Ny rapport samler forskning om læsning

Tekst Sabrine Mønsted 

Et af de forskningsområder, som rapporter afdækker, er tendenser i børns, unges og voksnes læsevaner, som viser, at fritidslæsning generelt er faldet de seneste 10-11 år. Især læsning af længere og sammenhængende tekster er i tilbagegang.
Børn og unge bruger en stadig større del af deres fritid på visuelle, digitale og sociale medier og læser ikke så meget som tidligere – i hvert fald ikke længere og sammenhængende tekster. Læseundersøgelser peger også på, at danske børn (sammen med svenske og norske) ligger lavt i OECD, når det handler om læselyst.
Ifølge undersøgelsen Børns læsning 2017 er der i perioden fra 2010 til 2017 sket et fald i, hvor ofte danske børn (fra 3. til 7. klasse) læser bøger i fritiden. Faldet er fra 61 % til 56 % i andelen af børn, der læser flere gange om ugen. Samtidig er antallet af børn, der sjældent eller aldrig læser bøger i fritiden steget fra 25 % til 30 %.
Også hos voksne ses et fald i fritidslæsningen over en 10-årig periode. Faldet er størst hos kvinderne og dem med højere uddannelse. Nye tal tyder dog på, at danskernes læsevaner har stabiliseret sig de seneste år.
Og den fysiske bog er stadig det foretrukne medie, når det gælder læsning af litteratur, men både e-bogen og lydbogen vækster på det danske bogmarked (samme tendens ses i Norge og Sverige). Især netlydbogen er i fremgang.

Styrker empati

Et andet fokusområde i rapporten er litteratur og empati, hvor flere empiriske studier peger på, at litteraturlæsning fremmer empati, men studierne er ikke entydige. Mange forskningsområder er optaget af empati og litteratur, herunder blandt andet feltet narrativ medicin.
Et tredje forsknings område er, hvorfor vi læser?
»Begrundelserne for at læse skønlitteratur er blandt andet at opnå oplevelse, selvindsigt, demokrati, narrative kompetencer, helbredelse, fordybelse, underholdning og engagement.«
Ifølge psykolog og forfatter Svend Brinkmann læser vi litteratur blandt andet for »at få det bedre«. Den begrundelse har en særlig gyldighed i biblioterapien. Biblioterapi er et begreb for en praksis, hvor mennesker målrettet opmuntres til at læse skønlitteratur som terapi. I dag bruges biblioterapi overvejende som behandlingsform til personer med psykiske lidelser, for eksempel depression, angst eller spiseforstyrrelser.

Overfladisk læsning

Det fjerde område, rapporten beskæftiger sig med, er læsning i en tid med digitalisering. Her viser undersøgelser, at læsning på papir har små læseforståelsesmæssige fordele og foretrækkes af mange læsere. Det ser dog ud til, at nye digitale læseteknologier kan kompensere for en række af de svagheder, der forbindes med skærmlæsning, står der i rapporten.
Men læsning på digitale teknologier rummer en fare for distraktion, påpeger den canadiske kognitionspsykolog Maryanne Wolf. Vi bliver hurtigt overfladiske læsere, når vi læser på en skærm; vi browser, surfer, vores opmærksomhed trækkes fra én stimulus til en anden – med konsekvenser, ingen kan forudsige. Desuden forbinder mange skærmlæsning med søgbarhed og effektivitet, mens den fysiske bog ofte associeres med duft og hygge. En undersøgelse udført af læseforskeren Zekeriya Kazanci har tilsvarende vist, at mange studerende opfatter skærmlæsning som mindre behageligt og mindre engagerende end papirlæsning. De studerende i undersøgelsen foretrak derfor papirbøger frem for elektroniske tekster, selv om sidstnævnte er billigere.

Ikke gratis

Lektor ved Göteborgs Universitet, forsker i bogmediets historie Ann Steiner ser dog også en negativ konsekvens ved den øgede digitalisering, nemlig at der vil være en øget modvilje mod at betale for materialet.
»Nutidens og fremtidens læsere vil i stigende grad opfatte det som forkert, hvis bøger og skriftligt materiale ikke er gratis. Man er vænnet til - populært sagt - at »alt er gratis på nettet«, eksempelvis Wikipedia. Uviljen mod at betale for skriftligt materiale får store konsekvenser for forfatteres indtægter.«
Formålet med rapporten er at samle hovedlinjerne i forskning i læsning og kvalificere de mange debatter om læsning både i faglige sammenhænge og i den brede offentlighed. Samtidig viser den et behov for yderligere forskning og for en politisk interesse for og indsats omkring mere samlede nationale initiativer til fremme af læsning og viden om læsning, skriver litteraturprofessor Anne-Marie Mai, Formand for Bogpanelet, i forordet til rapporten.