Det kan ses på energiregnskabet, at mange af os strøg ud på den digitale motorvej for at arbejde og gå i skole online, da verden lukkede ned. Vores internetkommunikation er (stadig) en skjult klimasynder, men der er masser af grønt håb, ifølge professor på DTU Leif Katsuo Oxenløwe og drifts- og marketingsdirektør i Microsoft Danmark Anne Marie Kindberg.
Tekst Sabrine Mønsted
I Danmark steg energiforbruget med 2,4 procent, da Danmark lukkede ned i marts 2020, ifølge professor på DTU og leder af grundforskningscentret SPOC (se boks) Leif Katsuo Oxenløwe. Han havde gjort sig de samme overvejelser, som fik Perspektiv til at ringe til ham: Hvad betyder det pludselige, globale intensiverede internet- og dataforbrug for klimaet?
- Den 14. marts, mandagen efter Danmarks nedlukning, steg antallet af bits, der kører igennem internettets exchangestationer med 20 procent. For når nettrafikken stiger, skal der flere bits igennem kablerne, og dermed stiger energiforbruget også. De samme stigninger kunne aflæses i for eksempel Tyskland og Holland, siger Leif Katsuo Oxenløwe. Han understreger dog, at CO2-udledningen forbundet med den øgede datatraffik kun steg med 0,2 procent i 2020, fordi vi i Danmark bruger flere grønne end CO2-udledende energikilder. Sat op imod, at vi i samme periode har ladet bilen og flyene stå, så regner Leif Katsuo Oxenløwe med, at coronanedlukningen samlet set har været en positiv ting for verdens CO2-udledning.
Men vi kommer ikke uden om, at flere og flere bruger internettet mere og mere. De sidste ti år er dataforbruget steget 30 procent om året på verdensplan og ekstra under corona. Og selvom Leif Katsuo Oxenløwe hverken gør det i skræmme- eller glansbilleder, så er det et faktum, ifølge ham, at vi er nået til et maksimum for energieffektivitet i kommunikationsteknologierne. Hidtil er det ret bemærkelsesværdigt lykkedes at holde energiforbruget på cirka 9 procent af verdens samlede elektricitetsforbrug, fordi man har formået at energieffektivisere, så energiniveauet er holdt nede, selv om der er blevet brugt mere og mere data.
Center for Silicium Fotonik til Optisk Kommunikation (SPOC) er et forskningscenter på DTU, der arbejder med fremtidens kommunikationsinfrastruktur. Centret vil finde løsninger på udfordringerne med energiforbruget og den mulige datakapacitet i nuværende kommunikationssystemer. Forskningscentrets tilgang er tværfaglig og baseret på fysik, ikke-lineær optik, fotonik, kommunikationsteknologi, informationsteori og avanceret kodning.
Kilde: spoc.dtu.dk, dg.dk
- Min bekymring er, at det ikke kan blive ved med at »gå så godt«. Kommunikationsteknologierne har i store træk være en succeshistorie hidtil, fordi de har udviklet sig efter den såkaldte Moores lov de sidste 50-60 år med en forbedring af energieffektiviteten per sent bit på cirka 20 procent hvert eneste år, da de elektroniske chips er blevet mindre, hurtigere og mindre energiforbrugende. Så selvom vi nu går rundt med den vildeste computer i lommen, så er energiforbruget ikke steget tilsvarende. Det er der ikke mange andre sektorer, der kan prale af, siger Leif Katsuo Oxenløwe.
Men nu kan forskerne observere, at Moores lov ikke holder længere.
- Hvis vi for eksempel ser på hastigheden af computerprocessorer (CPU’er), så var den omkring år 2000 på cirka én gigahertz og i dag kun nået til to-tre gigahertz, altså langt fra forrige spring i forbedringer. Dette er et klart tegn: Vi har ramt grænsen for, hvor godt vi kan gøre det, siger Leif Katsuo Oxenløwe.
Som leder af SPOC-centret, der laver grundforskning på området, betalt af Grundforskningsfonden, er han i spidsen for netop at tænke nyt - ud af computeren.
Min bekymring er, at det ikke kan blive ved med at »gå så godt«.Leif Katsuo Oxenløwe
Industriens Fond har udgivet rapporten Det Digitale Kompetencebarometer 2020.
Her inddeles de kompetencer, der er brug for i den digitale udvikling, i tre grupper:
Digitale specialister, der kan udvikle software, digitale generalister, der kan bruge teknologien, og digitale integratorer, som forstår at bringe ny teknologi ind i eksisterende funktioner og udvikle nye digitale produkter. Et eksempel under corona var bibliotekarer, der skabte digital litteraturformidling i en ny målestok.
