Tilmeld dig

Forbundet Kultur og Informations generalforsamling 2021

Gå til sidens indhold

Uden bøger taber vi børn

Sprog, bøger og læsning har så stor betydning for børns udvikling, at det er et svigt, hvis de ikke møder litteratur i daginstitutionen, mener professor i læring. Men realiteten er, at bøger ikke er en del af hverdagen i næsten halvdelen af landets institutioner.

Flere steder arbejdes der med at øge børns læselyst – blandt andet ved at formidle litteratur i SFO’er. Arkivfoto Jakob Boserup

Tekst Sabrine Mønsted 

- Vi er et af de OECD-lande, hvor børn tilbringer længst tid i dagtilbud, så det er vigtigt, hvad vi tilbyder dem. Og bøger og læsning er et område, der er gået tabt mange steder, siger professor i læring på Aalborg Universitet Charlotte Ringmose. Blandt andet med henvisning til en undersøgelse fra 2020 lavet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om kvaliteten i landets institutioner. Den viser, at i næsten halvdelen af landets institutioner (48 procent), er børnebøger og højtlæsning ikke en del af de daglige aktiviteter.
- På den store klinge handler adgang til litteratur og læsning om at sikre børns adgang til deres egne og samfundets ressourcer og klæde dem på til et godt liv. Vi ved for eksempel fra forskningen, at det har betydning for, om børn klarer sig godt, at de har fået læst højt, selv har læst, talt om og kender til bøger. Blandt andet, fordi det gør dem indlæringsparate i skolen. Det er afgørende at lære børn tidligt, at der kommer noget spændende, lærerigt og sjovt ud af bøger, siger Charlotte Ringmose, der forsker i både læring og fordybelse, hvilken er et andet aspekt, litteratur kan hjælpe os med - ro, fordybelse og koncentration.
I en (gryende) forståelse af litteraturens betydning har politikerne afsat 25 millioner kroner på finansloven 2021 til specifikt indkøb af fysiske bøger til landets institutioner. Udover undersøgelsens tal har politikerne gennem længere tid fået serveret fakta fra flere sider. I efteråret 2019 var Forbundet Kultur og Information med til en høring på Christiansborg med udgangspunkt i et forslag til en national læsestrategi, hvor forbundet pegede på nødvendigheden af at skabe læselyst hos børn og unge.
Vi vender tilbage til, hvordan man bruger de 25 millioner kroner bedst muligt.

Børn skal inviteres til at læse, det er ikke nok, at bøgerne står der.
Charlotte Ringsmose

Glemt det fælles tredje

For hvad er der gået galt, når op mod halvdelen af landets institutioner har ladet børnebøgerne glide ud af børnenes hverdag?
Professoren Charlotte Ringmose og formand for Dansk Forfatterforening Morten Visby har flere sammenfaldende bud.
- I Danmark har det pædagogiske fokus længe været på relationer og anerkendelse af børn, hvilket er godt, men i det har man glemt det fælles tredje – noget konkret – som man kan skabe relationerne ud fra, som litteratur eller musik, for når vi læser eller oplever noget sammen, kan vi tale om det. Det er en stærk faktor for trivsel og for at forstærke relationer, siger Charlotte Ringmose og understreger, at den såkaldte kulturelle kapital er meget vigtig for børn.
- Både det fysiske rum og fysiske artefakter som bøger har stor betydning for børns udvikling og kan fungere som redskaber til for eksempel at tale om svære ting, siger hun.
En anden forklaring på, at bøgerne er gledet ud, som professoren har forståelse for, er pædagogernes pressede hverdag med få hænder til mange børn og mange praktiske opgaver. Men det handler stadig om prioritering, mener hun. Om at sætte en faglig- og ledelsesmæssig ramme, hvor man som institution prioriterer kulturel dannelse og ser det som en vigtig del af børns hverdag og udvikling, mener hun.
Og så har der været en teknologibegejstring i folkeskolen og i daginstitutioner, hvor iPads og computere næsten har været vigtigere at bringe tidligt på banen end bøger, mener Morten Visby.
- Den digitale underholdning suger børns opmærksomhed til sig, og læselysten er udfordret af den hurtige underholdning på iPads og telefoner. Mange børn oplever i dag at være stressede, og bøger kan give ro og afstresse, fordi de kræver ens egen fantasi og er mere facetterede end computerspil og tv-serier, hvor du kan føle dig forkert, hvis du ikke passer ind i de stereotype roller, siger Morten Visby.
Chalotte Ringmose, der forsker i såkaldt fordybet opmærksomhed, understreger, at alt det digitale gør det endnu vigtigere for børn at møde bøger og at vise dem, at bøgerne er et rum, de kan træde ind i med fordybelse, ro og oplevelser med indre billeder.
- Det er et stort tab, hvis vi ikke giver dem det, siger hun.

