Bibliotekerne kan blive stedet, hvor borgerne lærer om og handler ud fra FN’s Verdensmål. Det tankesæt er blevet til netværket DB2030, der er klar til at kompetenceudvikle medarbejderne og verdensmålscertificere bibliotekerne.
Tekst Anette Lerche
Hvis der er én rejse, Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening, fortryder, at han ikke deltog i, så er det den rejse, hvor han var inviteret til New York af den internationale biblioteksorganisation IFLA til FN’s hovedsæde for at lobbye for bibliotekerne i forbindelse med evalueringen af verdensmålene fra 1990’erne og skabelsen af de nye. For det var dér, at delmålet »16.10« blev skrevet ind i de 17 verdensmål, der blev vedtaget i 2015. Delmålet lyder: »Der skal sikres offentlig adgang til information og beskyttelse af fundamentale frihedsrettigheder i henhold til international lovgivning og internationale aftaler«.
- Det mål siger, at adgang til information er afgørende for udvikling - på linje med adgang til rent vand, og det er rigtig stort. Så man får lyst til at ranke ryggen og sige »det er dét, biblioteket handler om«. At få borgerne med, at give dem information og udvikle verden til et bedre sted, siger Michel Steen-Hansen og tilføjer, at biblioteker over hele verden arbejder med. Og det er også på vej til at fylde mere og mere i Danmark, hvor Danmarks Biblioteksforening i 2018 var initiativtagere til en konference.
- Her holdt Odense Kommune blandt andet oplæg og fortalte, at de brugte biblioteket og kulturen til deres arbejde med verdensmålene, fordi det var dér, den folkelige forankring lå. Den tankegang lå tæt på vores tænkning i forhold til bibliotekerne - at de er en generator for mange ting, siger Michel Steen-Hansen.
Til samme konference fortalte professor Steen Hildebrandt om bibliotekerne rolle og deres mulighed for at løse den helt store udfordring, man havde med verdensmålene i 2018. Nemlig, at det kun var et sted mellem ti og 20 procent af danskerne, der overhovedet vidste, hvad FN’s Verdensmål var. Der manglede i den grad folkelig forankring, og uden den ville verdensmålene ikke blive omsat til handling, mente han.
Når 193 FN-medlemslande har tilsluttet sig, så kan bibliotekerne nok også.Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening
Undervejs i konferencen foreslog Thomas Sture Rasmussen, der er bibliotekar ved Ballerup Bibliotekerne, at man etablerede et netværk om verdensmålene. I første omgang nedsatte man en taskforce, og efterfølgende blev netværket DB2030 (Danmarks Biblioteker 2030) etableret. Det særlige ved netværket er, at det ikke kun er for biblioteksfolk.
- For det bliver først interessant, når andre vil bruge bibliotekerne som den folkelige indgang. Det var der heldigvis en lang række organisationer, der kunne se. I løbet af et år fik vi netværket op at stå, og her har vi verdensmålsorganisationer og grønne organisationer med, siger Michel Steen-Hansen, der nævner den grønne tænketank Concito, Forbrugerrådet Tænk, Chora2030, der arbejder for at fremme et bæredygtigt samfund, og Verdens Bedste Nyheder som eksempler.
Imens netværket blev dannet, begyndte kommunerne at udvikle verdensmålsstrategier, der nogle få steder landede hos bibliotekerne, men oftest var forankret i forvaltningerne – typisk teknisk forvaltning.
- Men verdensmålene handler ikke kun om noget teknisk og miljømæssigt. De handler om noget større. Uddannelse, ligestilling, adgang til information og så videre, og derfor var det, set med vores briller, oplagt, at biblioteket gik ind – som en tværkulturel institution – og sagde »vi kan binde det her sammen«. Det hører vi også fra politikerne, der kan se, at der mangler en institution til at gribe den rolle.
Bibliotekerne er en demokratisk platform, der skal arbejde med borgerne og være med til skabe en bedre verden.Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening
Michel Steen-Hansen fremhæver særligt tre områder, hvor netværket har skabt handling: Det første er omkring kompetenceudvikling, hvor Forbundet Kultur og Information i samarbejde med Herning Bibliotekerne, Aarhus Kommunes Biblioteker og Ballerup Bibliotekerne har etableret en række kompetenceudviklende onlinearrangementer i maj og juni 2021.
- Hvis vi påstår, at biblioteket kan være generator, så skal vi også sikre, at medarbejderne har de kompetencer, der er brug for i forhold til at skabe fællesskaber, formidle information og så videre. Og vi skal hele tiden i fællesskab tale om, hvad og hvordan vi gør det.
Et andet tydeligt resultat er en Verdensmålscertificering af bibliotekerne, som Chora 2030 er ved at udvikle, ligesom de har udviklet en verdensmålscertificering af skoler, der indgår en treårig handleplan, hvor verdensmålene tænkes ind i undervisning, drift og værdisæt.
- Vi har fået støtte fra flere fonde, så vi kan certificere 12 biblioteker, men det har vist sig, at 20 biblioteker gerne ville være med i udviklingen, og det har vi fået til at lykkes.
Arbejdet vil køre over flere år, og andre kulturinstitutioner er allerede nysgerrige på at høre mere.
- Mange kulturinstitutioner taler om verdensmål, som om det handler om at sortere affald og spare på energien. Men vi tænker i borgerinddragelse, og det er en helt anden ting, som mange synes, er meget interessant. Altså hele verdensmål 17 om partnerskaber for handling, som vel er der, vi placerer os.
Det tredje konkrete resultat af netværket er festivalen Verdens Bedste Løsninger, der hidtil har været forankret i Ballerup Bibliotekerne. Her præsenteres man for de fedeste projekter, der kan inspirere bibliotekerne.
Men kan bibliotekerne ikke – som et frit og uafhængigt mødested – blive for politiske, hvis de aktivt går ind i arbejdet med FN’s Verdensmål?
- Nej, siger Michel Steen-Hansen.
- Det er hele FN, der står bag verdensmålene. Der er 17 mål, som har over 150 underliggende verdensmål. De er partipolitisk neutrale, men er værdimæssigt forankret. Når 193 FN-medlemslande har tilsluttet sig, så kan bibliotekerne nok også. Det handler om at mindske ulighed, at alle skal have en uddannelse, at mindske CO2 og så videre. Det er mål for os alle, og vi er forpligtet til at arbejde for dem. Jeg har hørt bekymringen før, men aldrig fra politikere, så jeg tror mere, at bekymringen opstår som en slags selvjustits. Men bibliotekerne er en demokratisk platform, der skal arbejde med borgerne og være med til skabe en bedre verden. Det kan man ikke være imod, og det interessante er, at bibliotekerne skal facilitere, at borgerne selv handler. Håbet er, at vi skaber en bedre verden.
Følg med i DB2030-netværket på Facebook: Søg efter DB2030 / Følg med på hjemmesiden