Der er i stigende grad brug for digitale integratorer. I 2019 var den samlede efterspørgsel efter medarbejdere i virksomheder og myndigheder på 18 procent, men efterspørgslen efter specialister var på 6 procent.
- Det har stor værdi for en virksomhed eller organisation, hvis man kan tage digitale redskaber og integrere dem i ens eksisterende fagområde, siger drifts- og marketingsdirektør i Microsoft Danmark Anne Marie Kindberg. Hendes råd til at imødegå fremtidens kompetencekrav er at have blik for, hvordan man kan bringe de digitale muligheder ind i ens fag og opgaver og dernæst have et bæredygtigt perspektiv.
- Det er afgørende inden for alle fag, siger hun.
Paradoksalt nok er mere datatrafik – brugt på den rigtige måde – en del af løsningen for mere bæredygtigt samfund, mener professoren.
Det såkaldte Web 4.0 med et udbygget Internet of Things (IoT), hvor maskiner og apparater kommunikerer med hinanden, vil, ifølge ham, betyde et fald i energiforbruget og dermed CO2-udledningen, fordi det vil hjælpe os med at spare energi i andre sektorer på trods af, at dataforbruget vil stige markant.
- Man forudser for eksempel en potentiel energibesparelse på 60 procent i transportsektoren med smart traffic og smart parking. Udover selvkørende biler kan det være, at du hurtigt bliver ledt til en ledig parkeringsplads, siger Leif Katsuo Oxenløwe, der, sidst han skulle finde parkering på Nørrebro, måtte vende hjem efter en time med uforrettet sag.
Vores bygninger er også en stor energisluger, hvilket er nævnt i rapporten Digitalization and Energy fra Det Internationale Energiagentur, der har beregnet, at vi kan spare mindst 10 procent i energiforbruget ved overvågning af bygninger via for eksempel indsamling af data om temperatur og belysning, der selvreguleres. Det kræver dog alt sammen, at internettet bruges endnu mere, understreger Leif Katsuo Oxenløwe.
- Så det er nødvendigt at tænke datatrafik på en helt ny måde. I laboratoriet på SPOC eksperimenterer de for eksempel med at sende data på nye måder. For eksempel har de for nylig vist, at hele internettets samlede datatrafik kan bæres på lyset fra en enkelt særligt designet fotonisk chip, hvilket gør, at man kan spare mere end 1000 lasere i petabit/s transmissionssystemer. Dette er et eksempel på nye fotoniske teknologier, der vil være markant mere energieffektive end systemer i dag. Det kræver dog en masse forskning og udvikling endnu, før det kan forlade laboratoriet. Systemet skal gøres mere stabilt og demonstrationen skal kunne gøres igen og igen. Men han er optimistisk.
It-industrien er en af de store klimapåvirkere med et forbrug på cirka 9 % af den globale elektricitet og en samlet CO2-udledning på cirka 2 %, altså på niveau med flytrafik og tøjproduktion, selvom det stadig ikke virker til at være i hverken forbrugernes eller politikernes bevidsthed. Tilbage i 2019 skrev Perspektiv temaet Dine data er i (røg) skyen, hvor research- og innovationsspecialist fra Alexandra Instituttet Lea Schick sagde:
»Problemet er, at vi som forbrugere ikke stiller krav til producenterne og politikerne om bæredygtige data. Vi burde kræve, at politikerne stiller krav til techgiganterne om eksempelvis at bruge vedvarende energi i datacentrene«. Og det er stadig et problem, ifølge Leif Katsuo Oxenløwe.
- Det burde for eksempel være naturligt, at det offentlige i deres udbud kræver, at der bruges bæredygtig energi til dataforbruget, siger han og referere til en artikel i mediet Zetland. Journalisten havde spurgt både folkene bag skoleappen Aula og DR’s streamingstjeneste, om de havde sikret sig bæredygtig energi for data i udbuddet.
- Det havde de ikke, og vi taler altså to store, offentlige landsdækkende udbud, siger Leif Katsuo Oxenløwe, der også mener, at det kunne være en god idé at certificere virksomheder, der bruger grøn energi til deres dataforbrug.
- Fordi man bedre kan tilskynde forbrugerne til at vælge »grønt«, når det er åbenlyst, hvilke virksomheder der gør det bæredygtigt.
It-sektorens årlige globale energiforbrug var større end hele Rusland eller Japans samlede energiforbrug allerede tilbage i 2012, kun overgået af energiforbruget i Kina og USA, ifølge Greenpeaces rapport Clicking Clean fra 2017. Men bemærkelsesværdigt nok er klimabelastningen ved at scrolle på Facebook, tjekke Instagram, se YouTube, søge på nettet, streame Netflix, sende mails, modtage nyhedsbreve, opdatere apps eller lave back up af billeder en nærmest ikkeeksisterende både politisk og hos forbrugerne. For eksempel svarer 20 mails om dagen i et år til at køre en tur til Bruxelles fra København i CO2-udledning.