  • Læserummet på Brønshøj skole

    Brønshøj Bibliotek og Brønshøj Skole har samarbejdet om at indrette Læserummet på skolen. Inspireret af blandt andet foreningen Læs for livet og deres arbejde med at skabe attraktive læsemiljøer på børnehjem og døgninstitutioner, har PLC-medarbejder Pia Winsløw og børnebibliotekar Julie Arndrup indrettet halvdelen af den gamle gymnastiksal til et helt analogt rum, hvor lystlæsning er i fokus. Lærerne booker rummet og tager en klasse med, og så læses der. Hvis barnet er i gang med en frilæsningsbog, må de gerne tage den med, og ellers er der en samling på cirka 150 titler. Hver bog er indkøbt i fem eksemplarer, så børnene kan læse i grupper, eller man kan læse det samme som bedstevennen.
    - Vi køber nye titler af og til, men ikke i samme hastighed som på et almindeligt bibliotek, og fokus er på nulevende danske forfattere, så vi kan få dem til at holde oplæg for klasserne. Vi opfordrer også lærerne til at lukke computer og telefon og læse, mens de er i Læserummet. Vi vil gerne fremme samtalen om litteratur på skolen og opdyrke en kultur og selvforståelse om, at vi er sådan nogle, der læser, fordi det er fedt. Reaktionerne fra både børn og lærere er gode, de elsker roen, fordybelsen, det hyggelige rum og de gode, bløde lænestole, siger børnebibliotekar på Brønshøj Bibliotek Julie Arndrup.

  • Læseheltene

    Et eksempel på bibliotekernes arbejde for at bringe litteraturen ud i institutionerne, er projektet Læseheltene. Næstved Bibliotek har i samarbejde med en SFO i Hyllinge indrettet et midlertidigt hjørne i SFO’en med bløde møbler, spritnye bøger og en følelse af biblioteks-stemning. I to måneder har bibliotekspersonale en eftermiddag om ugen lavet oplæsning, lege og fortalt om, hvordan man bruger litteraturen og bibliotekerne. Projektet munder ud i Læsehelte-diplomer til børnene, og herfra er det så op til forældre, lærere og pædagoger at holde børnene til ilden.

