Tilmeld dig

Forbundet Kultur og Informations generalforsamling 2021

Gå til sidens indhold

Lider du af corona-boreout?

Kedsomhed og mangel på udfordringer kan gøre os lige så syge som for mange opgaver. Går du igennem en lang periode med manglende stimuli og kedsomhed, kan du i sidste ende miste al motivation og tro på egne evner.

Illustration Pernille Mühlbach

Tekst Ditte Hillebrand Mortensen 

Kunne du i virkeligheden arbejde hurtigere og nå mere, end du gør?

Oplever du, at dit arbejde ikke har nogen reel mening eller værdi?

Og er du træt og udmattet om aftenen, selvom du ikke på nogen måde har været presset arbejdsmæssigt?

Så er du måske ramt af boreout i en eller anden grad.

Boreout er en konsekvens af langvarig understimulering, mangel på udfordringer og kedsomhed på jobbet. Det kan føre til samme symptomer som burnout, eller udbrændthed, som depression, hukommelsesproblemer, søvnløshed og hyppige hovedpiner.
Ifølge Rothlin og Werder, forfatterne til den første bog om boreout, er det typisk kontormedarbejdere, som ikke oplever et håndgribeligt resultat af deres arbejde, der rammes. Det rammer sjældent personer, der har arbejde af fysisk karakter, eller folk, der arbejder med mennesker.
Ann C. Schødt er specialist i boreout-fænomenet, har en HD i organisation og ledelse og har arbejdet flere år som HR Manager i internationale virksomheder, inden hun etablerede sin virksomhed Potentialefabrikken. Senest har hun udgivet den første danske bog om impostor-komplekset (når man undervurderer sin egen faglighed, red.); Impostor-komplekset – slip dit faglige mindreværd (2020) med medforfatter Rebekka Knudsen.
Under corona har hun fået flere henvendelser end normalt fra danskere, som lider af boreout.
- Vi bruger udtrykket: »kloge mennesker keder sig aldrig«, men det er helt forkert, for det forholder sig lige omvendt. Jo bedre begavet og jo stejlere indlæringskurve du har, jo kortere tid er du om at lære nyt og tilegne dig nye færdigheder, hvilket i praksis betyder, at du hurtigere kommer til at kede dig og løbe tør for udfordringer, fortæller Ann C. Schødt.
Hun har for eksempel bemærket, at særligt kvinder, der også lider af impostor-fænomenet søger jobs, hvor de mestrer alle opgaver på forhånd og dermed ender i jobs på et lavere niveau, end de er uddannet eller kvalificeret til. Det betyder, at de hurtigt løber tør for udfordringer og kan komme til at kede sig. Nogle gange, fordi der ikke er nok opgaver, andre gange, fordi lederne ikke er opmærksomme på, at de har en medarbejder med en videregående uddannelse, som kan mere, end jobbet oprindeligt lød på.
Under corona er det dog særligt ekstroverte som mistrives, fordi de ikke i samme grad kan være sociale. Men uanset om man henter sin energi sammen med andre eller alene, er det vigtigt at sørge for at få opfyldt sine basale behov, understreger Ann C. Schødt. Hun anbefaler ekstroverte at gå ture og tale i telefon samtidig.

Der er meget skam forbundet med at kede sig i sit job.
Ann C. Schødt

Dårlig samvittighed, når kolleger har travlt

Forbundet Kultur og Informations chefjurist Karin V. Madsen har oplevet, at problematikken om færre opgaver har fyldt hos nogle medlemmer under nedlukningen af Danmark.
- Nogle har ikke haft så mange opgaver som sædvanligt under corona, og det har givet dårlig samvittighed, særligt hvis kollegerne ser ud til at have travlt. Det kan afføde ubehagelige tanker, hvor man for eksempel kan undre sig over, hvorfor kollegerne får nogle opgaver, man selv kunne have fået. Nogle frygter, hvad ledelsen vil tænke, hvis man ikke kan fylde arbejdsdagen derhjemme ud, siger hun.
Lederens håndtering af situationen har stor betydning for, hvordan man psykisk håndterer den her periode, mener hun.
- Nogle ledere har været gode til at spørge de ansatte om de mangler opgaver og så uddelegere projekter, der normalt ikke har været tid til, eller simpelthen åbent anerkende og acceptere, at man af forskellige årsager ikke kan lave ligeså meget hjemme som før corona, og at det er OK – for eksempel dem med hjemmegående børn, siger hun.
Også på det offentlige område er der forskel på, hvordan medlemmerne oplever nedlukningen på grund af corona.
- Den generelle tendens hos de medlemmer, jeg har talt med, er, at de enkeltes behov og mentale sundhed bliver prioriteret på arbejdspladserne, så for eksempel dem med stort behov for menneskekontakt og for at komme hjemmefra får vagterne på de biblioteker, der har click and collect-ordninger, fortæller forbundets specialkonsulent Lone Rosendal. Andre har det måske bedst med at arbejde hjemmefra, fordi de også har skolesøgende børn, sårbare i familie eller lang transport.
- Det er helt tydeligt, at man har tilpasset sig erfaringerne fra sidste forår, hvor mange mistrivedes. På flere af de statslige arbejdspladser er efterspørgslen på ydelser ikke blevet mindre under corona, så her har der ikke været meldinger om at »kede sig« eller have for få opgaver.