»Man kan være bevidst om sit forbrug af data på samme måde, som vi træffer andre bæredygtige valg i hverdagen. Afmeld for eksempel de nyhedsbreve, du aldrig åbner, hav ikke flere sider åbne på én gang, og lav kun backup ét sted«.
Heldigvis er det blevet en god forretning for virksomheder at have styr på deres data - også klimamæssigt.
For udover, at det kan betale sig for virksomheder og organisationer at være bæredygtige i forhold til at stå sig godt hos kunder og brugere, så er der også store besparelser at hente ved at bruge mindre energi.
- Men omstillingen kræver ledelsesmæssige beslutninger. Og det er stadig mere end halvdelen af de store danske virksomheder, der ikke har formuleret en bæredygtighedsstrategi, siger drifts- og marketingsdirektør hos Microsoft Danmark Anne Marie Kindberg, der har ansvar for den daglige drift og selskabets go-to-market-strategi.
- Hvor opbevarer Forbundet Kultur og Information for eksempel sine data? Hvis det er på en server i en kælder, vil det typisk udlede langt mere CO2 end i et stort, nybygget datacenter. Der kan være store energibesparelser, hvis arbejdspladserne tager stilling til, hvor de har deres data. At flytte hardware fra en kælder til et grønt datacenter kan typisk spare 70 procent i energiforbrug, siger Anne Marie Kindberg.
- I Microsoft er der en enorm bevidsthed om, at vi som en stor virksomhed har et ansvar. Vi ved, at techbranchen udleder meget CO2, og vi ser det derfor som nødvendigt at tage ansvar og arbejde bæredygtigt. Det går langt tilbage, for eksempel har vi arbejdet med en intern CO2-beskatning i snart 10 år, hvor hver forretningsenhed skal betale en intern skat baseret på CO2-forbrug. Og Microsoft har en global målsætning om at være CO2-negativ i 2030, hvilket vil sige, at vi fjerner mere CO2 fra atmosfæren, end vi udleder. Vi investerer i teknologier, der inden 2050 skal fjerne Microsofts samlede CO2-aftryk, fra virksomheden blev grundlagt i 1975 til i dag, siger hun.
Anne Marie Kindberg ser, som Leif Katsuo Oxenløwe, teknologier som (en stor del af) løsningen for, at vi i fremtiden bruger langt mindre energi, selvom vores dataforbrug vil stige.
Overvågning og muligheden for proaktivt at regulere er helt klart en af de store muligheder for at skabe energibesparelser, ifølge Anne Marie Kindberg.
Et eksempel er virksomheden Danfoss, der i deres kølemontrer har indsat IoT- overvågningsteknologi (Internet of Things), der hele tiden sender data, så man ved, om montrerne performer, som de skal. Denne løsning medfører en CO2-reduktion på 30 procent for kølemontrerne og en reduktion i fødevarespild på 40 procent.
- I Microsofts hovedkvarter i Seattle har vi reduceret CO2-udslippet med 20 procent blot ved smart overvågning af lysforbruget, siger Anne Marie Kindberg.
Inden corona ramte, var Microsoft i gang med at udvikle programmer, der skulle gøre det nemmere at arbejde mere hjemme, for eksempel Microsoft Teams (som man kan bruge til onlinemøder), med tanke på at kunne spare miljøet for, at man transporterede sig rundt, og selvfølgelig i det hele taget til brug for et mere globaliseret arbejdsmarked.
- Og coronaen har ført den udvikling ti år frem på kort tid, og jeg er sikker på, at vi aldrig kommer til at arbejde på samme måde igen, siger Anne Marie Kindberg.
I 2017 undersøgte Greenpeace, hvor stor en del af techvirksomhedernes energi
der var bæredygtigt. De har ikke opdateret tallene:
| Grøn energi | Gas | Kul | Atomenergi | |
| Switch | 100 % | 0 % | 0 % | 0 % |
| Apple | 83 % | 4 % | 5 % | 5 % |
| 67 % | 7 % | 15 % | 9 % | |
| 56 % | 14 % | 15 % | 10 % | |
| Microsoft | 32 % | 23 % | 31 % | 10 % |
| IBM | 29 % | 29 % | 27 % | 15 % |
| Samsung | 11 % | 19 % | 29 % | 31 % |
Kilde: Greenpeaces Clicking Clean Report 2017