Bøger er spejle

Konsekvenserne, når institutioner dropper bøger og fortællinger, har blandt andet en social slagside, fordi gruppen af sårbare børn ofte ikke møder litteraturen derhjemme og dermed er endnu mere udsat i deres videre liv og skolegang.
En undersøgelse af anbragte børn viser eksempelvis, at børn oplever bedre trivsel og selvtillid og mindre følelse af at være forkert, fordi de kan spejle sig i litteraturen. Så nem adgang til bøger giver større chance for at bryde den sociale arv, er konklusionen.
Derfor bør »adgang til fortællinger« være et velfærdsgode, som vi sikrer alle børn, siger Forfatterforeningens formand Morten Visby. Han mener derfor, at det er kritisabelt, at viden om børns læsning og læselyst ikke indgår i pædagoguddannelsen.
- En pædagogstuderende skal selvfølgelig lære om børns sprogindlæring, hvordan fortællinger kan skabe relationer og for eksempel få børn til at åbne op i forhold til svære ting, siger han.
Ifølge Charlotte Ringmose viser undersøgelser også en klar sammenhæng mellem personalets uddannelsesniveau, og hvor godt børn klarer sig senere i skolesystemet. Derfor mener hun også, at uddannelsen bør give pædagogerne den nyeste viden om forskningen indenfor sprogudvikling, og hvad dialogisk læsning og litteratur betyder for børn. Hun ser heldigvis et langt større politisk fokus generelt på pædagogernes rolle end for få år tilbage.
- Eksempelvis er det blevet en bacheloruddannelse for at højne niveauet, og der er afsat 50 millioner kroner over de næste fire år til forskning i daginstitutioner, siger Charlotte Ringmose, der selv gerne vil forske i, hvorfor det politiske fokus og viden om læsnings betydning på både embedsværk- og ledelsesniveau endnu ikke har rykket på praksis i institutionerne.
Morten Visby oplever også, at der er kommet langt mere politisk forståelse for, at børns velfærd ikke kun handler om økonomi og fysisk tryghed, men at kulturel velfærd også er vigtigt.
- Kulturmisteren har i første omgang sat fokus på musik og bevægelse, men fortællinger og læsning bør have samme fokus. Det er heldigvis noget, vi er begyndt at tale om de sidste 3-4 år, hvor der er kommet et andet blik på samarbejde på tværs om børns læsning og læselyst, siger Morten Visby, der som formand for Dansk Forfatterforening er inviteret med i gruppen hos Slots- og Kulturstyrelsen, der skal lægge en plan for at bruge de 25 millioner kroner. Og han har gjort sig tanker.

Hvis det skal lykkes, er samarbejdet lokalt med pædagoger og bibliotekarer afgørende.
Morten Visby
  • Ingen krav til PLC’er om fysiske bøger

    - Det er ganske enkelt. Jo tidligere og jo mere børn møder sproget, jo bedre er det for deres læseindlæring, siger formand for Pædagogisk LæringsCenterForening Birgitte Reindel.
    Hendes bekymring er, at det ikke kun er mange daginstitutioner, der har droppet fysiske bøger. Det har nogle PLCF’er også gjort på grund af nedskæringer, hvor for eksempel alle materialer til fritidslæsning er væk.
    - De fleste PLCF’er har stadig fysiske bøger, men med meget svingende kvalitet. Men mødet med fysiske bøger er vigtigt, eleverne har blandt andet flere sanser i brug end med digitale bøger, siger Birgitte Reindel, der gerne så minimumsstandarder for PLCF’erne i forhold til blandt andet antal bøger på hylderne og antal timer til vejledning og tid med eleverne.
    - Som det er nu, er lovgivningen for PLC’erne »elastik i metermål«. Det er vidt forskelligt, hvad kommunerne prioriterer, og kvaliteten er meget svingende.
    Som formand for PLCF’erne har hun været med til, sammen med KL, kulturcheferne og skolelederne, at lave den seneste bekendtgørelse for de pædagogiske læringsentre, og den er man netop i gang med at evaluere.
    Desuden blev der afsat ni millioner kroner i 2019 af Undervisningsministeriet til læselystprojekter med temaer som forældresamarbejde, læsning i fagene og fritidslæsning.
    - Projekterne er forsinket på grund af corona, men de vil også kunne give os viden om, hvad der virker i forhold til læselyst, som der er kommet langt større fokus på, skal nurses. Og vi kan se, at samarbejde på tværs virker, for eksempel med DR Ultra eller læsekompasset Buggi, siger Birgitte Reindal og understreger, at mange skoler også allerede samarbejder med de lokale daginstitutioner om forventninger til de kommende skolebørn, og mange PLC’er har et samarbejde med folkebibliotekerne for at understøtte fritidslæsning.