Hvis man indrømmer, at man har for lidt at lave, bliver man så fyret næste gang, der er nedskæringer?
Ann C. Schødt

Tabu at kede sig i jobbet

Der er meget skam forbundet med at kede sig i sit job. Derfor vil personer ramt af boreout ikke nødvendigvis flage situationen, men tværtimod forsøge at skjule det ved at »strække« opgaverne og i det hele taget lade, som om de har mere travlt, end det reelt er tilfældet, ifølge Ann C. Schødt.
- Nogle tager jo heldigvis fat i deres chef og siger, at de har brug for nye udfordringer. Men der er mange grunde til, at man holder det for sig selv. Hvis man indrømmer, at man har for lidt at lave, bliver man så fyret næste gang, der er nedskæringer? Særligt i coronatider, hvor mange har mistet jobbet, er det en reel frygt, siger hun og tilføjer:
- Man kan også blive upopulær i teamet, for hvis man kan løse opgaverne hurtigere end sine kolleger, så bliver andre opmærksomme på, at de ikke er ligeså effektive eller produktive som én selv.

Pseudoarbejde dræber potentialet

Men er det så slemt? Er det ikke normalt, at man en gang imellem keder sig lidt og måske får ordnet et par indkøb i arbejdstiden? Behøver det at være så dårligt?
- Nej, men de fleste af dem, der henvender sig til mig, scorer meget højt i boreout-testen, og nogle går bare og venter på at blive fyret. Man kan blive så syg og drænet af tilstanden, at man ikke evner at søge et andet job, og hvis man endelig kommer til samtale, kan man ikke brænde igennem, fordi ens selvtillid lider under tanker som »hvad kan jeg overhovedet? Kan jeg kun løse de her kedelige opgaver?«, siger Ann C. Schødt.
Men hvis det rammer mange kontoransatte, hvorfor hører vi så ikke mere om boreout?
Selvom det er tabu at kede sig på jobbet, forstår Ann C. Schødt ikke, hvorfor det ikke får mere opmærksomhed. For det skyldes ikke kun dårlige matches mellem job og jobtager, men også strukturelle problemer, mener hun.
- Selvfølgelig kan der være et dårligt jobmatch, fordi der ikke findes udviklingsmuligheder i virksomheden til den specifikke medarbejder, eller fordi jobbet ikke passer til den enkeltes arbejdsstil. Men der er også bare et kæmpe uudnyttet potentiale for virksomhederne og arbejdsmarkedet i det hele taget. Meningsløst pseudoarbejde, for meget micromanagement og styring, akademikere, der oplever, at de ikke får lov til at bruge deres høje uddannelse i jobbet. Det kan også være problemer i det lavorganisatoriske hierarki, hvor ledere ikke uddelegerer nok ansvar. Jeg hører for eksempel både om elever og seniorer, der henvender sig til deres faglige organisation, fordi de oplever ikke at få ansvar eller interessante opgaver, fordi de er lavest i hierarkiet, siger Ann C. Schødt, der opfordrer ledere til at se på medarbejderne og deres potentiale, fremfor kompetencerne på deres CV, og blive bedre til at uddelegere opgaver og ansvar.

7 råd til dig, der keder dig på arbejdet

1. Tal med din chef. Fortæl, at du har mod på nye opgaver, nyt ansvar og nye udfordringer. Det fungerer ikke altid, fordi nogle chefer gemmer de spændende opgaver til sig selv, men hvis du har en god chef, bør vedkommende spørge: »Er X, Z og Y opgaver, du synes, kunne være sjove at prøve?«.

2. Giv dig selv en udfordring. Kan du finde måder at udføre dine opgaver hurtigere eller smartere på?

3. Udvid dit netværk. Internt, så du måske kan få nogle nye opgaver i en anden afdeling, og eksternt, fordi det er stimulerende i sig selv at indgå i meningsfulde netværk.

4. Søg videreuddannelse eller anden faglig udvikling. Det kan også være personlig udvikling.

5. Find en interessant hobby. Hvis du ikke kan blive udfordret på jobbet, så brug fritiden på noget meningsfuldt, enten en hobby eller frivilligt arbejde.

6. Bliv afklaret om fremtiden. Hvis du ikke skal blive i dit nuværende job, hvad vil du så lave?

7. Ann C. Schødt anbefaler også, at man kan sige op med forlænget varsel, hvis man scorer meget højt på boreout, for mentalt at kunne se en ende på kedsomheden. Det anbefaler Forbundet Kultur og Information som fagforening dog ikke. Søg i stedet rådgivning i forbundet, hvis du overvejer at sige op.

Kilde: Ann C. Schødt