, hvis man skal lykkes med at eksperimentere med formerne. Det er ikke nok at beskrive et flot projekt, og så kommer resten af sig selv. Det virker ikke, hvis det ikke er drevet af passion og energi, siger Rasmus Riiskjær.

Herlev Bibliotek snakker anden internet-dialekt

Heller ikke Nanna Damsgaard-Larsen, litteraturformidler på Herlev Bibliotek, mener, at der findes én succesformel. Sammen med Cecilie Lyneborg, digital formidler, driver hun Herlev Biblioteks Instagram-profil, og de har grebet det anderledes an. Alligevel med det fællestræk, at de også snakker internettets sprog til et lydhørt publikum. Dialekten er dog en anden. Her følger de 6.020 følgere ikke med for jokes om Adam Oehlenschläger, men for æstetisk gennemførte og visuelt lækre boganbefalinger. I alle opslag ligger den udvalgte bog med forsiden opad på en baggrund af velkomponerede farver, omgivet af omhyggeligt placerede rekvisitter. Løg, rødvin og en dåse hakkede tomater på et. Et flute og en håndfuld grønne æbler på et andet. Biblioteket flyder ubesværet i strømmen af livsstilsbloggere, der fylder godt i Instagram-landskabet.
- Blågården kender sine meme-virkemidler og bruger det fantastisk. Det ville jeg aldrig kunne få til at fungere eller nyde at bruge tiden på. Vi har valgt en anden måde at præsentere litteraturen på, som også fungerer i det her format, forklarer hun.
Selvom Nanna Damsgaard-Larsen søger et visuelt indbydende udtryk, er det ikke form over indhold. Litteraturen er i centrum. Rekvisitterne er ikke blot udvalgt for deres æstetiske effekt, men grundet deres relation til værket. Som de ferskner, der omgiver Call Me By Your Name af forfatteren André Aciman. Værkerne er nøje udvalgt, og de medfølgende tekster giver smagsprøver og baggrundsviden. Hun er bevidst om, at profilen kan risikere at falde i kategorien af visuelle quickfix, platformen bugner af.
- Jeg bruger jo også Instagram som privatperson, så jeg ved, hvordan man kan køre let og elegant gennem sit feed. Men man har stadig gjort sig tanker om de profiler, man vælger at følge. Og følger man os, har man i hvert fald muligheden for at blive præsenteret for noget litteratur, siger hun.
Nanna Damsgaard-Larsen tror, at boganbefalingerne kan skabe nysgerrighed. Eller måske betyde, at nogle af bogforsiderne vækker genkendelse, næste gang brugeren forsøger at navigere i junglen af titler i sin lokale boghandel eller bibliotek. På samme måde, som hvis man falder over et par bukser, man har set på sin yndlingsbloggers profil, i en butik. Hun ser det som en naturlig udvikling af bibliotekets rolle, at man også i den digitale verden finder en måde at inspirere brugeren til den næste læseoplevelse. For hendes eget arbejdsliv har SoMe-arbejdet været en gave. Primært for udviklingen af hendes faglighed, men måske også lidt for hendes ego.
- Det er lidt som at få tildelt en del af biblioteket, hvor man har den fulde kontrol. Det tror jeg, er de fleste bibliotekarers drøm.

Det er ofte lidt sådan, at det er noget, man sætter praktikanter eller lignende til. Er man til stede med et venstrehåndsarbejde, bliver det aldrig bæredygtigt og er et spild af ressourcer.

»Best cases«

- Da du sendte mig eksemplerne, var jeg klar til at være kritisk, må jeg indrømme, men de har begge fundet en form, der fungerer.
Sådan lyder det med et undertrykt grin fra Bjarki Valtýsson, lektor i moderne kultur på Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet. Hans milde overraskelse bunder i, at Blågårdens- og Herlev Bibliotek, som han udtrykker det, er »best cases«. Ofte fremstår biblioteker uafklarede i deres formål med at være på de sociale platforme. Den største fejl, man kan gøre sig, er blot at være til stede, fordi alle andre er det, forklarer han. En anden fejl er at tro, det ikke kræver ressourcer.
- Det er ofte lidt sådan, at det er noget, man sætter praktikanter eller lignende til. Er man til stede med et venstrehåndsarbejde, bliver det aldrig bæredygtigt og er et spild af ressourcer, siger Bjarki Valtýsson.
Investerer man, hvad det kræver, kan der være mange fordele ved at satse digitalt, mener han. Alt efter valg af tilgang kan det både være en velfungerende udstillingsramme eller et værktøj til at præsentere litteraturen for nye målgrupper. Dog mener han, at biblioteker uanset formålet altid bør gøre sig overvejelser omkring at indgå på kommercialiserede platforme, der via deres logikker dikterer indholdet og tjener penge på brugerne. Og at man som en vidensinstitution med tung faglighed skal være bevidst om, hvornår man begynder at fortynde den.
Ifølge Bjarki Valtýsson er Blågårdens- og Herlev Bibliotek eksempler til efterlevelse, fordi de effektivt udnytter deres respektive formaters virkemidler med plads til fagligheden. Vigtigst af alt har de fundet ind til kernen af, hvad de gerne vil kommunikere.
Tilbage på Blågårdens Bibliotek er en fokuseret indsats netop Caroline Enghoff Mogensens primære råd til andre.
- Tidligere lavede vi helt neutralt indhold og fik ni likes på en god dag. I dag har vi et meget mere snævert indhold, men når ud til 22.000 mennesker på et enkelt opslag.