Bøger er ikke nok

- Vi tror på, at tilstedeværelsen af fysiske bøger gør en forskel, for når 48 procent af daginstitutionerne ikke læser med børnene dagligt, kan det også skyldes, at de ikke har bøger i god kvalitet. Der er meget stor forskel på udbuddet af bøger rundt omkring på institutionerne. Nogle har masser af gode, nutidige børnebøger, mens andre har en lille vogn med gamle, lasede bøger i et hjørne, siger Morten Visby.
Men selvom pengene er øremærket indkøb af fysiske bøger, så ved han, at der skal mere til end at køre en sækkevogn med nye bøger ind i institutionerne, som han siger.
- Hvis det skal lykkes, er samarbejdet lokalt med pædagoger og bibliotekarer afgørende. Bibliotekarernes viden om formidling, kuratering og distribution skal inddrages. Hvordan kan det konkret gøres bedst muligt? Skal det være pop op-biblioteker, bogkasser, der cirkulerer, eller noget helt tredje? Det er de fagprofessionelle, der ligger inde med en stor del af svaret på det, siger Morten Visby og tilføjer:
- Men det er vigtigt, at det er fysiske bøger, der er centrum i et nærvær omkring læsning og højtlæsning.
Charlotte Ringmose foreslår bibliotekarer som konsulenter i daginstitutioner for at skabe optimale læsemiljøer.
- Jeg har set mange dødssyge læringsmiljøer, men børn skal inviteres til at læse, det er ikke nok, at bøgerne står der. Der skal skabes et hyggeligt sted, hvor der er bøger med plads til alle og små læseoaser med ro, siger hun og opfordrer til at tænke rundt om bogen ved at tage fortællinger ud af bøgerne med plakater, legetøj og bamser fra bøgerne.
Desuden er det vigtigt, ifølge Morten Visby, at børnene møder moderne, nutidig børnelitteratur og ikke kun klassikere.
- Børns hverdag i dag er mere kompleks end Emil fra Lønnebergs. Der skal være fortællinger om mobning, sociale medier, kropsidealer og så videre, men også bare fortællinger, der er på omdrejningshøjde med børns virkelighed i dag. Derfor er det også et krav, at de bøger, der skal indkøbes for de 25 millioner kroner, er nye, danske børnebøger, siger Morten Visby og tilføjer, at noget af det første, han gjorde, da han fik at vide, at der var hul igennem til politikerne, var at ringe til formand for Forbundet Kultur og Information Tine Segel med nyheden.
Og hun blev glad.
- Det er positivt med en fokuseret indsats på at få bøger ud i daginstitutioner, når undersøgelser viser, at der i halvdelen af landets daginstitutioner ikke bliver inddraget bøger i børnenes hverdag, så tak til forfatterne for deres arbejde for denne pulje, siger Tine Segel.
- Det er så vigtigt, at vi har fokus på glæden ved læsning, og ikke kun på den instrumentelle læringsdel – det ene udelukker ikke det andet, men det er så vigtigt for børn, at glæden ved læsning fylder, og den opstår jo kun, hvis de møder litteraturen - og gerne så tidligt som muligt, siger hun.
Tine Segel ser en tydelig rolle for bibliotekarerne i det lokale samarbejde med institutionerne, både konkret med at finde den alsidige og relevante børnelitteratur og med at formidle viden om læsning til pædagogerne.
- Men det er vigtigt, at man også husker andre faggrupper omkring børn, for eksempel sundhedsplejersker og dagplejer, så der bliver skabt »ambassadører« blandt de pædagogiske og sundhedsfaglige faggrupper, der kan formidle den viden videre til forældrene. Der er jo for eksempel børnebøger, der med udgangspunkt i fortællingen berører børnenes hverdag, og bøger om alt fra pottetræning, skilsmisse til pandekagebagning, og al erfaring viser, at børn har glæde af at få fortalt historier om det, de er optaget af, siger hun.

Mange børnehaver bruger ikke bøger

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har som del af større undersøgelse af kvaliteten i kommunale børnehaver set på »personalets brug af bøger med børnene«. 52 % af børnehaverne vurderes til at have utilstrækkelig kvalitet på området, hvilket særligt skyldes, at 48 % hverken læser bøger eller inddrager bøger i aktiviteter med børnene.

I de børnehaver, der bruger bøger læser 80 % højt. 51 % diskuterer bøgerne med børnene, og 26 % relaterer og perspektiverer indholdet af bøgerne til en aktuel aktivitet på stuen.
I tre ud af fire børnehaver (75 %) er bøgerne af god kvalitet og passende for børnene.

Undersøgelsen er foretaget i et repræsentativt udsnit af alle kommunale daginstitutioner for 3-5-årige.
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut: Læringsmiljø i kommunale børnehaver (2020)